Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

tepause. Torben Knud er oensioneret og hans kone arbejder. De er sunde og raske ældre mennesker, som ikke trækker flere veksler på det offentlige end yngre årgange.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pensionister betaler skat som aldrig før

Staten har flere indtægter end udgifter ved pensionssystemet. Ingen grund til at frygte 'ældrebyrden', siger økonomer. En række reformer har fremskyndet den positive udvikling.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg tror, det er mangel på kendskab til pensionssystemet, når folk kalder os for en byrde«, siger 72-årige Torben Knud, der er pensionist og formand for Ældre Sagens lokalafdeling på Østerbro.

Han er et af de af mange, mange børn, der blev født i 1940’erne som en del af det store babyboom – de såkaldte store årgange. Den generation er blevet beskrevet som en ældrebyrde, der truer det danske velfærdssamfund, men danske pensionister betaler i stigende grad for sig selv.

For første gang har antallet af skattebetalende danske pensionister passeret en million.

Samtidig viser regeringens nye finansredegørelse, at landets pensionister nu betaler mere i skat, end statskassen giver ud i fradrag for indbetalinger til pensionsopsparinger.

Stigende indtægter Dermed betaler de ældre danskere selv en større del af den såkaldte ældrebyrde, som ellers i mange år har været nævnt som en af de helt store samfundsøkonomiske udfordringer.

»Systemet har løst problemet med, at der kommer mange pensionister – det, man kaldte ældrebyrden i gamle dage«, forklarer Lars Haagen Pedersen, afdelingschef i Finansministeriet.

Oprindelig var forventningen, at der først omkring 2040 ville komme flere skatteindtægter fra pensionsudbetalinger ind, end der blev brugt på at give fradrag for indbetalinger til pension. Men på grund af de seneste års ændringer i fradragsmulighederne for rate- og kapitalpension, har billedet ændret sig markant.

Mens fradragene for pensionsindbetalinger nu ligger stabilt på lige under 2 procent af det danske bruttonationalprodukt, er skatteindtægterne fra pensionsudbetalingerne omkring 0,5 procentpoint højere.

Afdelingschef Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet forklarer, at ministeriets oprindelige beregninger viste, at møllen først ville vende i 2040. Men tilbagetrækningsreformen fra 2007, velfærdsreformen fra 2006 og skattereformen fra 2012 ændrede ved tallene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Reformerne er årsagen
Tilbagetrækningsreformen spillede ind, fordi den satte pensionsalderen markant op. Det fik den virkning, at folk i gennemsnit kommer til at skulle blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet betyder, at de ældre betaler mere ind på deres pensionsopsparinger og i længere tid betaler fuld skat.

Hele pensionssystemet er indrettet sådan, at de ældre igennem deres skattefrie indbetalinger på arbejdsmarkedspensionerne får skabt en økonomiskmadpakke’, som de først åbner, når de går på pension.



»Det er lidt genialiteten i systemet, at pensionisterne har pengene med, når de går på pension, ved at der skal betales skat af udbetalingerne. Så når de ældre trækker på de offentlige ydelser i form af sygehus, hjemmehjælp, og hvad det end måtte være, kommer der nogle ekstra penge til de offentlige indtægter fra pensionsudbetalingerne«, fortæller underdirektør for brancheorganisationen Forsikring & Pension Jan V. Hansen.
Klækkelig opsparing

Torben Knud er en af de pensionister, som havde en klækkelig opsparing, da han lod sig pensionere.

»Jeg har arbejdet, siden jeg var 15 år. Jeg startede som arbejdsdreng hos en gravør, og siden gik jeg i lære som kunsthåndværker for selv at blive udlært gravør. Jeg har arbejdet hele mit liv – lige til jeg fyldte 65 år. Det er 50 års pensionsopsparing«, fortæller Torben Knud.

Da han tog skridtet fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen, valgte han at få hele sin arbejdsmarkedspension udbetalt på én gang.



Hos Forsikring og Pension er man ikke overrasket over, at pensionisterne nu betaler mere i skat, end staten giver dem i fradrag.

»Jeg synes, vi skal slå koldt vand i blodet, når man taler om ældrebyrden. Og man skal ikke dramatisere denne her situation. Det danske samfund har været forudseende,«, siger Jan V. Hansen. Lommerne fulde af gråt guld


Frygten for 1940’ernes babyboom har været, at de mange ældre ville skabe et stort pres på det offentliges udgifter, fordi en aldrende person koster mere i sundhed end en ung. Dertil kommer plejehjem, hjemmepleje, rengøring og andre omkostninger.

Men den udlægning tror Torben Knud ikke helt på: »Jeg er sundere, end mine forældre og bedsteforældre var, da de var i min alder. Vi har afbetalt lånet i vores lejlighed, så vi har en sund økonomi og har masser af penge til forbrug. Vi har hverken brug for hjælp til rengøring eller andet. Vi klarer os selv, så vi er ligeværdige med alle andre«.

Jan V. Hansen mener, at det særligt er sænkningen i sundhedsudgifterne, der gør en forskel. Milliarder er opsparet

En opgørelse fra 2012 lavet af Forsikring & Pension viser, at der var opsparet godt og vel 3.000 milliarder kroner på arbejdsmarkedspensionerne. Af det beløb har staten ret til omkring 40 procent på grund af skatten. Det betyder, at staten har skat til gode for omkring 1.200 milliarder kroner. »Det er rigtig mange penge, og de optræder ikke i de officielle statistikker«, siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker og ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Han vurderer dog, at de ældre alligevel ikke helt kan udligne den udgift, de udgør på de offentlige finanser: »Efterkrigstidsgenerationen, som er rigtig, rigtig stor, er på pension nu, og derefter kommer der nogle mindre årgange. Så man vil stadig have et pres på de offentlige finanser, selv om man har det her system«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden