Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jobskabelse. Aarhus er den by i Danmark, der vil se den største beskæftigelsesfremgang. Lige så lyst ser det ikke ud i de mindre byer.
Foto: Michael Hansen(Arkiv)

Jobskabelse. Aarhus er den by i Danmark, der vil se den største beskæftigelsesfremgang. Lige så lyst ser det ikke ud i de mindre byer.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye jobs suser forbi Fyn, Sydsjælland og Bornholm

Krisen er på retur, jobbene er på vej tilbage. Men de landsdele, der har været hårdest ramt af krisen, får kun få jobs de kommende år, viser ny jobanalyse.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først den gode nyhed:

Den økonomiske krise er på retur. Arbejdsløsheden falder. Omkring 22.000 nye arbejdspladser er på vej til danskerne i de kommende år.

LÆS OGSÅ

Så den mindre gode nyhed: De dele af landet, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise – Fyn, Sydsjælland, Vestsjælland og Bornholm – får kun en lille del af de nye jobs.

Langt de fleste nye arbejdspladser klæber til København, Aarhus og det østlige Sjælland og dermed til de dele af landet, der i forvejen er kommet bedst gennem fem hårde kriseår.

Ulige udvikling
Det fremgår af en ny landsdækkende analyse af beskæftigelsesudviklingen, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der for første gang fremskriver jobudviklingen i Danmark.

For at gøre den øvelse så solid og sikker som muligt er jobudviklingen ’kun’ fremskrevet til og med 2015. Men konklusionen er klar: I de mest udsatte landsdele har krisen ramt beskæftigelsen så hårdt, at man skal helt tilbage til 1990’erne for at finde et lavere beskæftigelsesniveau.

»Regeringen bør være bekymret over udviklingen. Opgaven er jo enorm i de områder, hvor der ikke kommer ret mange nye jobs de næste år, og hvor der ofte også er flest unge, der ikke får en uddannelse«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samlet er den danske beskæftigelse faldet med godt 175.000 personer fra 2008 til 2012 – i en nedtur, der har kostet hvert tiende job i Vestsjælland, Sydsjælland og på Fyn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De kommende år fra 2012 til 2015 vil beskæftigelsen være uændret eller ligefrem stigende i alle landsdele på nær Bornholm, der fortsat mister arbejdspladser. Men udviklingen er skæv og ulige, viser den nye undersøgelse.

Kampgejst på Lolland-Falster
Den største beskæftigelsesfremgang får Aarhus og det øvrige Østjylland, hvor 6.900 flere borgere kommer i job frem mod 2015, mens København kan glæde sig over 5.600 nye jobs i perioden. I den anden ende af skalaen må Syd- og Sønderjylland nøjes med beskedne 500 nye arbejdspladser, mens jobfesten begrænser sig til 800 nye arbejdspladser på Fyn og Syd- og Vestsjælland.

Ifølge arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv kan danskerne lige så godt vænne sig til billedet af en skæv erhvervsudvikling, hvor virksomhederne og jobbene klumper sammen i storbyerne.

»Virksomhederne placerer sig der, hvor de har bedst adgang til den arbejdskraft, de har brug for, og der er vi nødt til at droppe forestillingen om, at konkurrencen foregår mellem danske kommuner og sogne; vi befinder os i en international konkurrence, der handler om at tiltrække og fastholde virksomheder, og i det perspektiv er der en bevægelse både nationalt og internationalt, hvor virksomhederne samler sig i de store vækstcentre«, siger underdirektør Niels Milling.



Det såkaldt Koch-udvalg, der i går afleverede sine anbefalinger til en bedre indsats for de arbejdsløse, erkender, at det er svært at gøre noget ved de regionale forskelle i jobudviklingen:

LÆS OGSÅ

»Det er i sidste ende virksomhedernes beslutning, hvor de skal placere sig«, siger Michael Rosholm, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, tidligere vismand og medlem af Carsten Koch-udvalget. Han håber, at jobindsatsen kan styrkes, hvis politikerne følger udvalgets anbefaling om at samle de nuværende 94 lokale og 4 regionale beskæftigelsesråd i 8-12 nye tværgående arbejdsmarkedsråd.

Mulighed for vækst i periferien

Men der er masser af muligheder for at sikre vækst og beskæftigelse uden for storbyerne, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler om, at man politisk beslutter sig for at forbedre konkurrencevilkårene for de virksomheder, der findes derude, landbrug, energiselskaber og fødevarevirksomheder. Det handler om at sørge for ordentlige bredbånds- og internetforbindelser og om at hjælpe de virksomheder, der gerne vil udvide produktionen, men ikke kan få lån nogen steder, fordi man har besluttet, at det er livsfarligt at bygge ude på landet«, siger han. Den nye jobanalyse gør også indtryk på minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S): »Som også Margrethe Vestager sagde før nytår, skal vi sikre, at landet ikke brækker over, og derfor er det afgørende, at vi har en regering, der arbejder for fastholdelsen og genetablering af produktionsarbejdspladser og for at skabe nye jobs i servicesektoren«, siger han i en skriftlig kommentar. LÆS OGSÅ I Guldborgsund på Lolland-Falster nægter borgmester John Brædder at overgive sig til mismodet: »Vi ved, at der kommer anlægsinvesteringer til Lolland-Falster på op mod 60 milliarder kroner over de næste 6-8 år, primært på grund af Femernforbindelsen til Tyskland. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, end at anlægsloven nu bliver vedtaget. Samtidig har lokale entreprenører vundet opgaven med at bygge en ny skole, vi har et nyt statsfængsel på vej, og vi skal have renoveret sygehuset i Nykøbing Falster. Det er svært at bevare pessimismen«, siger han.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden