De danske prognoser var enige.
Der ville komme polakker, baltere og andre østeuropæere til Danmark for at arbejde, da landene bag det tidligere Jerntæppe kom med i EU i maj 2004 – men i »begrænset« antal.
LÆS OGSÅ
De ti år gamle prognoser tog fejl. Tilstrømningen af østarbejdere har været omkring tre gange større end forventet.
Forkert udgangspunktDengang indgik et bredt udsnit af Folketinget en østaftale på baggrund af en prognose, der lød på, at der ville komme 39.000 østarbejdere til Danmark frem til 2030. I Finansministeriets rapport lød vurderingen på 50.000.
De nyeste tal fra 2013 viser, at 81.729 østeuropæere arbejder i Danmark. På to år er der kommet 27 procent flere, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En forsker har et bud på, hvorfor prognoserne slog fejl.
»Prognoserne tog udgangspunkt i, hvor mange østarbejdere der var interesseret i at rejse ud efter arbejde, men det blev i virkeligheden efterspørgslen, som drev udviklingen«, forklarer Søren Kaj Andersen, centerleder på forskningscentret Faos, Københavns Universitet, og peger på, at Danmark i tiden efter østudvidelsen oplevede en ekstrem højkonjunktur.
»Der var byggeboom på et overophedet boligmarked. Derfor hentede arbejdsgiverne i høj grad folk udefra. Traditionelt vil arbejdsgivere helst have danske medarbejdere. Der er for eksempel en sprogbarriere i forhold til polakker. Hvis vi havde haft en mere almindelig udvikling, ville langt de fleste arbejdsgivere nok helst have haft danskere. Der er selvfølgelig nogle arbejdsgivere, der går efter at få billig arbejdskraft«.
Stadigt stigende
Centralt i debatten for ti år siden stod en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med titlen ’Østudvidelsen og arbejdskraften – myter og realiteter’.
Her lød vurderingen, at der ville komme cirka 2.000 østarbejdere om året til Danmark. Men i virkeligheden kom der i gennemsnit 6.000 nye østarbejdere om året, fremgår det af bogen ’Kamppladser’, som udkommer i næste uge.
Hvis indvandringen fra Rumænien og Bulgarien, som kom med i EU i 2007, lægges til, er der kommet 8.000 østarbejdere årlig.
Bogen beskriver en lang række konflikter, der fulgte i kølvandet på østarbejdernes ankomst. Her har navnlig 3F kæmpet for at sikre løn- og arbejdsvilkår, der matchede 3F’s overenskomster, og begge forfattere – Jakob Mathiassen og Klaus Buster Jensen – har tilknytning til 3F.
Folketing, regering og fagbevægelse stolede altså på prognoserne, men enkelte havde blik for østudvidelsens perspektiver, fremhæver de to forfattere.
»Jeg tror, at det bliver en trussel mod det danske lønniveau«, sagde direktøren for arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, Børge Elgaard, til Berlingske i sommeren 2003.
Presser lønnen
På trods af den økonomiske krise, som slog til i 2008, stiger antallet af østarbejdere stadig i Danmark.
»Østarbejderne har bidt sig fast, fordi arbejdsgiverne har lært at håndtere dem. De er tilfredse med deres arbejde, og så er der selvfølgelig arbejdsgivere, som gerne vil presse lønnen«, siger Søren Kaj Andersen. Spørgsmålet er så, om lønningerne er kommet under pres fra østarbejderne.
LÆS OGSÅ
»Vi har ikke set noget markant fald i lønudviklingen. Men når det er sagt, optræder de udstationerede østarbejdere, som arbejder for eksempel for et polsk firma, ikke i lønstatistikken, fordi de får deres løn udbetalt i Polen. Arbejdsgivere kan også holde sig inden for overenskomsten og give lavere lønninger. Du giver måske en østarbejder 120 kroner i timen for et job, som en dansker er vant til at få 165 kroner i timen for«, siger Søren Kaj Andersen.