Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

REKLAME. Ved karrieremessen i Øksnehallen for nyligt forsøgte virksomheder at lokke de bedste studerende til at søge job. Men der er ikke job til alle. I februar gik knap 30 procent af de nyuddannede ledige.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje nyuddannet akademiker går ledig

Dimittendledighed er især et stort problem blandt teologer, arkitekter og dyrlæger.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landets dimittender kæmper stadig mod en høj mur af arbejdsløshed.

Friske tal fra Akademikerne, der er faglige hovedorganisation for landets højtuddannede, viser, at 29,8 procent af nyuddannede med op til et års kandidatalder i februar var ramt af ledighed.

Det er en lille stigning fra januar, hvor ledighedsprocenten lød på 29,7 procent, men det er højt i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

80 dimittender mistede dagpenge For akademikere samlet set var 4,3 procent arbejdsløse i februar.

I forhold til 2013 er der sket et fald i ledigheden, men 4.027 akademikere mistede sidste år retten til dagpenge og er dermed forsundet fra statistikken. Den udvikling er fortsat i årets første to måneder, hvor 571 akademikere har vinket farvel til dagpengene - heraf var 80 dimittender.

I de to år har dimittenderne vel at mærke kun været på dimittendsatsen, som er 735 kroner per uge lavere end den almindelige dagpengesats.

Og antallet af ledige dimittender er for højt, lyder det fra Akademikernes formand.

»Vi kigger rigtig alvorligt på den problemstilling. Vi ved fra sidste år, at 4.027 akademikere faldt ud af dagpengesystemet. 800 var dimittender. Det er ulykkeligt for den enkelte, der har knoklet for at få en kandidatuddannelse, og derefter skal på a-kasse og siden kontanthjælp. Men det er også ulykkeligt for samfundet, der ikke er i stand til at tilpasse sig den efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet«, lyder det fra Finn R. Larsen, der er formand for Akademikerne.

DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

Teologer er hårdt ramt
Finn R. Larsen mener, at de små og mellemstore virksomheder bør få øjnene op for akademikernes kvaliteter.

»Det viser sig, at der er vækstpotentiale, når dimittender kommer ud i virksomhederne. Virksomhederne skal være åben over for, at akademikerne kan være en guldgrube. Problemet er, at mange små og mellemstore virksomheder ikke tænker over, at akademikere kan være et plus for virksomheden«, siger Finn R. Larsen.

De hårdest ramte dimittender er blandt andre teologer, hvor hver anden går ledig, samt arkitekter (46 procent), bibliotekarer (37 procent) og HD-uddannede (55 procent).

Blandt store grupper som psykologer, jurister og økonomer er det cirka hver fjerde, der går ledig det første år efter uddannelsens afslutning. Blandt cand.merc'er fra handelshøjskolerne lyder tallet på 31,5 procent og i hele tal svarer det til 538 personer.

Til gengæld er der blandt lægerne en ledighedsprocent på 11,9 procent og blandt tandlæger lyder den på 9,7 procent.

Får ikke investering tilbage
Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, mener, at dimittendledighed er et af de største problemer, der er i samfundet lige nu.

»Jeg synes, at det er et meget stort problem. Det er ikke kun for de unge, der har taget en uddannelse, som samfundet har sagt, at de skal gøre, men det er det også for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed, for så spilder vi en kæmpe investering i stedet for at få dem i arbejde«, siger Henning Jørgensen.

Han nævner situationen i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne, hvor mange gik ledige.

»I 1993 havde du 12,4 procent arbejdsløshed. Mange af dem, der havde uddannelse og blev ramt af ledighed, forsvandt fra arbejdsmarkedet, eller de gik over til meget lavtlønnede ufaglærte job. Så fosser der jo ting ud af samfundets kasse, for den investering, vi har gjort, får vi ikke noget ud af«.

Uddannelse taber værdi

Om få år kan situationen være vendt og virksomhederne kan komme til at skrige på arbejdskraft på grund af den demografiske udvikling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men akademikernes kompetencer kan ikke bare fryses ned og tøs op til den tid, siger Henning Jørgensen.

»Uddannelser forældes lynhurtigt. Hvis en akademisk uddannelse er over fem år gammel, er den ikke meget værd. Der kommer hele tiden nye årgange ud med ajourført viden, som arbejdsgiverne hellere vil have. Derfor kommer man i klemme, når man først er blevet langtidsledig over et halvt år. Så er der andre, der overhaler dig i køen, og så opstår det samfundsmæssige spild, samtidig med at det er en dum karriere, man får på arbejdsmarkedet i forhold til, hvad man forestiller sig«, siger Henning Jørgensen.

LÆS OGSÅ

Han mener, at aktiveringssystemet skal nytænkes, så dimittenderne ikke kommer til at vente.

»Man skal lave et nyt aktiveringssystem og fremrykke tingene. Man skal ikke vente for lang tid, for så sker der ikke kun kvalifikationsforvitring, men der bliver også mangel på tro hos personen, og så er du måske ikke selv så aktiv eller motiveret. Derfor gælder det om at få lavet en konkret vurdering«, siger Henning Jørgensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden