Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vurdering. Metroselskabet skriver, at man i 2010 ikke kunne forudse problemerne med at få godkendt døgnarbejdet.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Vurdering. Metroselskabet skriver, at man i 2010 ikke kunne forudse problemerne med at få godkendt døgnarbejdet.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metroringens spareøvelse koster to milliarder

Folketinget blev ikke oplyst om store risici, da det sagde god for det byggeri, der vil koste skatteyderne ekstraregning.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da et samlet Folketinget i 2010 sagde ja til et nyt anlægsbudget for Metro Cityringen, undlod Transportministeriet at oplyse om de store risici, som Metroselskabet tog på vegne af skatteborgerne.

For at skrue ned for den samlede anlægspris og spare 200 millioner kr. indskrev Metroselskabet blandt andet to såkaldte optioner i anlægsbudgettet.

Selskabet overtog ansvaret for at indhente myndighedsgodkendelser i projektet og gav lovning på, at entreprenøren kunne arbejde i døgndrift på fire byggepladser.

Stor ekstraregning Men tilladelserne til døgnarbejde gled ikke glat igennem, og projektet er i dag et år forsinket med en ekstraregning til det offentlige på op mod 2 milliarder kr.

De økonomiske risici, som selskabet påtog sig, blev Folketingets Finansudvalg aldrig oplyst om i aktstykke 51, hvor Transportministeriet bad om bevillingen.

»Folketingets Finansudvalg har ikke fået fyldestgørende oplysninger. Det her er et væsentligt element i den samlede vurdering af økonomien, og Transportministeriet burde have forudset og peget på, at døgnarbejdspladserne kunne give problemer«, siger Jørgen Albæk Jensen, professor i statsret fra Aarhus Universitet.

Minister afventer Rigsrevisionen
At der er tale om store risici, viser projektets udbudsmateriale, som Politiken har fået aktindsigt i.

Om de omstridte døgnarbejdspladser står der, at »bygherren (Metroselskabet, red.) vil være ansvarlig for at sikre de nødvendige dispensationer fra myndighederne«.

En kilde, der var centralt placeret i udbudsprocessen, udlægger det således: »Den offentlige bygherre går her ud og lover, at man kan få særlige tilladelser til at arbejde om natten i strid med normal lovgivning. Man påtager sig her en unødig stor risiko på vegne af skatteborgerne«.



Transportminister Magnus Heunicke (S) har ingen kommentarer til sagen, idet »den problemstilling, du rejser om Metroselskabets risikostyring og årsagerne til forsinkelser, behandles af Rigsrevisionen i en kommende beretning«.

Professor i store anlægsbyggerier Bent Flyvbjerg finder det dybt kritisabelt, at Metroselskabet påtog sig så store økonomiske risici uden at oplyse de folkevalgte.

»Det får reduceret budgettet og lader så som om, at risikoen og omkostningerne forsvinder. Men det er ren illusion, som når tryllekunstnere optræder. Risikoen er ikke forsvundet og kommer nu tilbage som en boomerang. Skatteyderne bør være dybt bekymrede, og politikerne kommer til at stå tilbage med sorteper«, siger Flyvbjerg fra Oxford Universitet.

DF: Spilleregler ikke fulgt

Næstformand i Finansudvalget og formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at Folketinget er blevet holdt fra meget væsentlige oplysninger. »I dag, hvor byggeriet er løbet af sporet, kan man nemt se, at de her oplysninger var vigtige«, siger Kristian Thulesen Dahl, der kræver en redegørelse fra ministeren for at få afgjort, om »om nogle af spillereglerne ikke er fulgt i denne sag«. Det samme gør Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, der kalder forløbet »aldeles uacceptabelt«.



LÆS OGSÅ Formanden for Folketingets Finansudvalg, Christian Friis Bach (R), vil ikke tage konkret stilling til sagen, fordi den granskes af Rigsrevisionen.

Han siger dog: »Jeg vil understrege, at det er vigtigt, at de aktstykker, der tilgår Folketingets Finansudvalg, fuldt belyser både omkostninger og risici ved projekterne«.

Metroselskabet skriver, at man i 2010 ikke kunne forudse problemerne med at få godkendt døgnarbejdet, hvorfor selskabet ikke mener at have løbet stor risiko.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden