Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Metodevalg. Ved Nørrebroparken har kommunen i dag fastsat en støjgrænse på 11 dB højere end den, ministeriet vil indføre. Konsekvensen: Ingen naboer bliver genhuset.
Foto: Joachim Adrian

Metodevalg. Ved Nørrebroparken har kommunen i dag fastsat en støjgrænse på 11 dB højere end den, ministeriet vil indføre. Konsekvensen: Ingen naboer bliver genhuset.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metrolovs nye støjgrænser vil begrænse naboers erstatning

Transportministeriet indfører nye støjrammer, som ignorerer vejledningen fra tre andre myndigheder.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kompensationen til naboerne forbedres«.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har siden slutningen af februar solgt sit lovforslag om at begrænse forsinkelsen af metrobyggeriet med, at beboerne vil få bedre mulighed for kompensation og genhusning.

Budskabet gentog han på Folketingets talerstol under førstebehandlingen af lovforslaget i torsdags.

Men Transportministeriet lægger op til at fastsætte støjgrænser, der er markant lavere end de nuværende, som Københavns Kommune har fastsat.

Lavere støjgrænse I den supplerende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som nu er i høring, ignorerer ministeriet nemlig de støjfaglige anbefalinger fra Miljøstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet og Københavns Kommune.

Det har den konsekvens, at den fastsatte støjgrænse på samtlige byggepladser vil blive markant lavere end den, som Københavns Kommune aktuelt har fastsat i en række nye byggetilladelser. Politiken har sammenlignet kommunens og ministeriets støjopgørelser, og forskellen er 5 til 11 decibel (dB) i nedadgående retning.

Eftersom man med lovforslaget får kompensation for ministeriets fastsættelse af støjgrænsen, ser de berørte borgere ud til at få ringere og ikke bedre mulighed for kompensation for generne.

»Over for offentligheden og Folketinget kører ministeren en spinkampagne om at tilgodese borgerne for at skabe ro om byggeriet. Men hvis ministeriets fejlagtige støjgrænser bliver en realitet, vil ingen naboer her ved Nørrebroparken eksempelvis blive tilbudt genhusning«, siger Peter With Nielsen, talsmand for Foreningen af Naboer ved Nørrebroparken.

Netop ved Nørrebroparken har kommunen i dag fastsat den tilladte støj til 72 dB om aftenen og 71 dB om natten. Men i ministeriets byggetilladelser vil støjgrænsen for præcis den samme byggefase være henholdsvis 10 og 11 dB lavere. Af lovforslaget fremgår det også, at naboerne først kan blive genhuset, når de udsættes for nattestøj over 65 dB.

»Enten er der tale om en klokkeklar fejl i ministeriet, eller også handler det om, at man vil slippe for at genhuse folk og slippe meget billigere i kompensationsudbetalingerne«, siger Peter With Nielsen.

Overhører tre myndigheder
De vrede metronaboer skal tirsdag aften stå ansigt til ansigt med Heunicke på et borgermøde i Københavns Nordvestkvarter.

Ministeriet har i sin støjberegningsmetode valgt at ignorere et tillæg til såkaldt tone- og impulsstøj på 5 dB. I sine afgørelser om metrobyggeriet har Natur- og Miljøklagenævnet understreget, at dette tillæg skal anvendes for at få et retvisende billede af den oplevede støj ude ved byggepladserne. De afgørelser hviler på en vejledning fra Miljøstyrelsen, der er statens miljøfaglige myndighed.

»Ved vurdering af støjen kan der være tale om, at der til et beregningsresultat lægges et tillæg på 5 dB med henvisning til, at støjen har tydeligt hørbare toner eller er af impulsagtig karakter. Det vil sige, at hvis der måles 55 dB, bliver støjbelastningen til 60 dB hos naboen«, forklarer Miljøtilsynets funktionsleder, Katrine Wied Christensen, i en mail til Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Københavns Kommune har i et høringssvar til den nye metrolov problematiseret, at ministeriet begrænser antallet af erstatningsberettigede ved at se bort fra 5 dB-tillægget.

»Det fremgår af lovforslaget, at tillægget for toner og impulser på 5 dB ikke skal indgå i de fastsatte støjgrænser. Københavns Kommune vurderer, at dette kan medføre, at kredsen af kompensationsberettigede indsnævres i forhold til i dag«, skriver økonomiforvaltningen.

Enhedslisten kalder til samråd
Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) kritiserer ministeriet for at ignorere tillægget på 5 dB, som tre forskellige myndigheder anbefaler.

»Det er uacceptabelt, hvis Folketingets nabopakke ikke kommer til at afspejle den reelle sundhedsrisiko ved at være nabo til en af Metroselskabets byggepladser. De nye lovregler må sikre, at naboerne får en mulighed for at blive genhuset, hvis der er sundhedsfare forbundet med at være nabo til en byggeplads«.



På Christiansborg kalder Enhedslisten nu ministeren i samråd om sagen. I kredsen af partier, der allerede har nikket ja til den nye metrolov, vil både Venstre og SF have undersøgt, hvad der er op og ned.

»Ministeriet gør sig unødig sårbart for en kritik af, at man er ude i at spare penge. Jeg vil gerne høre endog meget gode saglige og faglige begrundelser for, at ministeriet sidder klagenævnets afgørelser overhørig. Når vi jo samtidig lukker for borgernes klageadgang, skal de opleve en ordentlig og fair behandling«, siger SF’s trafikordfører, Karsten Hønge. Heunicke afviser kritik

Transportminister Magnus Heunicke (S) skriver i en mail, at ministeriets nye støjmetode er baseret på råd fra et akkrediteret akustikfirma, der »har vurderet, at den i VVM’en anvendte støjberegningsmetode er mere retvisende end de (kommunens, red.) tidligere anvendte metoder«, og at »Transportministeriet ikke ønsker at sætte unødigt høje støjgrænser«. Han skriver, at ministeriet ikke er forpligtet til at følge anvisningerne fra klagenævnet. Og at ministeriet tager højde for tone- og impulsstøj i kraft af en erstatningsafgørelse fra den såkaldte Ekspropriationskommission i juni sidste år: »Det er forkert at sige, at Transportministeriet ser bort fra, at der er tone- og impulsstøj, idet Ekspropriationskommissionen eksplicit har taget højde for det i deres fastlæggelse af erstatningerne«.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Men den argumentation er udtryk for »en retlig vildfarelse« i ministeriet, og VVM-redegørelsen er derfor i strid med EU-retten, siger professor i miljø- og forfatningsret Peter Pagh: »Det svar er goddag mand, økseskaft. Kommissionens afgørelse om erstatninger er fuldstændig uvedkommende for en VVM-redegørelse, der skal belyse de miljømæssige konsekvenser. Det er en klar og grov overtrædelse af VVM-direktivet. Det ser ud til, at ministeriet har lavet så useriøst et arbejde, at man må lave en ny supplerende VVM-redegørelse, hvis man har tænkt sig at overholde reglerne«, siger Pagh fra Københavns Universitet.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden