Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DANMARKSMESTRE. Nikolaj Bak fik tredjepladsen, mens Lasse Skjønning Andersen vandt.
Foto: JENS DRESLING

DANMARKSMESTRE. Nikolaj Bak fik tredjepladsen, mens Lasse Skjønning Andersen vandt.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DM for opfindere gik i grød

Københavns Rådhus bød på store mængder kreativitet - fra lækkert grød til 'stol på dåse'.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Menuen bød på guf for nørder - chips og dåseøl fra et lokalt bryggeri, suppleret med lidt grønt som alibi. Måske derfor gik smilene også fra væg til væg, da Københavns Rådhus lagde lokaler til danmarksmesterskaberne for kreative iværksættere.

Ved dagens ende var det dog en mand med helt andre retter at byde på, der kunne smile størst. Grødkokken Lasse Skjønning Andersen vandt danmarksmesterskabet for opfindere med sin instant-grød.

»Mennesket har lavet grød i 10.000 år, så det er jo virkelig ikke en ny opfindelse. Og vores produkt findes allerede i butikkerne - i 7-Eleven, så heller ikke på den måde er det nyt produkt. Du kan godt have ret i, at det på en måde er snyd, men vi fik en invitation, og den sagde vi ja til, og det er jo fantastisk«, siger en lykkelig grødkok.

Sammen med sin ven Martin Daniali har den 24-årige Lasse Skjønning Andersen startet Danmarks første grødbar i Jægersborggade på Nørrebro. Grøden kan ligeledes købes og spises i Torvehallerne i København, og i hænderne havde opfinderkokken to plastikbøtter fra 7-Eleven med havrebyggrød med henholdsvis morbær og forskellige andre lækkerier.

Det nye ved grøden, der er økologisk, er i forhold til lignende produkter fra ikke mindst USA, hvor instant grød er blevet et stort hit hos forbrugerne, sammensætningen og smagen af den danske variant.

Et stærkt personligt brand

At der selvsagt ikke var tale om snyd, lod motivationen for at lade grøden vinde fra danmarksmesterskabernes jury klart forstå:

Foto: JENS DRESLING

»Grød har et stærkt personligt brand, der spiller sammen med både produkt og oplevelser. Det er kreativt på alle områder på en ikke hi-tech facon, der rækker ud over grød som produkt og tænker i alle forretningsområder inden for grødkultur. Der er udvist store kreative kompetencer ved at rebrande og konstant videreudvikle på et produkt, og med investorbriller er det værd at investere i – i dag!«, siger juryen.

Den består - for at understrege det tværfaglige i konkurrencen - af folk fra erhvervslivet og kulturen.

»Folk tænker umiddelbart, at det med grød lyder pisseulækkert. Men når de smager vores, synes de faktisk, at det er netop lækkert. Den er sammensat med både søde, syrlige, fede og sprøde elementer. Det er altså ikke bare en klistret omgang havregrød, men noget, der smager godt . Og så er det en sund måde at starte dagen på«, siger Lasse Skjønning Andersen i en sort og prikket skjorte.

Vi har nørdet igennem

Selv om han måtte tage til takke med en tredjeplads var der også stor glæde over arrangement hos den aarhusianske opfinder, Nikolaj Bak.

»Når man sidder derhjemme og nørder igennem - og vi har eddermame nørdet meget med for eksempel alt muligt plastik - for at nå hertil, er det fedt at komme ud og møde nogle andre nørder. At være opfinder er jo et ensomt job, så det er fantastisk at opleve så mange andre kreative hjerner samlet. Og vi kan faktisk tale sammen og bygge et godt netværk, endda også til folk, der måske vil investere i vores produkter«, sagde Nikolaj Bak.

Kort efter blev den 34-årige aarhusianers glæde endnu større, da den såkaldet Mono-Stol, han sammen med et par venner i selskabet Mono Mono har udviklet, fik tredjepladsen. Stolen, der har en vis lighed med et stort sværd, er af plastik og kan foldes sammen, så den udgør en 'øldåse'. En oplagt effekt at tage i baglommen til festival eller en udendørskoncert, hvor det kan være rart at sætte sig ned og nyde musikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Jens Dresling

På andenpladsen kom app'en NinjaMock ifølge juryen i Creative Business Cup Denmark, som arrangementet officielt hedder. Blandt de øvrige deltagere var en blyant til brug for børn med koncentrationsbesvær, som dog røg ud af finalerunden.

»Grød er godt og sundt, men de færreste har tid til at stå og forberede det i gryderne derhjemme hver dag. Vores produkt er en strålende mulighed for hurtigt at tilberede sig en tallerken grød. Jeg har lige hørt fra en mor, der var så stolt og glad over, at hendes søn valgte at spise en portion af vores grød efter sin fodboldtræning i stedet for at spise en energibar eller chokolade eller noget«, siger 24-årige Lasse Skjønning Andersen, hvis grød allerede er at finde i plastikbægre hos 7-11.

Kreativitet i vækst

Stort set alle opfinderne til danmarksmesterskabet er unge og repræsentanter for noget så sjældent i krisetider som brancher i vækst. Københavns sortklædte beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, udtrykte optimisme på vegne af de forsamlede, unge nørder. Antallet af job i kreative brancher er i de sidste ti år vokset med 14 procent. I dag er 30.716 københavnere beskæftiget med kreativitet, og i hele hovedstadsområdet er der 72.000 jobs på området.

»Der er slet ingen tvivl om, at det er inden for kreativ innovation, der skabes job. Det er ikke store virksomheder, men mange små, og det kan slet ikke undervurderes«, sagde Anna Mee Allerslev og roste de unge for deres »høje grad af specialisering og faglighed«.

Borgmesteren har sit bilk rettet på Helsinki i Finland, hvor det med kommunal støtte er lykkedes at skabe internationale, kreative successer som spillet Angry Birds. I Danmark er det ikke mindst inden for det digitale og kulinariske, der er skabt vækst i det kreative miljø. Københavns Kommune er stærtk interesseret i at bidrage på lignende måde til væksten i miljøet, understreger borgmesteren.

»Sjovt nok tror jeg, at omkring totredjedele af deltagerne her i dag kommer fra Jylland. Der er måske bedre betingelser for at sidde og nørde derovre. Men når tingene skal sættes i produktion, er det en god ide at rykke til hovedstaden, sådan som vi har gjort«, siger Nikolaj Bak.

Logoer på 'øldåse'

Han og holdet, der undervejs er blevet udvidet fra to til tre medarbejdere, har arbejdet på den sammenklappelige stol i to et halvt år. Flere byggerier er interesseret i at få klistret logoer og andet udstyr på dåsen, så den er klar til at gå i produktion næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er fantastisk, at konkurrencen her er blevet international, så vi får muilghed for at møde investorer og samarbejdspartnere også fra udlandet. Jeg tror, at mange af os satser på at komme ud internationalt. Og rigtigt mange her vil gerne redde verden«, siger Nikolaj Bak med et smil.

I løbet af finalerunder er de oprindeligt 30 deltagere i danmarksmesterskabet skåret ned til finaledeltagerne.

De fem finalister fra Danmark får chancen for at brillere på en endnu større scene i november, når den internationale Creative Business Cup afvikles, ligeledes i København. I alt har næsten 4.000 opfindere været i gang kloden rundt i 57 lande. Omkring 200 af dem ventes at deltage i den store finale i København.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden