På jagt. En medarbejder fra det grønlandske selskab NunaMinerals undersøger klipperne på øen Qeqertarsuaq (Storø) i Nuukfjorden. Guld er et af de mange råstoffer, der giver Grønland håb om at blive økonomisk uafhængig af Danmark. Men der er massiv kritik af regeringens holdning til åbenhed om for eksempel miljøspørgsmål.
Foto: NunaMinerals (arkiv)

På jagt. En medarbejder fra det grønlandske selskab NunaMinerals undersøger klipperne på øen Qeqertarsuaq (Storø) i Nuukfjorden. Guld er et af de mange råstoffer, der giver Grønland håb om at blive økonomisk uafhængig af Danmark. Men der er massiv kritik af regeringens holdning til åbenhed om for eksempel miljøspørgsmål.

Dansk økonomi

Ny lov: Grønlandsk minister lover åbenhed om råstoffer

Både opposition, ngo og Grønlands ombudsmand er åbenlyst utrygge ved det, der betegnes som en lukket kultur.

Dansk økonomi

Grønlands forsøg på at opbygge en ny råstofindustri, hvor landet kan tjene penge på sine enorme forekomster af olie og mineraler, er kommet ud i et voldsomt opgør om, hvor meget politikerne kan tillade sig at bestemme uden at inddrage befolkning, ngo’er og interessegrupper.

En koalition ledet af partiet Siumut vandt i marts 2013 parlamentsvalget, Inatsisartut, blandt andet på løfter om at indføre mere åbenhed.

Siden er regeringen blevet gennemheglet af borgerrets- og miljøgrupper for at være endnu mere lukket end forgængerne.

Kritikken eksploderede ved fremlæggelsen af et nyt lovforslag i sommerferien. Her foreslår regeringen at nedlægge Miljøstyrelsen og Råstofstyrelsen og trække sagerne ind i de relevante departementer (der svarer til ministerier).

Farligt for demokratiet

På papiret en rent praktisk ændring. Hvis det da ikke var, fordi man ved samme lejlighed foreslår at undtage råstofområdet for aktindsigt og indskrænke befolkningens ret til at klage i sager om råstoffer.

Aktindsigt betegnes ofte som den vigtigste måde at undgå korruption eller sjusk i sagsbehandlingen, fordi man kan kontrollere hele processen. Derfor har der i de seneste uger været voldsom kritik fra opposition, miljøorganisationer og de grønlandske arbejdsgiver- og advokatforeninger over, at hele området skal mørklægges.

Det er farligt for demokratiet og gavner ingen, lyder kritikken.

Sådan var forslaget aldrig tænkt, siger råstof- og erhvervsminister Jens-Erik Kirkegaard nu. Kritikken får ham til at varsle, at man måske dropper den del af lovforslaget, der handler om aktindsigt.

»Jeg går stærkt ind for åbenhed. Når vi nedlægger styrelserne og flytter sagerne ind i departementerne, er det for at sikre, at vi tager miljøhensyn alvorligt. Men jeg kan godt forstå, at det med at undtage fra aktindsigt har skabt uro, og det lytter vi til«, siger han – dog uden helt at love, at forslaget droppes.

Den, der lever skjult, lever godt

Flere kritikere siger, at når lovforslaget overhovedet kunne blive fremlagt, når det skydes ned af så store dele af befolkningen, skyldes det, at man på råstofområdet er vant til, at ting foregår bedst i hemmelighed.

»Det her er et udtryk for en gammeldags arbejdskultur, hvor man sidder på informationerne og ikke er vant til at dele dem«, siger Naaja Nathanielsen, der er erhvervsordfører for oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit.

Hun nævner også forslaget om at afskaffe klageadgangen som et eksempel på, at man ikke er glad for at inddrage borgerne.

»Jeg kan slet ikke se, hvad man vil opnå med det her. Er man bare spændt for en vogn, der kører derudad, eller har man en mission? Det kan jeg ikke se«, siger hun.

Lukket for oplysninger

Tidligere finansminister Palle Christiansen, der trak sig tilbage fra politik i 2013 og nu er kommentator i den grønlandske avis AG, er mere direkte.

Han mener, at hele lovforslaget udspringer af embedsværket i Råstofdepartementet, der foretrækker dunkelhed og har presset den nye regering under Aleqa Hammond (Siumut) til at indskrænke både offentlighedens ret til at følge med i processen og til at klage over den.

Et problem, han selv har oplevet på tæt hold i den tidligere regering, hvor han i en periode var finansminister.

»Når ministre i den regering, jeg var med i, har spurgt ind til råstofområdet, har vi heller ikke fået noget at vide. Der er fuldstændig lukket for oplysninger«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister: Der er åbenhed

I Råstofdepartementet har departementschef Jørn Skov Nielsen ingen kommentarer og henviser til råstof- og erhvervsminister Jens-Erik Kirkegaard.

»Det kan jeg slet ikke genkende. Det er noget sludder. Råstofstyrelsen og departementet er meget åbne om deres arbejde«, siger ministeren.

Det er dog ikke alle, der er enige. Under den nye debat om lovforslaget forklarede råstofministeren for tre uger siden, at man allerede nu begrænser adgangen til aktindsigt, fordi dokumenter mellem Miljøstyrelsen og Råstofstyrelsen betragtes som interne dokumenter, offentligheden ikke har ret til at se.

Altså den samme praksis, som man nu overvejer at ophøje til lov.

Det fik straks den grønlandske ombudsmand, Vera Leth, til at afkræve en redegørelse fra ministeren, fordi, som hun 15. juli skrev i en pressemeddelelse, »rigtigheden af denne retsopfattelse muligvis vil kunne anfægtes«.

Ombudsmanden siger til Politiken, at hun endnu ikke har modtaget denne redegørelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce