Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Moderne. Big data er udtryk for de mængder af af digitaliserede data, som ligger om os allesammen på internettet. Nu giver Silkeborg Kommune sig i kast med fænomenet.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Big data handler også om sex, penge og dårlige tænder

Silkeborg Kommune er en af de offentlige instanser, der nu bruger big data målrettet.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmesteren var den, der fik ideen.

Han havde hørt om mulighederne i ’det der big data’ fra en anden kommune, og nu ville han have det til Silkeborg – en jysk kommune med 90.000 indbyggere, der ellers er bedst kendt for sin smukke natur og Asger Jorn.

»Men ikke for fodbold«, konstaterer den kommunale digitaliseringskonsulent Nikolaj Mortensen tørt.

LÆS ANALYSE

Han er en af deltagerne i en stor konference om big data, der holdes i et samarbejde mellem Dansk Industri (DI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i hjertet af København.

Den type konferencer holdes der stadig flere af herhjemme, efterhånden som virksomheder og offentlige myndigheder har fået øjnene op for alle de muligheder – og faldgruber – der ligger i at indsamle, ’høste’ og bearbejde den ufattelig store mængde af digitale data, som internettet hele tiden opsamler om os alle sammen.

Silkeborg Kommune er blot et af flere eksempler.

For sammen med firmaet Dataproces begyndte kommunen til en start – fordi borgmesteren som nævnt ville have det – at systematisere sine data i forhold til opkrævning af penge fra andre kommuner i forbindelse med levering af ydelser på pensionsområdet til borgere fra andre kommuner.

Tidligere var det en manuel proces, der imidlertid var så uoverskuelig, at der opstod fejl i millionklassen.

»Vi tjente et tocifret millionbeløb på at gå vores digitale procedurer efter i sømmene«, siger Nikolaj Mortensen.

Men det gik videre endnu.

Der er også styr på tænderne

I Silkeborg Kommune arbejder man også på en kortlægning af alle kommunens husstande i områder på 100 x 100 meter. Data over folks boliger fra BBR-registret køres sammen med data fra for eksempel Gallups livsstilsundersøgelser og sundhedsdata.

»Det gør det eksempelvis muligt at se, i hvilke områder folks tænder er dårligst. Derved kan vi se, hvor vi især skal målrette vores forebyggende indsats og eventuelt placere tandlægeklinikker«, siger Nikolaj Mortensen.

Han understreger, at det hele foregår uden samkøring af registre, hvilket ville være i strid med loven, men på grundlag af kørsler på individuelle cpr-numre. Teknologien har gjort det til en overkommelig affære.

»Vi kan eksempelvis også se, i hvilke områder valgdeltagelsen er lav og så sætte ind med målrettet information i de pågældende områder«, siger digitaliseringskonsulenten:

»Eller vi kan se, hvor der især er folk, som ikke bruger de nye digitale postkasser, så vi hurtigt kan sætte ind med oplysning og hjælp«.

Der er masser af andre eksempler på den slags praktisk anvendelse af big data helt ned i vor egen hverdag.

Undgå sex med de forkerte

Den amerikanske big data-specialist Soren Kaplan fortæller, hvordan islandske ingeniørstuderende brugte big data i forbindelse med udviklingen af mobil-app, der skal imødegå indavl.

Der bor kun 320.000 mennesker i Island, og de fleste stammer fra små klaner efter keltere og vikinger. På Islendingabok-appen kan man lynhurtigt se, om man er i familie med hinanden, inden man indleder et forhold. Eller som det i sin tid hed i markedsføringen af appen:

»Tag en tur i appen, før du tager en tur i kanen«.

»I så lille et samfund som Islands kan man jo næsten ikke undgå på et eller andet tidspunkt at have kigget efter en af det modsatte køn, som man ellers er i familie med«, siger Kaplan med et glimt i øjet.

Erhvervslivet

Dansk erhvervsliv er også begyndt at se big data-fidusen, og nogle virksomheder er langt fremme. Sammenlignet med USA og Japan er Danmark og det øvrige Norden dog generelt en hel del bagud, viser tal fra IBM. Men interessen er stigende. Og det samme er erkendelsen af, at man er nødt til at komme med på big data-vognen.

Det sidste kan den danske taxibranche tale med om.

I sidste uge bebudede taxiappen Uber, at den nu er på vej ind på det danske marked. Via mobiltelefonen kan Uber forbinde bilister med personer, der skal fra et sted til et andet. I stedet for at tilkalde en taxi kan brugerne spare penge ved at tilkalde en Uber-chauffør, der enten kan være en mere klassisk privatbilist, der blot tager en med for at dele benzinudgiften, eller en freelancechauffør med egen bil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Taxibranchen taler om pirattaxikørsel, forsikringsrod og regulært løntrykkeri af chauffører, mens Uber selv kalder sig et teknologiselskab, der blot forbinder folk og behov.

Dataspecialisten Martin Kenney fra det amerikanske University of California placerer den slags opgør i en mere generel tendens, hvor gamle brancher vil blive presset af teknologistyrede virksomheder, der udnytter data og internet på helt nye måder.

»Samtidig er der en tendens til et arbejdsmarked, hvor flere og flere arbejder freelance. Nogle gange er de for eksempel chauffører i Uber, andre gange løser de andre opgaver. I fremtiden vil færre være ansat i fuldtidsstillinger i en virksomhed, men i stedet løse opgaver for flere forskellige arbejdsgivere«, spår han og advarer om, at det vil bidrage til øget ulighed:

»Toppen af poppen har for længst fundet ud af, at de kan tjene mere som freelancere og konsulenter. Taberne er dem, som må hoppe fra tue til tue«.

Så stor kan uligheden blive, at selv USA må overveje at indføre borgerløn til alle og derfra gøre folk i stand til selv at bygge ovenpå, mener han:

»Det handler om meget mere end at vedtage mindstelønninger, for mindstelønninger tilhører en tid med et helt andet arbejdsmarked end det, vi er på vej imod«.

Platformskapitalisme

Uligheden har også en anden dimension. Ifølge Martin Kenney har vi kurs mod en form for ’platformskapitalisme’, hvor ejerne af ’platforme’ som Google kan sætte sig på hele markeder og reducere andre til satellitter.

»Et firma som Uber forbinder jo ikke bare folk med forskellige kørebehov. De indsamler også deres data. De ved fra dit betalingskort, hvem du er, hvad dine indkøbsvaner er, og hvor du kører. Alle disse data har naturligvis en værdi, som kan bruges eller videresælges, og som kan gøre Uber – eller en af dens konkurrenter – til fremtidens ubestridte taxiplatform«, siger han.

Det skal nævnes, at reglerne for brug af data er mere liberale i USA end i Europa, men ofte går udviklingen så hurtigt, at lovgiverne let kommer bagud.

Google er et velkendt eksempel på et foretagende, der har reduceret konkurrerende søgemaskiner til andenvioliner, og den udvikling fortsætter i andre brancher.

General Electrics (GE) sørger eksempelvis for vedligeholdelse af flymotorerne i United Airlines’ fly. Men derved er det nu også GE – og ikke som i gamle dage luftfartsselskabet selv – der kender til alle detaljerne i flymotorerne, hvorfor General Electrics nu er ved at sætte sig på vidensplatformen. Det er nyt, men ikke nødvendigvis dårligt for kunderne, siger Kenney. Men det bidrager til en ny magtbalance i industrien.

Og så er der det med Coca-Colas nye sodavandsmaskiner: I USA kan man stikke sit betalingskort i en maskine og så vælge alskens kombinationer – og måske også mærkelige blandinger – af sodavand, som maskinen selv frembringer.

Derved er det nu Coca-Cola, der får alle data om folks forbrugsvaner, og ikke de detailbutikker, der tidligere var de første til at kende folks behov og vaner afhængig af tid, vejr, vind og meget andet.

»Det er for tidligt at sige, hvad det betyder, men det forskyder en magtbalance, fordi al den viden – som vi altså opsamler i digitale data – repræsenterer en værdi«, siger Martin Kenney.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vinderne

Taberne i dette digitaliserede videnskapløb er dem, som ikke har en platform, eller som mister vigtig viden. De, der som Uber, Google og GE kan skabe sig en platform, som andre må byde ind på, vinder til gengæld stort. Og derved vil den øgede ulighed ikke bare ramme almindelige mennesker, men også hele erhvervsstrukturer. Derfor vil der både opstå nye muligheder og nye spændinger og spændingsfelter. Og udviklingen vil kun blive ved:

»Snart vil der være data overalt«, konkluderer Martin Kenney og bedyrer, at han selv forsøger at bruge kontanter frem for betalingskort. Nogle data vil han gerne beholde for sig selv ...

I Silkeborg Kommune kan de sikkert hurtigt kortlægge, hvor mange af byens borgere der har det som ham.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden