0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borger-gæld ville kunne betale for en ekstra skole i næsten alle kommuner

Kommunerne er i oprør over Skats manglende opkrævning af gæld.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen (arkiv)
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

nedtur. Skat har forgæves forsøgt at få gang i sit nye inddrivelsessystem, så man kan inddrive al den gæld, danskerne har til kommunerne, og som kommunerne i høj grad har brug for til at finansiere blandt andet skolerne.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat har opgivet alle planer om at få det digitale gældsvåben EFI op at køre fra årsskiftet.

Ingen tør længere gætte på, hvornår systemet kan inddrive borgere og virksomheders voksende gæld til skattemyndigheder, kommuner, DSB, politi, Danmarks Radio og andre offentlige styrelser og institutioner.

Skats medarbejdere må fortsat i stort omfang bruge kræfterne på at få EFI-systemet til at fungere frem for at kradse gæld ind hos de borgere og virksomheder, der har glemt at betale skatten, momsen, parkeringsafgiften, børnehaven, licensen eller togbøden.

Konsekvensen er en voksende offentlig gæld. Den har passeret 70 milliarder kroner og når efter alt at dømme op omkring de 75 milliarder kroner, hvis EFI bliver ved med at give problemer. Skulle det lykkes at få EFI op i fulde omdrejninger i det nye år, vil der gå mindst endnu et år, før den statslige inddrivelse kan betegnes som »normaliseret«.

Det fastslår Skat i en omfattende og dyster redegørelse til Folketingets Skatteudvalg. En redegørelse, der efterlader indtrykket af en statslig gældsinddrivelse, der fortsat er i dyb krise, selvom EFI-systemet nu er syv år forsinket, og selvom Skats ansvarlige inddrivelsesdirektør, Jens Sørensen, lovede, at systemet var i fuld drift 1. januar 2015.

»Jeg havde nogle berettigede forventninger om, at det ville virke 100 procent 1. januar. Det kommer ikke til at ske, og det er selvfølgelig klart utilfredsstillende og dybt skuffende«, siger Jens Sørensen nu til Politiken.

Kommunerne mangler pengene

Med redegørelsen er landets kommuner ved at miste tålmodigheden. Det er Skat, der har ansvaret for at kradse den gæld ind, som borgerne skylder kommunekasserne. Men fra december 2013 til september i år er den samlede kommunale gæld, de såkaldte restancer, vokset fra 2,6 til næsten 3 milliarder kroner. Uacceptabelt, fastslår Kommunernes Landsforening:

»Det må ikke være sådan, at nogle borgere tror, de kan lade være med at betale gælden til de offentlige kasser. Det er samtidig helt afgørende for kommunernes økonomi, at de kan regne med, at Skat inddriver borgernes gæld. Kommunerne har brug for pengene til driften af deres plejehjem, skoler og børnehaver. De penge, der mangler i kommunekasserne, svarer til, at man kunne drive én ekstra folkeskole i næsten hver kommune«, siger Lars Eckeroth, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening:

»Vi har hidtil valgt at tro på, at Skat fik EFI-systemet op at køre. Vi anerkender, at EFI er et komplekst system, og at Skat har gjort en indsats for at få det til at fungere. Men vi ser med stor alvor på de fortsatte problemer. Det er uacceptabelt, at inddrivelsen af restancer endnu ikke fungerer optimalt«.

Kommunernes Landsforening forventer, at alle ressourcer sættes ind for at få EFI til at fungere optimalt hurtigst muligt. »Vi vil på det kraf