To verdener kolliderede, da erhvervslederen mødte ildsjælen

Charlotte Jagd fik et mindre chok, da hun trådte ind i betonhallerne på papirøen i København. Afslappede sækkestole lå i hjørnerne, og alle gik rundt og snakkede ivrigt med hinanden, mens de hentede kaffe i køkkenet.

Det lignede slet ikke de stive, regelrette kontorer, som hun var vant til i den amerikanske it-virksomhed IBM.

»Det var en helt anden type mennesker, der virkelig brændte for det, de gjorde. Vi løber rigtig stærkt på vores kontorer i IBM for at yde den bedst mulige service til vores kunder, men vi står altså ikke og hopper af lykke over, at vi pludselig har fået en ny idé. Men det gjorde de her. Det var voldsomt«, fortæller Charlotte Jagd.

Aha-oplevelse i praktik som frivillig

Som it-sikkerhedschef for IBM i Norden er hun vant til at uddelegere opgaver og lede omkring 100 medarbejdere i otte lande. Men på papirøen fik hun en aha-oplevelse, da hun i september i år var en dag i praktik hos den frivillige forening ’Cykling uden alder’, der har den formulerede mission at give »ældre mennesker ret til vind i håret«.

En dag, som har ført til, at erhvervslederen siden er fortsat med frivilligt arbejde for foreningen.

Rickshawer på gaderne

Ideen til ’Cykling uden alder’ opstod for kun to år siden, da ildsjælen Ole Kassow lånte en cykelrickshaw og begyndte at køre ældre fra plejecentret Kærbo på Østerbro rundt i København. Han boede skråt over for plejecentret og ville gerne have de ældre beboere ud og opleve verden igen.

Projektet har siden bredt sig over hele landet. Omkring 500 frivillige kører nu rundt med ældre i over 40 kommuner, og der er i alt over 150 rickshawer på plejecentrene. Interessen er også stor fra udlandet, og i Norge kører frivillige allerede rickshawer rundt i Oslo med beboere fra plejehjem.

Ingen af de frivillige får penge for deres indsats. De involverede kommuner betaler udelukkende for aktiviteterne og cyklerne. Men det var netop den store vækst, som erhvervslederen Charlotte Jagd straks satte fingeren på:

»Jeg tænkte: Lige om lidt dør de af deres egen succes. De står og river i halen på en elefant, og de har ikke set resten af elefanten, som rammer dem om lidt«.

Men hun oplevede, at Ole Kassow og de andre ikke selv syntes, at de havde problemer. De havde blot lidt travlt.

Det var et kultursammenstød mellem den resultatorienterede erhvervsleder og den entusiastiske ildsjæl. Men det var også meningen.

Har aldrig sagt nej

Charlotte Jagd var en af de 15 ledere, som IBM Danmark i år sendte ud i praktik i frivillige organisationer. Ideen er, at lederen hiver en dag ud af kalenderen og bliver inspireret – og samtidig øser af sin erfaring til de frivillige. Så begge parter får gavn af projektet.

For den 54-årige aarhusianer var det naturligt at vælge den cykelglade organisation. Hun har aldrig ønsket at få et kørekort og er en ivrig cykelmotionist. Og da hun læste om organisationen – eller ’bevægelsen’, som de kalder sig selv – var hun meget imponeret:

»Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne hjælpe dem, for deres hjemmeside var meget professionel. Det virkede som en stor organisation, der havde tænkt på det hele«.

Inden praktikdagen ringede Ole Kassow og spurgte, om hun kunne tænke sig at være sparringspartner og komme med gode råd til, hvordan de kunne få organiseret foreningen.

Det sagde hun straks ja til. For ledelse og struktur er to af hendes spidskompetencer.

Så da hun trådte ind i betonhallerne på papirøen og kunne konstatere, at ledelsen af foreningen kun bestod af Ole Kassow og tre andre frivillige, som alle havde arbejde eller studie ved siden af, udbrød hun spontant:

»Hvor er resten?«.

»Jamen, der er bare os«, svarede de.

Så begyndte Charlotte Jagd at svede.

»Du godeste«, tænkte hun.

Påtog sig rollen som kedelig, fornuftig storesøster

De satte sig ned omkring et bord, og de frivillige fortalte om foreningens arbejde. Charlotte Jagd hørte på de mange ideer og den store succes og spurgte:

»Har I nogensinde sagt nej til nogen?«.

Nej, det havde de ikke. I hvert fald ikke til ideer.

Nu påtog Charlotte Jagd sig en bestemt rolle:

»Jeg opførte mig som en kedelig, fornuftig storesøster, som var nødt til at påpege, at de var ved at blive kvalt i deres egen succes«.

Hun sagde: »I er nødt til at få et sekretariat. I skal overveje, hvad bestyrelsen kan varetage, og hvad de frivilliges opgaver er. I er simpelthen nødt til at prioritere og finde ud af, hvad I vil. Det nytter ikke noget, at I kaster jer over alting, for så bliver det ikke ordentligt«.

Det var lidt af en opsang, men det var godt ment.

»Det er virkelig fantastisk det, de gør. Men jeg kunne se, at de var på kanten af deres ydeevne. De blev kun holdt oppe af, at de var vildt entusiastiske«, siger Charlotte Jagd.

Hun prøvede også at køre en rickshaw. Den var dog ikke helt så nem at styre.

»Jeg var lige ved at køre i havnen«, griner hun.

Da hun kom hjem til Aarhus, skrev hun en rapport på otte sider med forslag til, hvordan foreningens ledelse kunne sætte tingene mere i system.

Nærgående spørgsmål

For Ole Kassow var det en oplevelse at møde erhvervslederen fra IBM.

Han havde netop ønsket at få en ekstern sparringspartner, der kunne se foreningens aktiviteter fra en anden vinkel og med friske øjne:

»Hun er også selv en engageret cyklist, så med det samme gik vi rigtig godt i spænd. Vi havde nogle grundtanker til fælles, selv om vi kommer fra to forskellige verdener«.

Han oplevede, at Charlotte Jagd var god til at stille nærgående og kritiske spørgsmål.

»Hun gik os på klingen med flere ting, og hun var ret god til at udfordre vores tanker og forestillinger. Vi skal være mere kritiske i forhold til, hvad vi kaster os ud i. Nu er vi efterhånden i mange kommuner og er over 500 frivillige, så det er ikke bare en enkelt forespørgsel om ugen, vi skal tage stilling til. Det vælter ind med henvendelser«, siger Ole Kassow.

Men han erkender, at som ildsjæl er det svært at sige nej til folk.

»Det er jo som at stikke en kniv i hjertet, for der er så mange fantastisk gode ideer«, siger Ole Kassow.

Det er ikke alle metoder fra erhvervslivet, som virker

Han er da heller ikke enig i alt, hvad Charlotte Jagd har foreslået. For eksempel at der burde stilles flere faste rammer op for de frivilliges opgaver.

»Jeg er jo kritisk over for mange af de måder, man gør tingene på i erhvervslivet. Der er mange dygtige mennesker, men der er også en årsag til, at mange mennesker ansat i virksomheder rundt omkring ikke er motiveret af deres arbejde. Jeg tror på, at en frivillig organisation, som netop ikke sætter alle de her firkantede rammer op, kan appellere meget mere til folks motivation og engagement«, siger Ole Kassow.

Alle kan bidrage

Charlotte Jagd erkender da også, at hun har fået noget at tænke over. I IBM er hun ansvarlig for it-sikkerheden hos de fleste af IBM’s nordiske kunder. Fra bekæmpelse af hackerangreb og computervirus til at passe på kundernes data.

»Det er et stort ansvar, og jeg bliver nemt fokuseret på, at tingene skal være hundrede procent i orden, og jeg kan blive irriteret, hvis tingene ikke går hurtigt nok. Men Ole Kassows opfattelse er, at der altid er et eller andet, som folk kan bidrage til. Det gælder bare om at finde det«, siger Charlotte Jagd og tilføjer:

»Så jeg tænker meget over, hvordan jeg kan få mere begejstring ind i hverdagen«.