Charlotte Jagd fik et mindre chok, da hun trådte ind i betonhallerne på papirøen i København. Afslappede sækkestole lå i hjørnerne, og alle gik rundt og snakkede ivrigt med hinanden, mens de hentede kaffe i køkkenet.
Det lignede slet ikke de stive, regelrette kontorer, som hun var vant til i den amerikanske it-virksomhed IBM.
»Det var en helt anden type mennesker, der virkelig brændte for det, de gjorde. Vi løber rigtig stærkt på vores kontorer i IBM for at yde den bedst mulige service til vores kunder, men vi står altså ikke og hopper af lykke over, at vi pludselig har fået en ny idé. Men det gjorde de her. Det var voldsomt«, fortæller Charlotte Jagd.
Som it-sikkerhedschef for IBM i Norden er hun vant til at uddelegere opgaver og lede omkring 100 medarbejdere i otte lande. Men på papirøen fik hun en aha-oplevelse, da hun i september i år var en dag i praktik hos den frivillige forening ’Cykling uden alder’, der har den formulerede mission at give »ældre mennesker ret til vind i håret«.
En dag, som har ført til, at erhvervslederen siden er fortsat med frivilligt arbejde for foreningen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her