Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

ø-ejer. Rigmanden Kim Fournais, medejer af Saxobank, har købt øen Vejrø, som for nogle år siden var groet til og forfalden, men idag er forvandlet den til et luksus-turistmål, som har skaffet arbejdspladser til et udkantsområde. Flere borgmestre vil gerne bevare de beboede øer på offentlige hænder og efterlyser national strategi.
Foto: Simon Fals (arkiv)

ø-ejer. Rigmanden Kim Fournais, medejer af Saxobank, har købt øen Vejrø, som for nogle år siden var groet til og forfalden, men idag er forvandlet den til et luksus-turistmål, som har skaffet arbejdspladser til et udkantsområde. Flere borgmestre vil gerne bevare de beboede øer på offentlige hænder og efterlyser national strategi.

Dansk økonomi

Lolland efterlyser national strategi for små øers fremtid

Unge flytter væk fra øerne og efterlader dem affolkede og økonomisk udfordrede.

Dansk økonomi

Han har selv boet på Fejø, så hjertet banker varmt for de små, naturskønne øer, der putter sig i Smålandshavet.

Men som borgmester i Lolland Kommune må Holger Schou Rasmussen også erkende, nøgternt og usentimentalt, at det koster en krig at holde liv i de små øsamfund. Især når øerne er placeret i den del af Danmark, der bærer tilnavnet Udkantsdanmark, med alt hvad det indebærer af økonomiske udfordringer.

»Bare for at nævne ét eksempel, så oplever vi jo, at der bliver færre og færre elever på skolen på Fejø. Sidste år kørte vi skolen med 12 elever, og det koster så lige omkring 270.000 kroner per elev, når vi regner det hele med, eller 4-5 gange så meget som det koster at have en elev i en almindelig folkeskole på fastlandet«, fortæller den socialdemokratiske borgmester.

»Nu har vi så valgt at lukke skolen på den måde, at øboeren har fået mulighed for at overtage bygningerne på nogle vilkår, som gør det muligt at køre noget privat undervisning. Men problemet er jo, at der kun er 6 elever tilbage næste år«.

»Og det er er pointen; vi er glade for vores øer, jeg kommer selv fra en af dem, men Lolland er jo i forvejen en presset kommune, og især færgefarten frem og tilbage mellem øerne tynger vores budgetter. Jo, vi får støtte fra staten, og det er også rigtig fint, men vores udgifter er meget betydelige. Og skal vi fortsat levere færgedrift og hvad der ellers er af særtilbud for øboerne, så burde det efter min mening være fuldt finansieret af staten«, siger Holger Schou Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at han er i tvivl når det gælder fremtiden for de små lokale ø-samfund.

På den ene side er han modstander af tanken om at sælge ud af øerne til rigmænd og fonde, sådan som det blev forslået af lektor Jørgen Møller i går i Politiken. Omvendt er der behov for at finde nogle nye og anderledes løsninger for den fremtidige drift af øerne. For øerne liver stille og roligt affolkede, og det er et faktum, siger bogmesteren.

LÆS MERE

»Jeg er meget åben over for at kigge på nye konstruktioner og nye løsninger for øerne, men det kræver at det er noget vi vurderer og undersøger som et led i en national strategi. Jeg synes det vil være en god ide, at Folketingets landdistriktsudvalg løfter hele denne problemstilling op i luften og ser på, om der skal være nogle andre rammevilkår for at drive virksomhed og for at bo på vores små øer«, siger borgemesteren.

På Christiansborg har politikerne i flere år haft blik for de merudgifter, der er forbundet med de små øer. I juni 2013 publicerede økonomi- og indenrigsministeriet under ledelse af Margrethe Vestager (R) en rapport om tilskudsordningen vedrørende kommuner med mindre øer, hvor konklusionen lyder, at der er »betydelige merudgifter forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen«.

Man kan overeje at sælge flere ubeboede øer

På baggrund af de kommunale indberetninger viser en opgørelse, at merudgifterne i 2012 gennemsnitlig udgjorde 33.738 kroner per øbo i kommunerne. Færge- og havnedriften er den absolut største merudgift, og denne udgør isoleret set knap 80 procent af merudgifterne som kommunerne har oplyst for 2012.

Det er bl.a. på den baggrund af politikeren bør overveje at sælge de mindste øer til private, lyder anbefalingen fra Jørgen Møller, der er lektor og forsker på Aalborg Universitet med speciale i lokalplanlægning, landsbyer og øsamfund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror på, at der er mere fornuft, økonomi og ikke mindst arbejdspladser i at lade professionelle investorer købe og drive øerne«, sagde han i går til Politiken.

V-profil: Lad os sælge de ubeboede

Den model er der ikke mange kommuner der støtter, i hvert fald ikke når det gælder de små beboede øer. Derimod kan de ubeboede øer sælges med stort udbytte, mener blandt andre Lollands viceborgmester Henrik Høegh (V), der er tidligere landbrugs- og fødevareminister:

»Vi vil ikke sælge ud af vores beboede øer, dem er i rigtig glade for, selvom de koster os mange penge. Men man kan overeje at sælge flere ubeboede øer, vi har jo solgt Vejrø til en direktør fra Saxo Bank, der har lavet et rigtig flot turist-mekka derovre, og så kan det være en mulighed hvis der kun er et par beboere tilbage, der selv ønsker at sælge deres sø,« siger Henrik Høegh.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce