bakgear. Rusland er hårdt ramt af sanktioner og faldende oliepriser. Det russiske bruttonationalprodukt voksede kun 1,3 procent i 2013, 0,6 procent i 2014 og skrumper efter alt at dømme 3,8 procent i år. Foto: AP

bakgear. Rusland er hårdt ramt af sanktioner og faldende oliepriser. Det russiske bruttonationalprodukt voksede kun 1,3 procent i 2013, 0,6 procent i 2014 og skrumper efter alt at dømme 3,8 procent i år. Foto: AP

Dansk økonomi

Krisen har hakket Danmarks eksport til Rusland midt over

Både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer advarer mod helt at droppe landet.

Dansk økonomi

Målet var en fordobling af den danske eksport til Rusland frem til 2016, da daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i maj 2012 offentliggjorde regeringens vækststrategi for det dengang hastigt voksende russiske marked – en gennemsnitlig økonomisk vækst på 6,5 procent om året.

2016 begynder i morgen, og i mellemtiden er det gået lige modsat. Den danske vareeksport til Rusland er næsten 15 procent lavere end 2005 og hele 50 procent under niveauet 2013. Et gab på 15 milliarder kr.

EU forlængede før jul sanktionerne mod Rusland til juli 2016, mens USA ikke bare forlængede, men også udvidede sine sanktioner.

Danmark er hårdere ramt af Ruslandskrisen end næsten alle andre EU-lande, fordi madvarer udgjorde en stor andel af handlen. Eksporten af kød faldt fra 1,3 milliarder kr. i 2013 til bare 32 millioner kr. de seneste 12 måneder.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg personligt er overrasket over, hvor langt russerne er parate til at gå. Det her rammer jo også dem selv.

Dansk Industri (DI) analyserer i januarudgaven af sit månedsmagasin ’DI Business’ den russiske økonomi under overskriften 'Rusland – fra vækst til dyb krise på rekordtid', og »der er endnu ikke den mindste smule lys for enden af tunnelen«, som underdirektør Peter Thagesen, DI, udtrykker det.

Men dengang i maj 2012 så regeringens strategi realistisk ud.

»Den russiske økonomi voksede hastigt, og mange virksomheder havde fået godt fat i markedet, der jo ligger tæt på Danmark og derfor er særlig attraktivt«, siger Peter Thagesen, der er chef for DI’s afdeling for afsætningspolitik.

Optimismen var udbredt for godt tre år siden. August 2012 blev Rusland efter 18 års forhandlinger endelig optaget i verdenshandelsorganisationen WTO. Pia Olsen Dyhr sagde ved den lejlighed, at »danske virksomheder har mange af de klimavenlige løsninger og den sundhedsteknologi, som Rusland i stigende grad vil efterspørge. Vi skal bidrage med løsninger på klimaudfordringen og til at give den russiske patient et bedre liv – samtidig med at skabe nye job hos danske eksportvirksomheder«.

Dobbelt afsporing

Men så gik næsten alt helt anderledes end forudset af eksperter og politikere – i både København og Kreml. Det russiske bruttonationalprodukt voksede kun 1,3 procent i 2013, 0,6 procent i 2014 og skrumper efter alt at dømme 3,8 procent i år.

I Landbrug & Fødevarer siger cheføkonom Thomas Søby, at »det er svært at vurdere, om Rusland har nået bunden. Krisen er ikke løst politisk, så der kan godt – fra begge sider – ligge et lag sanktioner mere«.

Den russiske økonomi blev først afsporet 20. marts 2013 med den officielle annektering af den ukrainske halvø Krim. Det var en krænkelse af folkeretten og udløste økonomiske sanktioner fra EU og USA – og modsanktioner fra Rusland. Hvor hårdt, sanktionerne rammer Rusland, er svært at vide, hedder det i DI’s analyse. Men en kapitalflugt i milliardklassen og et stærkt pres på den russiske valuta, rublen, er der i hvert fald.

Effekten af sanktionerne er svær at bedømme ikke mindst på grund af den næste afsporing: et helt uforudset og stærkt fald i olieprisen, der for hele 2013 i gennemsnit lå på 104 dollars per tønde, men 21. december i år var nede på 36,18 dollars.

Den russiske vicefinansminister Maksim Oresjkin sagde i december på en konference arrangeret af erhvervsavisen Vedomosti, at et fald i olieprisen til 50 dollars per tønde ville betyde et årligt eksporttab på over 1.000 milliarder kr.

Beløb i den størrelsesorden er svære at fatte, men olie er et omdrejningspunkt i hele russisk økonomi. Olie og gas står for to tredjedele af landets eksport og for omkring 50 procent af statens indtægter. Så når virkeligheden allerede inden nytårsaften er værre end den vedtagne finanslov, der for 2016 opererer med en oliepris på 50 dollars og et samlet underskud på næsten tre procent af bruttonationalproduktet, har både de russiske forbrugere og kredsen omkring præsident Vladimir Putin et nyt problem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dertil kommer, som Peter Thagesen fremhæver, at sanktionerne er politiske beslutninger, der kan ændres: »Men olieprisen er et udtryk for udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Den kan man ikke bare forhandle sig til at gøre noget ved«.

»Jeg ved godt, at nogle russerne tror, Vesten bevidst har trykket olieprisen i bund«, siger han. »Det har Vesten ikke, og der er flere konkrete årsager til den lave oliepris. OPEC har ikke reduceret produktionen, efterspørgslen fra Kina er faldet, Iran melder sig igen som eksportør og den amerikanske skiferolieproduktion har vist sig mere konkurrencedygtig end antaget. Så jeg tror, vi får en lav oliepris i ret lang tid«.

Foto: Alexander Zemlianichenko (arkiv)/AP

Rusland har forgæves forsøgt at splitte sanktionslande

Både EU og USA har netop forlænget deres sanktioner over for Rusland, der på sin side nu også indfører sanktioner mod Tyrkiet. Så heller ikke her er Peter Thagesen særlig optimistisk:

»Jeg må ærligt tilstå, at jeg personligt er overrasket over, hvor langt russerne er parate til at gå. Det her rammer jo også dem selv. Man skal lige vænne sig til – som ruslandskenderen Samuel Rachlin siger det – at stå over for et land, der ikke vil sit eget bedste. For meningsmåling efter meningsmåling viser jo opbakning til den meget magtfulde gruppe mænd, der styrer landet efter deres egen næse«.

»Når nu vi taler om sanktioner, er det vigtigt at fremhæve, at Rusland her står over for et enigt EU. EU-landene er langt fra lige hårdt ramt af dem, men indtil nu har der været enighed om at indføre og forlænge sanktionerne. Man skal huske, at Rusland helt traditionelt har prøvet at skabe splid i rækkerne, og at der har været forsøg på at spille et land ud mod andre«.

Hverken Thomas Søby eller Peter Thagesen råder danske virksomheder til helt at droppe det russiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi fraråder, at man stikker halen mellem benene, siger Peter Thagesen. »Jeg møder skam stadig erhvervsfolk, der tjener penge i Rusland, men ellers skal man køre videre på lavt niveau. Vi taler jo om mange, mange års arbejde på at skabe forretningsforbindelser. Man skal bestemt bibeholde sine kontakter«.

»På den korte bane er der ikke meget at gøre«, siger Thomas Søby. »Men der kommer en tid efter sanktionerne, og så vil russiske forretningsfolk huske, hvem der blev ved at holde kontakt til det russiske marked. Så uanset hvor svært, det er, og hvor få penge, der er i det lige i øjeblikket, bør danske virksomheder holde på deres kontakter. Rusland er et stort marked, og det ligger tæt på Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce