Udlændinge må opgive danske boliglån

Det gav genlyd i den finansielle sektor, da den fagforeningsejede Lån & Spar Bank i november indkasserede en alvorlig reprimande fra Finanstilsynet, fordi banken konsekvent stillede højere krav til kreditværdigheden hos udenlandske kunder end hos danske, når de skulle bruge et boliglån.

Duer ikke, fastslog Finanstilsynet i den så vidt vides første og eneste nyere sag af den art.

6.000 lånesager gennemgået

Men trods den klare afgørelse går udenlandske statsborgere fortsat forgæves, når de beder en dansk bank eller et realkreditinstitut om et boliglån.

Polske, rumænske, tyske og skandinaviske statsborgere med styr på privatøkonomien henvender sig fortsat i stort tal hos låneportalen UdenomBanken.dk, der har specialiseret sig i at formidle lån til kunder, der løber panden mod en mur i de traditionelle banker og realkreditinstitutter.

En gennemgang af portalens godt 6.000 lånesager viser, at rundt regnet hver tiende omhandler udenlandske statsborgere, og at mindst halvdelen af dem har store problemer med at få finansieret en helårsbolig i Danmark, selv om deres privatøkonomi i bund og grund er god og sund.

Afvist på grund af nationalitet

Det ligner et mønster, mener portalens direktør, Frederik Rovsing:

»Vi gør altid kunderne opmærksomme på, at de kan få et billigere boliglån i en bank eller et realkreditinstitut. Men her er meldingen altså, at det ikke har været muligt. Så kan vi i de fleste tilfælde hjælpe dem videre til en anden långiver, fordi de har en fin økonomi. Det er svært at tolke på anden måde, end at disse mennesker er blevet afvist på grund af deres nationalitet«.

Frederik Rovsing vil ikke sætte navne på konkrete banker, der har smækket pengekassen i over for udenlandske kunder.

»Vi anklager ikke nogen banker eller real<DB>kreditinstitutter. Vi konstaterer bare, at vi får en pæn portion henvendelser fra udenlandske statsborgere, der ikke har været i stand til at optage et lån andre steder – selv om deres økonomi og kreditværdighed i mange tilfælde ville have givet dem et lån, hvis de havde været danskere«.

Det er som udgangspunkt kun danske statsborgere, der kan købe helårsboliger i Danmark. Men samme ret har borgere fra andre EU-lande og fra de skandinaviske lande også, mens alle øvrige nationaliteter skal godkendes af Justitsministeriet, før de kan købe en bolig i Danmark.

At der ikke er flere klagesager i Finanstilsynet, overrasker ikke Frederik Rovsing: »Jeg tror ikke, at disse mennesker har nogen interesse i at klage – eller for den sags skyld en tro på, at det nytter«.

Johannes Gudjonsson og hans familie har ikke orket at klage, selv om det har været umuligt for familien at få finansieret det nye hus på Solsortevej i Sønderborg med et helt almindeligt dansk boliglån. Nok blev de kreditvurderet i flere banker. Men i sidste ende blev pengekassen smækket i, selv om der var god luft i det månedlige budget – og selv om huset kun kostede 1 million kroner.

»Min kone er fra Island, og jeg er fra Færøerne. Alligevel bliver vi betragtet som besværlige udenlandske statsborgere, og så ender det med, at bankerne bakker ud, selv om vi opfylder alle krav«, fortæller Johannes Gudjonsson, der endte med at finansiere huset på Solsortevej via UdenomBanken.dk.

Banker afviser: Vi gør ikke forskel

I samme landsdel oplever ejendomsmæglerfirmaet EDC, at det ofte er svært for tyske familier at købe hus på den danske side af grænsen.

»Vi har rigtig mange tyskere, der er interesserede i at købe danske huse her i grænselandet, blandt andet fordi de kan tjene gode penge på at sælge det tyske hus og købe et dansk. Men det virker lidt, som om de danske banker ikke rigtig orker at bøvle med de her lånesager, fordi de så skal indhente oplysninger i et andet land og dermed har svært ved at overskue alle vinkler på kundens økonomi«, siger ejendomsmægler Ole Stenrøjl Bleeg fra EDC i Tønder.

Morten Skak, der er boligøkonom på Syddansk Universitet, har ikke selv studeret fænomenet, men han er alligevel ikke overrasket.

»Når bankerne bedømmer udlændinge hårdere end danskere, er den væsentligste grund nok, at bankernes adgang til information om udlændinges økonomi typisk er ringere«, siger han:

»Generelt vil bankerne meget gerne have, at man som kunde samler hele sin forretning hos dem. Alene af den grund vil udlændinge, der ofte ikke vil have et ønske om at samle hele deres bankforretning i en dansk bank, være ringere stillet«.

Morten Skak vurderer, at de nødvendige oplysninger om låntagerens samlede økonomi i de fleste tilfælde kan rekvireres, men at det ofte vil kræve ekstra ben<DB>arbejde fra bankerne.

»Så man kan nok heller ikke afvise, at bankerne nogle gange bliver lidt dovne og derfor er mere tilbøjelige til at afvise de kunder, der kræver en ekstra indsats«. Morten Skak mener dog ikke, at der er belæg for at konkludere, at der er tale om en decideret diskrimination af udlændinge.

En af de banker, som endte med at afvise familien Gudjonsson i Sønderborg, er Arbejdernes Landsbank. Her afviser kreditdirektør Jesper Kaltoft Karlsen pure, at der bliver gjort forskel på kunderne:

»Vi giver altså ikke lån ud fra folks nationaliteter; vi ser på vore kunder individuelt. Ud fra det vurderer vi så, om der er grundlag for at give hver enkelt et lån. Hvis man får et nej, kan det være, fordi vi har lagt vægt på den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, eller fordi man kan diskutere, hvor længe man så kan forvente, at familien bor i Danmark. Så nogle gange får man et nej til et lån, andre gange et ja – det afhænger af den konkrete vurdering; vi forskels<DB>behandler ikke vores kunder«, siger han.

Låneportal fastholder vurdering

Meldingen er den samme fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet:

»Nu kender jeg ikke de konkrete sager, men generelt kan jeg sige, at vores medlemmer er mere end villige til at låne penge ud til kreditværdige kunder – uanset om de er danskere eller udlændinge«, siger Kristina Breyen, seniorkonsulent i <DB>Finansrådet.

Hun afviser også umiddelbart, at ban<DB>kerne skulle være mere tilbageholdende med at låne ud til udlændinge, fordi det er mere besværligt og tidskrævende at skaffe de nødvendige oplysninger.

»Jeg kender ikke de enkelte sager, men det er ikke noget, jeg har hørt om«, siger hun.

Men det ændrer ikke vurderingen hos låneportalen UdenomBanken.dk. På spørgsmålet, om bankerne forskelsbehandler udenlandske statsborgere, svarer direktør Frederik Rovsing:

»Jeg må bare holde fast i det, vi oplever, nemlig at mange udlandskunder bliver afvist i det etablerede bankvæsen, selv om de næsten alle har indtægtsforhold, som ville udløse et lån til en hvilken som helst dansker«.