Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Orkan. Hvidvaskning og Panama papirer. Nordeas topchef Casper von Koskull er kommet ud i lidt af medieorkan de seneste måneder.
Foto: Anders Wiklund (arkiv)

Orkan. Hvidvaskning og Panama papirer. Nordeas topchef Casper von Koskull er kommet ud i lidt af medieorkan de seneste måneder.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bankerne har intet overblik over omfang af skattefup

En forløbig status fra Finanstilsynet om skatteunddragelse og hvidvaskning i kølvandet på Panama-papers rejser flere spørgsmål end svar.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad har skuffeselskaber i Panama kostet den danske statskasse i form af manglende skattebetaling.

Svaret er: Vi ved det ikke.

Den foreløbige undersøgelse af, hvad sagen om Panama-papers har kostet den danske statskasse, rummer nemlig flere spørgsmål end svar.

Tilbage i april tog Finanstilsynet initiativ til undersøgelse af danske bankers involvering i Panama-papers, men de svar, som den statslige vagthund på de finansielle område har fået fra de otte adspurgte banker, er af »meget overordnet karakter«, hedder det en ni sider lang statusrapport.

»Derudover efterlader de foreløbige svar, Finanstilsynet har modtaget, det indtryk, at ledelseslagene i bankerne ikke til fulde er sig deres ansvar bevidst i forhold til at sikre, at hvidvasklovens regler overholdes«, hedder det videre i statusrapporten.

Hastemøde i ministeriet

På et hasteindkaldt pressemøde i Erhvervsministeriet, som blev indkaldt på baggrund af, at den nordisk storbank Nordea i Danmark i fredags blev anmeldt til politiet af Finanstilsynet, gjorde direktør Jesper Berg fra Finanstilsynet status. Tilsynet vurderer, at Nordea er i fare for at blive misbrugt til hvidvask af penge og finansiering af terrorvirksomhed.

Det kan sagtens være, at der ligger noget snavs i hjørnerne, som vi først opdager senere.

»Det er ikke godt nok, den styr der er på tingene. Bankerne har ikke det fulde overblik over, hvor mange kunder, der har brugt banken som kanal til skatteunddragelse. Og de har heller ikke overblik over deres forpligtelser til at undgå at medvirke til skatteunddragelse«, sagde Jesper Berg, der også gav et bud på, hvad der var snydt i skat for:

»På baggrund af det materiale, som vi har fået tilsendt, er det ikke bankernes indtryk, at det foregår i stort omfang. Der er ikke tale om milliardbeløb, og der er ikke tale om et tre- eller fircifret antal sager. Der er tale om sager, der især vedrører udenlandske kunder og datterselskaber«.

Efter pressemødet spurgte Politiken Jesper Berg om, han følte sig modarbejdet af bankerne.

»Nej, jeg tror, at de manglende oplysninger, er udtryk for, at det overblik, vi havde håbet der var i den enkelte bank, ikke var der«.

Hvordan kan du så vurderer, at statskassen ikke er gået glip af så mange penge?

»Det kan jeg heller ikke. På det foreliggende grundlag ser der ikke ud til at være så store beløb og mange sager. Det overblik, som bankerne kommer med i første omgang, peger i den retning. Det kan sagtens være, at der ligger noget snavs i hjørnerne, som vi først opdager senere. Vi har ikke adgang til alle skattelylande i verden«, sagde Jesper Berg, som vurderer, at den endelig statusrapport er klar efter sommerferien.

»Et af de mulige tiltag, som vi har lagt frem, er at sætte mere tryk på inspektionen af bankerne. Vi har fem medarbejdere ud af 320 mand, som arbejder med hvidvask«, sagde Jesper Berg

Højere bøder

På pressemødet rettede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) kritik mod bankerne:

»Det er uacceptabelt, at en række danske banker i klar modstrid med lovgivningen tilsyneladende fortsat risikerer at medvirke til hvidvask. Jeg synes, det er bekymrende, at Finanstilsynet i sin foreløbige rapport konkluderer, at der i flere af de adspurgte banker hersker en kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne«, sagde ministeren, der er klar til at se på bødestørrelserne.

»Det er de enkelte direktioner og bestyrelser i bankerne, der er ansvarlige for, at reglerne overholdes. Regeringen vil derfor analysere nærmere, om de nuværende bestemmelser om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning bør skærpes. Der er tilsyneladende også brug for et tættere samspil mellem Finanstilsynet og Skat, hvilket regeringen nu vil tage initiativ til. Endelig er det også oplagt at diskutere, om bøderne skal være større«, sagde Troels Lund Poulsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I bankernes organisation Finansrådet har adm. dir. et bud på , hvorfor bankerne blot har givet svar af ’meget overordnet karakter’ til Finanstilsynet.

»Det skal nok ses i sammenhæng med den meget snævre tidsramme. Det skyldes i hvertfald ikke modvilje. Finanstilsynet skal selvfølgelig kunne få de oplysninger, som det har krav på«.

Har danske banker undervurderet opgaven med at holde styr på kundernes eventuelle hvidvaskning og skatteunddragelse?

»Det er bestemt ikke vores indtryk, at bankerne tager let på opgaven. Sidste år indberettede bankerne over 300.000 transaktioner fordelt på 9.000 indberetninger til myndighederne. Men det er et kompliceret regelsæt med mange formelle procedurekrav«, forklarer Ulrik Nødgaard, der oplyser, at bankerne i øjeblikket opruster på området med nyansættelser.

»Der er ansat mange flere inden for compliance og antihvidvask i dag, end der var for få år siden. Flere virksomheder har dette område som ét af dem, hvor det er sværest at rekruttere. Alene i de to største danske banker er der over 1.000, der arbejder fuld tid med at kontrollere det her«.

Regeringen lufter muligheden for at øge bøderne for hvidvaskning?

»Vores ambition er, at vi slet ikke skal derhen, hvor der bliver givet bøder. Men vi er åbne over for at overveje de danske bødestørrelser igen forudsat, at det bliver en tilgang, hvor det kun er grove overtrædelser, der udløser store bøder. Formelle fodfejl skal ikke udløse millionbøder«, understreger Ulrik Nødgaard.

En bank lægger sig ned

Tilbage til fredagens politianmeldelse. I kølvandet på den lagde Nordeas topchef, Casper von Koskull, sig fladt ned i fredags:

»Vi er bekendt med manglerne på hvidvaskområdet, og vi har i tæt dialog med myndighederne taget de fornødne skridt i den handlingsplan, vi lancerede sidste forår. Vi arbejder målrettet på at afhjælpe alle potentielle mangler«, lød det fra den finske topchef.

Politianmeldelsen kommer som et resultat af Finanstilsynets inspektion i Nordea for et år siden. Tilsynet konstaterede, at Nordea ikke overholder hvidvaskloven. Fredagens redegørelse er lidt af kølhaling af Nordea: Banken får 11 påbud og 3 påtaler, hvor Nordeas efter tilsynets opfattelse slet ikke gør nok for at forhindre hvidvask.

Politianmeldelse betyder, at Nordea nu bliver efterforsket af bagmandspolitiet og risikerer en millionbøde, men politianmeldelsen betyder ikke nødvendigvis, at Finanstilsynet har fundet en konkret sag, hvor det er lykkedes at misbruge Nordea til pengevask eller terrorfinansiering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Arbejdernes Landsbank i 2013 accepterede den hidtil største bøde efter hvidvaskloven herhjemme på 5,5 millioner kroner, handlede det om generel lemfældighed med kontrollen.

For Nordea er fredagens politianmeldelse blot den seneste dårlige sag. Tidligere på året har Politiken og DR kunnet afslører via de såkaldte Panama Papirer, hvordan Nordeas bank i Luxembourg har hjulpet hundredvis af kunder med at etablere anonyme selskaber i skattely sammen med advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Det har tvunget storbanken til en omfattende intern undersøgelse af, om banken har brudt reglerne.

Den undersøgelse er endnu ikke afsluttet, men der er kommet nye afsløringer til: Nordeas egne bestyrelsesmedlemmer og direktører i Rusland har benyttet Panama-tricket. Og for at gøre ondt værre, så har en af Nordeas russiske vicedirektør angiveligt for bare et halvt år siden, med hjælp fra Nordea-kolleger i Rusland og Luxembourg, brugt sit Panama-selskab og sine konti i Nordea til at smugle 7,4 millioner kroner ind i Rusland uden om myndighederne. Og for sætte trumf på, så var topchef Casper von Koskull indtil december 2015 formand for Nordeas russiske afdeling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden