Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ifølge Uffe Elbæk skal skatten på indkomst helt ned til nul: »Jeg kan ikke sige, om det bliver om 10 år eller 20 år, men ambitionen er, at beskatningen af arbejde skal ned«. Her ses Elbæk frankeret af partikollegaen Josephine Fock, til årets folkemøde på Bornholm.
Foto: Finn Frandsen

Ifølge Uffe Elbæk skal skatten på indkomst helt ned til nul: »Jeg kan ikke sige, om det bliver om 10 år eller 20 år, men ambitionen er, at beskatningen af arbejde skal ned«. Her ses Elbæk frankeret af partikollegaen Josephine Fock, til årets folkemøde på Bornholm.

Dansk økonomi

Uffe Elbæk vil fjerne indkomstskatten helt

På længere sigt skal afgift på råstoffer og skat på formuer og gevinster helt erstatte personskatterne, mener Alternativets formand. Umuligt, lyder det fra tænketank.

Dansk økonomi

Det er ikke Liberal Alliance, der har den mest vidtgående skattepolitik på Christiansborg, men derimod Alternativet.

Folketingets yngste parti overhaler liberalisterne med adskillige længder, når det handler om at foreslå den mest fundamentale omlægning af skattesystemet.

Uffe Elbæk vil på længere sigt ikke bare sænke, men helt fjerne skatten på arbejdsindkomst.

Skatten ned på arbejde og gerne til nul

»Skatten skal ned på arbejde og gerne til nul«, siger Uffe Elbæk.

Til sammenligning vil Liberal Alliance sætte et loft på 40 procent over indkomstskatten i sin 2025-plan.

Staten opkræver i år omkring 230 milliarder kroner i indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag, mens danskerne betaler andre 230 milliarder kroner til kommunerne, viser Skatteministeriets tal.

De mange milliarder vil Uffe Elbæk i stedet hente ind ved blandt andet at beskatte råstoffer og finansielle transaktioner. På den måde vil Uffe Elbæk finansiere velfærdsstaten, selv om arbejdstiden sættes ned til 30 timer, og arbejdspladser forsvinder.

»Når 62 mennesker ejer mere end 3,7 milliarder andre, så er der nogle penge at hente. På finansielle transaktioner, store formuer, beskatning ved salg af fast ejendom, og ikke mindst skal ting koste det, de reelt burde koste i forhold til deres ressourceforbrug«, siger Uffe Elbæk.

Alternativet har ifølge formanden hverken planer om at hæve eller sænke det samlede skattetryk, der ligger på omkring 46 procent af bruttonationalproduktet.

Ideen møder hovedrysten i den borgerlige tænketank Cepos. Alternativets regnestykke kan ikke gå op, lyder det fra analysechef Otto Brøns-Petersen.

»Det er ikke muligt at få samme mængde penge ind fra en beskatning af ressourcer og fortjeneste som fra indkomstskatten. Hvis vi samtidig forudsætter, at vi får arbejdstiden til at falde til de 30 timer, som Uffe Elbæk gerne vil, så vil vi nå et punkt, hvor vi ikke får flere penge i kassen, selv om vi sætter skatten op. Man skal huske, at det reelt er arbejdskraften, som bærer langt den største del af skattebyrden – også de skatter, som formelt betales af erhvervslivet«, siger han.

Indkomstskatten er ifølge Otto Brøns-Petersen også en langt mere effektiv måde at finansiere det offentlige på. Hvis man nøjes med afgifter og selskabsskatter, skal man indkræve langt mere, men til gengæld har man så større mulighed for at påvirke folks adfærd. Det er her, forslagets største styrke ligger, mener han.

ambitionen er, at beskatningen af arbejde skal ned, mens beskatningen af ressourcer og fortjeneste til gengæld skal op

»Hvis der er nogle skadelige virkninger ved dele af vores forbrug, så er der en grund til at lægge en afgift på, der svarer til skadevirkningen. Problemet er bare, at det har vi allerede gjort. På nogle punkter har vi faktisk afgifter, der er meget større end skadevirkningen«, siger han.

Det samme siger skatteordfører i Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, der afviser yderligere afgifter.

»Nulskat er en spændende ambition, men jeg er skeptisk over for finansieringen. Det vil ikke kunne finansiere det, han gerne vil, og kan i værste fald skabe større tab end fortjeneste, siger han

Også Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, er skeptisk over for at putte flere afgifter på ressourcer, men det skyldes i højere grad den sociale skævvridning, det kan forårsage.

»Det er ikke sådan, at fordi du er advokat og bor i en lejlighed på Frederiksberg, så bruger du meget mere elektricitet, end hvis du er en lønmodtagerfamilie, der bor i en lejlighed i et socialt boligbyggeri i København. Derfor er problemet ofte, at afgifterne rammer socialt skævt«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke muligt at få samme mængde penge ind fra en beskatning af ressourcer og fortjeneste som fra indkomstskatten

Uffe Elbæk foreslår som eksempel højere afgifter på den populære mobiltelefon iPhone, der skal reflektere, hvor meget den belaster miljøet. Det giver skatteordfører i Venstre, Louise Schack Elholm, ikke meget for.

»Jeg tror ikke på, at vi får folk til at købe færre iPhones, fordi de bliver beskattet højere i Danmark. Det vil bare give den ufordring, at folk tager til udlandet og køber deres telefon. Det er endda nemmere end med cigaretter og øl, for telefonen holder længere«, siger hun.

Regeringen har til efteråret annonceret en skattereform, der skal sænke skatten for de laveste indkomster og reducere marginalskatten. Alternativet planlægger også et skatteudspil til efteråret. Uffe Elbæk beskriver nulskatten på indkomst som et langsigtet mål.

»Den skal ned. Jamen, den skal helt ned i nul. Jeg kan ikke sige, om det bliver om 10 år eller 20 år, men ambitionen er, at beskatningen af arbejde skal ned, mens beskatningen af ressourcer og fortjeneste til gengæld skal op«, siger han.

Den mest berømte fanebærer i Danmark for nulskat på indkomst har været Fremskridtspartiets formand, Mogens Glistrup. I 1971 skabte han stort postyr ved at oplyse, at han havde en personlig trækprocent på nul. Modsat Alternativet ville Fremskridtspartiet ikke øge skatten på ressourcer og finansielle gevinster.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce