Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Afgørelse: Statsansatte skal betale for at få fri juleaftensdag

Principiel sag om betalte fridage for statsligt ansatte på blandt juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er blevet afgjort til arbejdsgiverens fordel.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke et brud på overenskomsten, da SKAT valgte at opsige betalte fridage på blandt andet juleaftensdag, 1. maj og grundlovsdag.

Det står klart, efter der er faldet afgørelse i en stærkt principiel voldgiftssag om statslige arbejdsgiveres ret til at inddrage en række af de ansattes traditionelle fridage uden nogen form for lønkompensation.

Det har tidligere været sådan, at medarbejderne havde fri på disse såkaldte kutymefridage - her er der blandt andet tale om  juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

Afgørelsen er således en skuffelse for formanden for fagforeningen Akademikerne, Lars Qvistgaard, der i en pressemeddelelse kalder resultatet for skuffende.

»Vi må konstatere, at normen for betalte fridage ikke er den samme for statsansatte som for ansatte i den private sektor, hvor man almindeligvis har de betalte fridage. Fjernelsen af de betalte fridage er det samme som at sætte medarbejderne ned i løn«, mener Lars Qvistgaard.

Principiel sag

Det er Akademikerne, der har stået i spidsen for sagen mod Finansministeriet, efter at SKAT tilbage i 2013 opsagde fridagene uden forudgående forhandlinger med lønmodtagerne.

Akademikernes synspukt var, at kutymefridagene kun kunne opsiges igennem overenstkomstforhandlinger.

Men i afgørelsen har højesteretsdommer Lars Hjortsnæs understreget, at Skat altså havde ret til at fjerne fridagene, bare det blev gjort med 3 måneders varsel.

Med afgørelsen argumenterer Akademikerne for, at man skaber usikkerhed på mange statslige arbejdspladser.

»Fridagene har været holdt i årtier. Der er en balance i overenskomsten, når det gælder løn og øvrige vilkår, men den tipper, når arbejdsgiverne nu ændrer på noget så radikalt som betalte fridage, uden at det sker gennem en forhandling«, siger Lars Qvistgaard.

Moderniseringsstyrelsen skriver på dens hjemmeside, at man har noteret sig afgørelsen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden