Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Ny afgørelse betyder ifølge HK, at ansatte står over en reel lønnedgang.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

HK: Mistede fridage svarer til en lønnedgang på op til 7.000 kroner

Staten får lov til at snuppe tre fridage fra tusindvis af ansatte. Ifølge HK Stat svarer tabet af frihed til, at lønnen falder 4.000-7.000 kroner.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man er ansat i Social- og Indenrigsministeriet og Skat, skal man fremover selv betale, når man holder fri grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Hidtil har det været kutyme, at medarbejderne havde fri på de dage, men en faglig voldgift har netop afgjort, at de statslige arbejdsgivere godt kan opsige aftalen om fridagene.

De tabte fridage svarer ifølge HK reelt til en lønnedgang, fordi de ansatte skal arbejde mere for den samme betaling.

Der er tale om en regulær lønnedgang

»Der er tale om tre hele arbejdsdage, og en arbejdsdag vurderes til 0,4 procent af den samlede lønsum, så det vil typisk koste et HK-medlem 4.000 kroner årligt og en akademiker omkring 7.000. Der er tale om en regulær lønnedgang«, siger formanden for HK Stat, Rita Bundgaard.

»I forvejen er statslige arbejdspladser fokuseret på at lukke ned på bestemte tidspunkter eksempelvis mellem jul og nytår, hvor medarbejderne skal bruge feriedage. Det har de ret til, men arbejdsgiverne lægger beslag på flere og flere feriedage. Dermed har arbejdstageren færre dage til den planlagte ferie med familien«, siger Rita Bundgaard.

Fra arbejdsgiverside udtaler direktør Poul Taankvist fra Moderniseringsstyrelsen:

»Jeg konstaterer, at sagen vedrørende Skats opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage nu er afklaret i det fagretslige system, og at Skat var berettiget til at opsige de pågældende arbejdsgiverbetalte fridage«.

Ønsker dialog

HK Stat vurderer, at inddragelsen af fridagene vil ramme omkring 1.500 af deres medlemmer i Skat, 1.800 i politiet og 600-700 i Social- og Indenrigsministeriet.

Det er ikke første gang, at HK-medlemmer rammes af en lignende ordning. I 2005 blev de såkaldte kutymeaftaler opsagt i politiet bl.a. i Fredericia politikreds. Politifolkene i uniform blev dog ikke ramt på samme måde som de HK-ansatte.

Formanden for HK Stat havde gerne set, at de statslige arbejdsgivere havde taget en »dialog med fagforeningerne i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), om at de gerne ville optimere arbejdstidens anvendelse, især når de selv har et projekt, som hedder god arbejdsgiveradfærd«.

Rita Bundgaard er overbevist om, at andre statslige arbejdsgivere vil studere voldgiftskendelsen:

»Når en arbejdsgiver har taget det her skridt, og juraen har fastslået, at det er man berettiget til at gøre, så vil der være andre statslige arbejdsgivere, som under de stramme økonomiske rammer vil se det her som en mulighed«.

Kan skabe ballade

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen siger, at hvis en kutyme har været gældende i 20-30 år, er den lige så bindende som en overenskomst.

Derfor må arbejdsgiverne have kunnet dokumentere over for voldgiften, at de på et tidspunkt har villet ændre kutymen.

»Hvis arbejdsgiverne kender deres besøgstid, så benytter de ikke afgørelsen til yderligere stramninger, for samarbejdet mellem arbejdsgivere og -tagere er nærmest afbrudt. Hvis arbejdsgiverne vil amerikanisere forholdene på det danske arbejdsmarked med et frontalt angreb, så bliver der ballade. Det danske arbejdsmarked er netop beundret ude i verden, fordi vi har så rolige arbejdsforhold, hvilket skyldes, at vi har kunnet lave generelle overenskomster og decentrale samarbejdsaftaler«.

»Jeg tror, at de statslige arbejdsgiver skal tænke sig godt om, hvis de vil have rolige arbejdsforhold. I Norge nedlagde betjentene arbejdet som en modreaktion, så forbryderne løb frit rundt«, siger Henning Jørgensen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden