Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Efter endnu et stort underskud skal partierne til krisemøde hos transportminister Ole Birk Olesen (LA) om postens fremtid.
Foto: Daniel Hjorth

Efter endnu et stort underskud skal partierne til krisemøde hos transportminister Ole Birk Olesen (LA) om postens fremtid.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kæmpeunderskud og krisemøde: Forstå balladen om PostNord

Et milliardunderskud i PostNord skabt af færre breve og øget digitalisering har fået politikere til at tale om »katastrofal situation«. Her følger et overblik over situationen, som politikerne i dag skal til krisemøde om.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et kriseramt postvæsen er endnu engang på dagsordenen på Christiansborg, hvor transportminister Ole Birk Olesen (LA) har hasteindkaldt forligskredsen til møde.

Her følger et overblik over situationen.

Hvad er problemet?

Endnu engang er det et mildt sagt dårligt regnskab, der igen har skabt fokus på postvæsenet i Danmark.

Mens den svenske del af PostNord i 2016 leverede et driftsoverskud på 646 millioner danske kroner, trak PostNord Danmark i den modsatte retning med et underskud på 1,5 milliarder kroner, hvoraf omkring 925 af millionerne var nedskrivninger.

Det betyder, at den danske del skal omlægges helt, og det vil ifølge PostNord »medføre store omstillingsomkostninger og tab i omstillingsperioden«. Men der er ikke nogen penge til at udføre omstillingen.

Det seneste år har PostNord allerede sagt farvel til 2.300 medarbejdere, og flere fyringer følger i 2017.

PostNord begrunder det dårlige regnskab med stigende digitalisering og færre breve. Antallet af breve med dag til dag-levering er siden 2000 faldet med 90 procent. Den samlede brevmængde er faldet med 68 procent fra 2000 til 2015. Til sammenligning er den samlede mængde faldet 39 procent i Sverige over samme periode.

Hvad er PostNord?

PostNord-koncernen er ejet af den danske og svenske stat i fællesskab. Danmark ejer 40 procent, Sverige ejer 60. PostNord blev skabt i juni 2009, hvor Post Danmark A/S og svenske Posten AB blev lagt sammen.

I Danmark er postvæsenet reguleret af postloven, som hører under Transportministeriet og er dermed Ole Birk Olesens (LA) ressort.

Hvad siger de danske politikere?

På Christiansborg har politikerne ikke holdt sig tilbage, når det gælder om at beskrive situationens alvor.

Christian Rabjerg Madsen, postordfører for Socialdemokratiet, har over for DR kaldt regnskabet for »en ekstremt alvorlig situation«, mens SF's Karsen Hønge kalder den for »katastrofal«.

Det er ikke længe siden, at politikerne sidst diskuterede det skrantende postvæsen. Så sent som i maj sidste år blev et bredt politisk flertal enige om en aftale, der betyder, at den danske del af PostNord ikke længere har pligt til at dele breve ud fra dag til dag.

Hvilke mulige løsninger er der?

Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, har bestilt en undersøgelse af forholdene i PostNord. Han udelukker ikke, at en opsplitning kan være en mulighed.

»Min førsteprioritet er at stå vagt om det svenske postvæsen. Svenske skatteborgere skal ikke betale for et kraftigt underskud i Danmark«, siger han ifølge DR.

En kapitalindsprøjtning kan også være en mulighed, men det mener den danske ministers partifælle, postordfører Villum Christensen (LA), tilsyneladende ikke er en god ide.

Det nytter ikke »bare at hælde skattekroner ned i et bundløst hul, hvis det er manglende købmandskab og dårligt management, der er den afgørende faktor«, skrev han i sidste uge på Facebook.

Hvad sker der nu?

Partier skal i dag klokken 16.00 mødes med Ole Birk Olesen og lægge en plan.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden