0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Væksten får et hak nedad: Nationalbanken skruer ned for optimismen i år

Lavt aktivitetsniveau betyder, at der nu ventes en bnp-vækst på 1,4 procent i år. Før var skønnet 2,9 procent.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Nationalbankdirektør Lars Rohde fotograferet ved et pressemøde sidste år.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nationalbanken venter nu en mindre økonomisk fremgang i 2021 end tidligere.

Bruttonationalprodukt - bnp - ventes nu at vokse 1,4 procent i år, viser en ny prognose. Tidligere ventedes en vækst på 2,9 procent i år.

Det er et lavt aktivitetsniveau på grund af vinterens nedlukning, som er med til at holde væksten nede.

Efterhånden som flere vaccineres, og restriktionerne lempes, ventes aktiviteten - og dermed også væksten - at tage til i løbet af året.

»Der er fortsat stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som kan blive markant stærkere eller svagere end i vores prognose«, lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde.

»Der kan derfor blive behov for at stramme eller lempe den planlagte finanspolitik, når restriktionerne løftes. Og det er vigtigt at være forberedt på begge dele«, siger han i en pressemeddelelse.

Coronaudbruddet rettede hårdt slag mod økonomien

Den danske økonomi spås derfor blot en mindre genrejsning fra skrækåret 2020. For en måned siden viste de første indikatorer hos Danmarks Statistik, at økonomien her skrumpede med 3,7 procent.

Det er det største tilbageslag siden finanskrisen i 2009. Der er dog tale om en indikator for udvikling, og tallet bliver løbende justeret, i takt med at der kommer flere data.

Den seneste prognose fra Nationalbanken kom i starten af december, inden at der senere på måneden blev skruet op for restriktionerne.

Det skyldtes, at en mere smitsom coronavariant - B117 - begyndte at sprede sig i samfundet.

Det nye skøn fra Nationalbanken er samtidig blot en halvt så stor vækst i år, som regeringen skønnede i sin økonomiske redegørelse i december.

Mens der nu ventes en mindre vækst i 2021, er der omvendt udsigt til en større fremgang det efterfølgende år.

I 2022 ventes nu en vækst på 4,5 procent, hvilket er mere end tidligere, hvor der ventedes en vækst på 3,3 procent.

I 2023 ventes økonomien at vokse 2,2 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.


ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter