Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
erhverv940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN har regnet på 146 landes klimaplaner: Vi er på rette spor

FN's klimachef: Klimaplaner stiller to krav til den kommende klimaaftale.

erhverv940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med de klimaplaner, som langt de fleste lande har indsendt til FN, er verden på rette vej i forhold til at nå målet om at holde den globale opvarmning under 2 grader.

Og det er helt uden fortilfælde, at så mange lande forholder sig til at begrænse udslippet af drivhusgasser og tilpasning til klimaændringer. Men – for der er et men – planerne rækker ikke til at opfylde 2 graders-målet.

Det var hovedkonklusionen, da FN's klimachef, Christiana Figueres, fredag i Berlin præsenteret den sammenfatning af klimaplanerne, som FN's klimasekretariat har foretaget.

»Det er godt nyt. Vi er på vej i den rigtige retning«, sagde Christiana Figueres.

Der er elementer, der giver anledning til håb

Rapporten kommer, en måned før alverdens lande samles i Paris for at indgå en ny, global klimaftale, der skal omfatte alle lande.

4 gigatons mindre CO2

Rapporten vurderer, at hvis landene gennemfører deres klimaplaner, vil det globale CO2-udslip per person i 2030 være 9 procent lavere end i 1990, når man tager befolkningstilvæksten i betragtning. Atmosfæren vil få tilført omkring 4 gigatons CO2 mindre, end hvis klimaplanerne ikke bliver gennemført.

Klimasekretariatet har ikke beregnet, hvad det vil betyde for det globale opvarmning. Men Christiana Figueres nævnede på pressemødet, at Det Internationale Energiagentur (IEA) har regnet på de samme planer og er nået frem til, at de kan begrænse den globale opvarmning til 2,7 grader. Et tal, som andre kilder også er nået frem til.

»Vi bevæger os ubestrideligt frem mod et samfund med lavt CO2-udslip. Men vi ved, at planerne ikke er tilstrækkeligt til at holde de 2 grader. Det ved regeringerne også. Der er stor forskel på 2 og 3 grader. Og det betyder, at to elementer er meget vigtige i en ny klimaaftale«, sagde Christiana Figueres.

Dels skal klimaplanerne forankres i aftalen. Det er planer, hvis mål det enkelte land selv har fastsat, og som landene hver især har udarbejdet. FN's klimasekretariat har samlet dem på en hjemmeside, men det gør dem ikke på nogen måde bindende.

Det andet centrale punkt er at få indbygget en mekanisme i aftalen, som sikrer, at den tages op til vurdering med regelmæssige mellemrum, for eksempel hvert femte år. Det vil give mulighed for at hæve ambitionerne, så 2 graders-målet kan komme indenfor rækkevidde.

2 grader er grænsen

Statssekretær Jochen Flasbarth fra det tyske miljøministerium, der var vært for præsentationen af rapporten, understregede, at »vi er ikke, hvor vi skal være. 2,7 grader er bedre end 4-5 grader, men det er værre end 2 grader eller 1,5 grader«.

2 grader er den grænse, som landene er blevet enige om, fordi klimaændringerne dermed har en god chance for at blive på et håndterbart niveau.

Han fremhævede, at EU gerne ser, at klimaplanernes mål bliver bindende for landene.

»Men det er ingen hemmelighed, at det er et problem for nogle lande«, tilføjede han. Det gælder blandt andet store lande som Kina og USA, og spørgsmålet bliver formentlig et af de afgørende emner under forhandlingerne i Paris i december.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kyotoprotokol blev brudt

Christiana Figueres advarede om at lægge for meget i en klimaaftales juridiske karakter. Hun mindede om, at flere lande har brudt den gamle klimaaftale, den juridisk bindende Kyotoprotokol, uden at det har fået konsekvenser for dem.

»Jeg vil pege på, at landenes klimaplaner har udspring i nationale interesser. Der er ikke noget i dem, som ikke er i landenes egen interesse. Derfor har de en meget bedre chance for at blive gennemført end noget krav, der påføres et land udefra. Det er faktisk deres styrke«, sagde FN's klimachef.

Christiana Figueres gjorde klart, at man ikke bare kan ud fra, at alle planerne bliver gennemført fuldt ud. Omvendt er der formentlig lande, som vil overfylde deres mål.

»Mange lande har været sundt konservative i de mål, de har fremlagt, fordi de ikke ønsker at eksponere sig selv internationalt. Selv om de er i stand til at gå længere. Så vi vil nok få større reduktioner fra nogle lande og mindre fra andre«, sagde hun.

Statssekretær Jochen Flasbarth fra det tyske miljøministerium nævnede Kina som eksempel.

»Nogle lande har ikke lagt alt det på bordet, som de har annonceret på på nationalt niveau. Det ved vi for eksempel fra vores samtaler med Kina. Så der er elementer, der giver anledning til håb«, sagde han.

De første kommentarer på ngo'erne understreger ligesom Christiana Figueres det afgørende i, at en ny klimaaftale får en revisionsmekanisme. Folkekirkens Nødhjælp fremhæver også behovet for støtte til de fattige landes klimaindsats med henvisning til, at 25 procent af klimamålene er betingede.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden