Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.
»Det er et meget fasttømret mønster«, siger ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen, som har forsket i køn og unges uddannelsesvalg.
»Unge vælger det, der føles som et naturligt valg, og derfor kræver det meget, hvis de skal lave et atypisk uddannelsesvalg, for så skal de vælge noget, som strider mod det, som deres omgivelser typisk forstår som naturligt for en pige eller en dreng«, siger Mette Lykke Nielsen, lektor, ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
»Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Hverken for den enkelte eller for samfundet«, siger hun.
Politiken Research har trukket optagelsestal for en række studier de sidste 10 år, og tallene viser meget små udsving. Det er stadig kvinder, som får langt over 90 procent af pladserne på eksempelvis sygeplejerske- og jordemoderstudierne, mens mændene er i overtal på eksempelvis maskinmester-, installatør- og datamatikerstudierne.
Maskinmesterskole søger kvinder
På uddannelsesstederne mærker de tendensen. Hos Maskinmesterskolen København forklarer rektor Erik Andreassen, at de gerne bare ville have én pige i hver klasse: »For det giver en anden dynamik«, forklarer han. Det er bare ikke muligt, for der er ikke nok kvinder, som søger.
»Vi har forsøgt at markedsføre os steder, hvor kvinder også ser det, og jeg tror også, at kampagnerne når dem, men det får dem ikke til at søge«, siger rektoren.
»Titlen som maskinmester lyder af olie på fingrene, så selv om jobbet er projektledelse, og selv om de kvinder, som går her, er glade for det og kan få arbejde, er det svært at ændre«.
På landets sygeplejeskoler er mønsteret modsat. På Institut for Sygepleje på Metropol har man forsøgt i samarbejde med de studerende at signalere, at det også er en uddannelse for mænd, blandt andet ved også at have mænd i oplysningsmaterialet og på hjemmesiden. Men institutchef Anne Mette Jørgensen mener ikke, at kønsfordelingen er det mest presserende spørgsmål.
»Vi er optaget af at lave en god faglig uddannelse, hvor de studerende får udfordringer og bliver gode til at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er uafhængigt af køn«, siger hun, men forklarer, at skolen har bakket op om en faglig klub for mandlige studerende.
»Fordi skolen er stor med 2.700 studerende, er der 238 mænd, så de udgør jo en stor gruppe i sig selv«. Selve titlen sygeplejerske ser mændene sjældent som en forhindring: »Begrebet sygeplejerske er så indgroet hos patienter og borgere, og titlen udstråler, at du har en autoriseret uddannelse, og mændene vil gerne have det kvalitetsstempel«, forklarer hun.
