Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uddannelsesvalg. Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Uddannelsesvalg. Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.

Koensopdelt arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kønnet styrer stadig unges studievalg

Studievalg cementerer det kønsopdelte arbejdsmarked. Svært at ændre, siger uddannelsessteder.

Koensopdelt arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.

»Det er et meget fasttømret mønster«, siger ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen, som har forsket i køn og unges uddannelsesvalg.

»Unge vælger det, der føles som et naturligt valg, og derfor kræver det meget, hvis de skal lave et atypisk uddannelsesvalg, for så skal de vælge noget, som strider mod det, som deres omgivelser typisk forstår som naturligt for en pige eller en dreng«, siger Mette Lykke Nielsen, lektor, ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

»Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Hverken for den enkelte eller for samfundet«, siger hun.

Politiken Research har trukket optagelsestal for en række studier de sidste 10 år, og tallene viser meget små udsving. Det er stadig kvinder, som får langt over 90 procent af pladserne på eksempelvis sygeplejerske- og jordemoderstudierne, mens mændene er i overtal på eksempelvis maskinmester-, installatør- og datamatikerstudierne.

Maskinmesterskole søger kvinder

På uddannelsesstederne mærker de tendensen. Hos Maskinmesterskolen København forklarer rektor Erik Andreassen, at de gerne bare ville have én pige i hver klasse: »For det giver en anden dynamik«, forklarer han. Det er bare ikke muligt, for der er ikke nok kvinder, som søger.

»Vi har forsøgt at markedsføre os steder, hvor kvinder også ser det, og jeg tror også, at kampagnerne når dem, men det får dem ikke til at søge«, siger rektoren.

»Titlen som maskinmester lyder af olie på fingrene, så selv om jobbet er projektledelse, og selv om de kvinder, som går her, er glade for det og kan få arbejde, er det svært at ændre«.

På landets sygeplejeskoler er mønsteret modsat. På Institut for Sygepleje på Metropol har man forsøgt i samarbejde med de studerende at signalere, at det også er en uddannelse for mænd, blandt andet ved også at have mænd i oplysningsmaterialet og på hjemmesiden. Men institutchef Anne Mette Jørgensen mener ikke, at kønsfordelingen er det mest presserende spørgsmål.

»Vi er optaget af at lave en god faglig uddannelse, hvor de studerende får udfordringer og bliver gode til at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er uafhængigt af køn«, siger hun, men forklarer, at skolen har bakket op om en faglig klub for mandlige studerende.

»Fordi skolen er stor med 2.700 studerende, er der 238 mænd, så de udgør jo en stor gruppe i sig selv«. Selve titlen sygeplejerske ser mændene sjældent som en forhindring: »Begrebet sygeplejerske er så indgroet hos patienter og borgere, og titlen udstråler, at du har en autoriseret uddannelse, og mændene vil gerne have det kvalitetsstempel«, forklarer hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pædagog med særligt fokus

Pædagogfaget er også et traditionelt kvindefag. Her er andelen af mænd optaget på studiet dog i løbet af de sidste 10 år steget fra 24 til 28 procent. Hos pædagoguddannelsen på Via University College i Horsens har de nogle år haft en 50-50-fordeling på en outdoor-linje.

»Det er stadig en pædagoguddannelse, men den har en fokusering og et valgmodul, som lægger vægt på aktivitetsprægede, og hvor det er muligt at komme i praktik i udebørnehaver og fokusere på outdoor-tænkning i sit bachelorprojekt, og det appellerer til mænd. Og det er ikke spejder, men træklatring, havkajak og mountainbike, altså aktiviteter med knald på«, siger uddannelsesleder Jens Norup Simonsen. Han medgiver, at kønsstereotypen dermed bliver cementeret, men fremhæver, at det virker: »I stedet for at forsøge at trække mændene ind i professionen med perleplader prøver vi noget, som interesserer dem«.

LÆS KRONIK

Forsker Mette Lykke Nielsen forklarer, at der hele tiden sker forskydninger i, hvad unge kvinder og mænd vælger. For eksempel i universitetsverdenen, hvor fag som jura og medicin over årene har ændret sig fra at være mandefag til at være fag med et flertal af kvinder. Men så opstår der typisk bare nye kønnede opdelinger inden for fagene.

Faktisk forsøgte man i 1980’erne som del af en politisk ligestillingsstrategi at få kvinder til at vælge mandefag, hvor der var mangel på arbejdskraft. Det gjaldt bestemte håndværks- og ingeniørfag. Men det viste sig, at det ikke altid var let for kvinderne at være frontløbere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Unge vælger det, der føles som et naturligt valg

»Der var en forventning til, at de skulle tilføre arbejdspladsen noget helt nyt, fordi de var kvinder«, siger Mette Lykke Nielsen, der forklarer, at kvinderne var de første, som røg ud, da fagene igen blev ramt af arbejdsløshed. Traditionelt har det været lettere at få kvinder til at vælge mandefag, mens mænd er mere tøvende med at vælge kvindefag.

»Der er ofte ikke knyttet så høj prestige til eksempelvis omsorgsfag, og lønmæssigt ligger de ofte heller ikke så højt, derfor er det en større barriere for mænd at søge den vej«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden