Indsats. Det har taget fem års forberedelse for Erhvervsstyrelsen at få det offentlige ejerregister klar.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Indsats. Det har taget fem års forberedelse for Erhvervsstyrelsen at få det offentlige ejerregister klar.

Luxembourg-lækage

Nyt register rydder op i firmaers skjulte ejerforhold

Erhvervsstyrelsens nye ejerregister skal styrke indsatsen mod skattesvindel og hvidvask.

Luxembourg-lækage

Det skal være slut med at gemme sig bag kringlede kæder af skuffeselskaber og udenlandske firmakonstruktioner.

Et nyt offentligt ejerregister skal gøre det muligt for investorer, myndigheder, banker og borgere at finde frem til, hvem der ejer aktier eller anparter i de danske virksomheder, uden at det skal være et tidskrævede detektivarbejde.

Klar i 2014 Registeret skulle have været køreklart ved årets udgang, men problemer med de bærende it-systemer har fået Erhvervsstyrelsen til at skubbe lanceringen til efteråret 2014.

»Vi må bare konstatere, at vi ikke er kommet helt på plads med systemerne, det er vi nødt til at tage konsekvensen af«, siger Lars Bunch, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Danske aktieselskaber har i forvejen pligt til at føre en fortegnelse over de personer, der ejer mere end 5 procent af aktiekapitalen eller stemmerne.

Myndigheder tager tøjlerne
Og alle danskere kan i princippet og mod betaling få disse oplysninger udleveret.

Men i dag er det den enkelte virksomhed, der håndterer og udleverer oplysninger om ejerkredsen – ikke myndighederne. Og anpartsselskaber har slet ingen pligt til at oplyse identiteten på deres ejere.

Det får de nu.

Med det nye ejerregister får både aktieselskaber og anpartsselskaber pligt til at indberette alle væsentlige bevægelser i ejerkredsen til myndighederne, der så lægger oplysningerne ud til offentligt skue og fri afbenyttelse på Erhvervsstyrelsen hjemmeside.



Et nyt værktøj, der på samme tid sikrer en større åbenhed om danske virksomheders ejere og giver myndigheder og banker et bedre værktøj i krigen mod hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet.

Man skal også være ærlig og sige, at de, der virkelig vil gemme sig, de kan stadig gemme sig



Det var ikke mindst de uigennemskuelige ejerforhold i dansk erhvervsliv, der begrundede Danmarks relativt dårlige placering, da det globale netværk af skatteeksperter, Tax Justice Network, tidligere på måneden offentliggjorde sit indeks for finansielt hemmelighedskræmmeri.

Her blev 82 lande og jurisdiktioner målt og vejet og rangordnet ud fra en vurdering af, hvilke lande der mest aktivt og aggressivt fremmer det finansielle hemmelighedskræmmeri. Finansielle hemmeligheder


Mens Schweiz nok en gang tog titlen som landet med det mest gennemførte finansielle hemmelighedskræmmeri, fik Danmark en placering som nummer 66 overhalet af lande som Sverige, Ungarn og Portugal.

»I 1960'erne og 1970'erne og måske også i 1980'erne betragtede man ejerskabet af private virksomheder som noget, der absolut ikke kom andre ved, og den holdning har nok været særlig udbredt i Danmark. Men nu er den kultur kraftigt på retur, og de fleste lande opretter åbne registre eller er på vej til at gøre det«, siger Jesper Lau Hansen, der er juraprofessor på Københavns Universitet og var et af medlemmerne i den danske ekspertgruppe, der i 2008 anbefalede et offentligt dansk ejerregister.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Der er ingen tvivl om, at et dansk ejerregister er et nødvendigt skridt mod større åbenhed. Det bliver simpelthen meget nemmere at få disse oplysninger. Og jeg er ikke i tvivl om, at det kan få stor betydning eksempelvis for investorer, der overvejer, hvor de skal placere pengene, og gerne vil tjekke ejerkredsen – eller for utilfredse aktionærer, der vil prøve at samle andre ejere bag en protest«, siger han.

»Og så er det selvfølgelig også en fordel for myndighederne at de ikke længere skal ud og hente oplysningerne i de virksomheder, de gerne vil undersøge«, siger Jesper Lau Hansen.
Bekæmper hvidvask

Også bagmandspolitiet hilser det nye ejerregister velkommen som endnu en brik i den fælles internationale indsats mod hvidvask og skattesvindel.

Danmark har forpligtet sig til at oprette et offentligt ejerregister på linje med de 180 stater og jurisdiktioner, der i dag er faste medlemmer af den mellemstatslige organisation Financial Action Task Force (FATF).

FATF er skabt med det formål at bekæmpe hvidvask af penge, terrorfinansiering og relateret økonomisk kriminalitet og har stor indflydelse på de fælles europæiske hvidvaskregler, der også gælder Danmark.

Ifølge Per Fiig, vicestatsadvokat i bagmandspolitiet, er det dog især bankerne, der vil have stor gavn af det nye offentlige register.

Ifølge hvidvaskreglerne har bankerne pligt til at indberette alle mistænkelige transaktioner til bagmandspolitiets særlige hvidvasksekretariat. Men de skal også kende og kunne dokumentere identiteten på de privatpersoner og virksomhedsejere, der opretter en bankkonto.

»Umiddelbart lyder det godt, at der kommer et offentligt register, hvor bankerne kan hente nogle af de oplysninger, som der i dag bruges mange kræfter på at fremskaffe. I henhold til hvidvaskreglerne skal bankerne stadig kontrollere oplysningerne, som hentes fra registeret. Det er derfor afgørende, at oplysningerne i det kommende register er i overensstemmelse med kravene i hvidvaskloven«, siger Helle Troelsgaard, kontorchef i bankernes brancheorganisation Finansrådet. Stadig muligt at skjule sig

I Erhvervsstyrelsen understreger Lars Bunch, at der kan komme nye internationale regler, der påvirker det nye danske ejerregister: »Registeret har været på vej længe, så skulle der senere opstå et behov for ændringer af registeret i medfør eksempelvis af hvidvaskreglerne, forholder vi os til det. Nu gælder det i første omgang om at få lavet et ejerregister, der opfylder kravene i selskabsloven«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Ifølge juraprofessor Jesper Lau Hansen er ejerregister et stort skridt i den rigtige retning, men det er ikke noget bolværk mod velovervejet svindel: »Man skal også være ærlig og sige, at de, der virkelig vil gemme sig, de kan stadig gemme sig. Det bliver ikke nemmere, men det kan stadig lade sig gøre, hvad man er parat til at søge ude i nogle andre lande, og oprette kæder af selskaber, der kan eje hinanden, uden at man rigtig kan finde den reelle ejer. Så et ejerregister er et betydeligt skridt fremad, ingen tvivl om det, men de, der vil gemme sig, kan stadig gøre det«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden