Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lux-leaks. Medier fra hele verden har i dag skrevet om Luxembourgs hemmelige skatteaftaler.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Firmaer afsløres verden over efter Luxembourg-lækagen

Belgiens rigeste familie og Canadas største pensionsfond er blandt gæsterne på det rare skattekontor i Luxembourg.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opskriften er simpel nok i al sin kompleksitet.

Det handler om at spille forskellige landes skatteregler ud mod hinanden og sende milliarder og atter milliarder ud af lande med høj selskabsskat, en ordentlig tur rundt på verdenskortet, og så ned til lille Luxembourg, hvor fikse revisorer og en efter alt at dømme meget velvillig regering står klar med sindrige skatteaftaler, der kan sende skatteprocenten ned på noget nær nul.

Men nu er en del af de fiffige skatteaftaler blevet lækket fra revisionsfirmaet PWC i Luxembourg, og sagen har givet genlyd verden over, efter 31 medier fra 26 lande har gravet i dokumenterne i månedsvis.

Politiken er med på skuden og kunne i går fortælle, hvordan TDC's ejere i stor stil har gjort brug af Luxembourgs service.

Den service er der rigtig mange andre store firmaer, der også har benyttet sig af, og herunder kan du se et lille udpluk af, hvad udenlandske medier fokuserer på i forbindelse med sagen, der er blevet døbt Lux Leaks.

Canada

I Canada skriver public service-kanalen CBC om den offentlige pensionsfond Public Sector Pension Investment Board, som håndterer alle offentligt ansattes pensionsopsparinger og skulle være god for godt 560 milliarder kroner. Ifølge de lækkede dokumenter oprettede pensionsfonden en stribe datterselskaber i Luxembourg, som primært skulle bruges til at opkøbe ejendomme i Berlin. 69 forskellige bygninger blev det til i 2008 og en regning i omegnen af to milliarder kroner.

Dokumenterne viser, at fonden slap med at betale en minimal skat i Luxembourg af indtægterne fra ejendommene samtidig med, at man med den sindrige konstruktionen slap for at betale omkring 120 millioner kroner i tyske ejendomsskatter. CBC skriver i øvrigt, at fonden har ansat to medarbejdere i Luxembourg til at drive de mange selskaber. To mennesker, der lejer et skrivebord i en kontorbygning på månedsbasis og håndterer godt 3 milliarder kroner af fondens penge i europæiske investeringer.

Irland

The Irish Times skriver om den irske multinationale fødevareproducent Glanbia, der har spyttet mere end syv milliarder kroner ind i firmaer i Luxembourg, der ingen ansatte har, men kun fungerer som en platform til at slippe for at betale irsk selskabsskat. En selskabsskat, der i øvrigt er en af de laveste i Europa.

De lækkede dokumenter viser også, at den stenrige familie bag entreprenørselskabet Sisk Construction har forhandlet en lukrativ skatteaftale hjem med de luxembourgske skattemyndigheder, før de sendte 85 millioner kroner til et datterselskab i hertugdømmet.

Belgien

I Belgien har hele tre medier haft fingrene i PWC-dokumenterne, og de er alle stærkt interesseret i Belgiens rigeste familie de Spoelberch, som har tætte bånd til kongefamilien og ejer en stor del af verdens største bryggerikoncern, ABInbev, der står bag mærker som Budweiser, Stella Artois, Corona og Beck’s.

I en skatteaftale med Luxembourgs myndigheder fra 2008, fremgår det, at familien de Spoelberch dirigerede knap 15 milliarder kroner gennem selskaber i først Irland og dernæst Luxembourg og reducerede skatteudgiften kraftigt ved begge manøvrer. Det fremgår samtidig, at det eneste tegn på, at familien har selskabsaktiviteter i Luxembourg, er en brevsprække på en adresse, der huser knap 190 selskaber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frankrig

Franske Le Monde vinkler på møbelgiganten Ikeas ekstremt kringlede skatteunddragelsesstrategi. Selskabet er delt op i to koncerner, selve koncernen Ikea, der håndterer de 364 butikker verden over, og Inter Ikea Group, der omfatter et luxembourgsk holdingselskab, et luxembourgsk finansieringsselskab og en fond med base i Lichtenstein, som kontrolleres af den svenske familien Kamprad.

Fra hovedkvarteret i Luxembourg sendes pengestrømme gennem datterselskaber i eksempelvis Holland, Belgien og Cypern samt eksotiske steder som De Britiske Jomfruøer og De Nederlandske Antiller, men som de lækkede dokumenter viser, så åbnede Ikeas Luxembourg-afdeling i 2009 endnu et datterselskab, Inter Ikea Finance, i Schweiz, der skulle give koncernen en meget lav beskatning begge steder.

Schweiz

Og hvordan det rent teknisk skulle lade sig gøre, forsøger schweiziske Tagesanzeiger at blive klogere på gennem de lækkede PWC-dokumenter. Avisen skriver, at selv om skatteprocenten på 11,6 i Genève må siges at være i den lave ende, var det ikke godt nok for Inter Ikea Group, da de oprettede det nye selskab i Schweiz. Selskabet var en slags intern bank, der leverede likviditet til filialer rundt omkring i verden, og PWC-dokumenterne viser, at konstruktionen blev sådan, at selskabet blev placeret i Luxembourg, men drevet fra Genève.

Den dobbeltkonstruktion gjorde, at man slap væsentligt billigere i skat begge steder. Havde hovedkvarteret ligget i Genève skulle man have betalt omkring 26 millioner kroner i skat i Schweiz i 2011, hvor selskabets overskud lå på godt 260 millioner kroner. I stedet slap man med aflevere 10 millioner kroner i skat til Schweiz og knapt halvanden million kroner til Luxembourg.

Storbritanien

The Guardian har også haft fingerene godt nede i de lækkede dokumenter og fokuserer på tre store selskabers julenumre. Shire er et stort medicinalfirma, der blandt andet producerer ADHD-medicin som Adderall. Deres Luxembourg-afdeling har gennem de seneste fem år modtaget godt 11 milliarder kroner i renteindtægter fra sine datterselskaber rundt om i verden, skriver Guardian og pointerer samtidig, at over fire ud af de fem år har Luxembourg-selskabet samlet betalt knap 12 millioner kroner i selskabsskat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dyson, der producerer støvsugere og håndtørrere, oprettede selskaber på Isle of Man og i Luxembourg og læssede gennem dem knap 2,9 milliarder kroner ind i deres foretagender i Storbritanien. Rentefradragene fra disse lån gjorde, at Dyson slap billigt i skat i hjemlandet og endte med en skatteprocent på omkring 1 i Luxembourg.

Historien er den samme med finansselskabet Icap, der udlånte knap 5,2 milliarder kroner fra Luxembourg til dets datterselskaber i USA og Storbritanien over en syvårig periode. Renterne på disse lån beløb sig til knap 2,3 milliarder kroner, som i Luxembourg blev beskattet til en brøkdel af, hvad selskabsskatterne havde været i USA og Storbritanien.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden