Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billig. Annika Krein pendler fra Tyskland til Luxembourg for at sælge billig benzin og tobak i grænsebyen Wasserbillig. Men højere skatter truer om hjørnet.
Foto: Line Ørnes Søndergaard

Billig. Annika Krein pendler fra Tyskland til Luxembourg for at sælge billig benzin og tobak i grænsebyen Wasserbillig. Men højere skatter truer om hjørnet.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Luxembourg taler man ikke om skattely

Luxembourgerne har svært ved at forstå, hvorfor udlandet kalder deres land et skattely.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På 500 meter langs Route de Wasserbillig i det østlige Luxembourg ligger 10 tankstationer klos op og ned ad hinanden.

Hovedvejen ligger parallelt med Moselfloden, der markerer grænsen til Tyskland, og netop tyskerne er årsagen til de mange tankstationer.

»Masser af tyskere kører hertil mest for at købe benzin og cigaretter, men også kaffe«, siger Annika Krein, ekspedient i Esso Wasserbillig.

Hun er selv tysker og kører hver dag til og fra sit hjem i Trier lige på den anden side af grænsen. I Luxembourg er der arbejde at få, der er en højere løn og lavere skat, forklarer den 20-årige ekspedient.

»Der er ofte kø her i butikken. Folk køber nogle gange 4 kartoner cigaretter for at tage med hjem til venner og familie«, siger Annika Krein.

Fremtidssikring

Foruden de meget lave skatter for multinationale selskaber, som Politiken og en række internationale medier har afsløret, har Luxembourg exceptionelt lave moms- og afgiftssatser. Den medfølgende grænsehandel betyder, at både Essos, Q8’s og Shells største tankstationer i verden ligger i det lille storhertugdømme.

Luxembourgs standardmoms er på 15 procent, men landet har en differentieret moms, så der på eksempelvis mad, drikkevarer, lægemidler og digitale varer er en moms på blot 3 procent.

Men Luxembourgs økonomi er under pres. Den nye trepartiregering, der i 2013 tog over efter Jean-Claude Junckers, har i sit forslag til næste års finanslov lagt an til en stigning i standardmomsen på 2 procentpoint, så den kommer op på 17. Dertil kommer en ny skat på 0,5 procent af befolkningens husstandsindkomst, som ikke er en skat, men et »bidrag til vores børns fremtid«, har regeringen forklaret.

Verdens rigeste folk

Skattestigninger er bestemt ikke hverdagskost for de 550.000 luxembourgere, så den nye spareplan, kaldet ’Fremtidspakken’, sluger de ikke uden at kny. En meningsmåling i avisen Tageblatt viser, at 71 procent af de adspurgte luxembourgere er modstandere af det nye bidrag til børne- og skoleområdet.

Samme avis lagde i slutningen af oktober en anden måling frem, der viste, at antallet af adspurgte luxembourgere, der er ’utilfredse’ med regeringen, er vokset fra 52 til 65 procent efter fremlæggelsen af de nye skatter.

Luxembourgerne er verdens rigeste folk, og landets statsgæld er med 21,5 procent af bnp markant lavere end Danmarks og de fleste andre europæiske landes. Men regeringen begrunder sin reform med, at statsgælden vil vokse fra de nuværende 82 milliarder kroner til 119 milliarder i 2018, hvis den bare lader stå til.

Med sparepakken forventer regeringen en statsgæld på 95 milliarder kroner i 2018.

»For at få styr på finanserne må vi handle nu. Luxembourg burde have gjort det tidligere, men vi missede muligheden«, sagde finansminister Pierre Gramegna i parlamentet ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Giganter flytter væk

Luxembourg er desuden blevet økonomisk presset af EU på to fronter fra 1. januar 2015. Landet har efter års tovtrækkeri indvilliget i at sløjfe sin bankhemmelighed, hvilket betyder et farvel til et anseligt milliardbeløb og et ukendt antal arbejdspladser.

Og et nyt EU-direktiv betyder, at Luxembourg ikke længere vil kunne tilbyde e-handels-giganter at sælge deres digitale handelsvarer i andre lande med Luxembourgs 3-procents moms, da momsen fremover skal svares i køberlandet.

Den superreducerede momstakst har gjort Luxembourg til et e-handels-mekka og fået giganter som Apples iTunes, Amazon og Netflix til at placere deres hovedkvarter i storhertugdømmet. Netflix har fortalt, at den lave moms var årsagen til at være i Luxembourg, men nu har filmtjenesten valgt at flytte sit hovedkvarter til Amsterdam i januar.

Netflix ønsker ikke at stille op til interview med Politiken om moms- og skatteforhold, men i en mail skriver den europæiske kommunikationschef Joris Evers, at »den primære årsag til flytningen er, at vi i Amsterdam kan tiltrække flere talenter og opnå en større tilstedeværelse«.

Uanset årsagen går Luxembourg fra næste år glip af momsindtægter fra e-handels-giganterne på op mod 6 milliarder kroner, og det er dette hul, som momsstigningen skal dække, oplyser finansministeriet til Politiken.

Borgerne betaler hver måned

Selv før de omstridte skattestigninger havde mange luxembourgere svært ved at forstå, at udlandet opfatter Luxembourg som et skattely. Indkomstskatten for borgerne er progressiv og varierer fra 0 til 40 procent, afhængigt af hvilken af de 19 indkomstgrupper man tilhører.

»De fleste i Luxembourg, lønmodtagere som jeg selv, betaler jo skat, og vi kan jo ikke forhandle taksten. Så for os, der bor og arbejder i Luxembourg, er det bestemt ikke et skattely«, siger Carlo Klein, der underviser universitetsstuderende og gymnasieelever i økonomi og samfundsfag på Athénée de Luxembourg og Miami Universitys afdeling i Differdange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han fortæller, at de lave skatter, der tiltrækker globale selskaber og nu rejser en voldsom kritik af det lille land, stort set ikke er blevet berørt i den offentlige debat.

»Jeg vil mene, at størstedelen af befolkningen slet ikke har kendt til de her praksisser. Der er måske nogle rygter om det, men der er ikke nogen diskussion af det blandt almindelige luxembourgere. Det handler jo om store multinationale og finansielle selskaber, mens lønmodtagerne automatisk får trukket skat hver måned fra deres indkomst. De ser det fra en anden synsvinkel«, siger Carlo Klein.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden