Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klemt. Skattefifleri øger uligheden - selv inde i et skattelyland som Luxembourg, siger den franske økonom Gabriel Zucman.
Foto: LINE ØRNES SØNDERGAARD

Klemt. Skattefifleri øger uligheden - selv inde i et skattelyland som Luxembourg, siger den franske økonom Gabriel Zucman.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomer efter Lux Leaks: »Skattesystemet er brudt sammen«

Førende forskere efterlyser et helt nyt skattesystem, der umuliggør at flytte overskud over i skattely.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan hænger det sammen, at halvdelen af profitten fra de amerikanske multinationale selskaber i udlandet i 2011 var skabt i 7 lande, der tilsammen kun havde 1/20 af selskabernes ansatte i udlandet? Og hvordan hænger det sammen, at en miniput som Luxembourg med 550.000 indbyggere tiltrækker markant større udenlandske investeringer end ikke blot Danmark, men også EU’s største økonomi, Tyskland?

Svaret fra de førende hjemlige og udenlandske skatteeksperter: Det hænger overhovedet ikke sammen.

»Den måde, vi beskatter selskaber på i dag, er simpelthen brudt sammen. Vi er nødt til at foretage radikale ændringer i skattesystemet«, siger den anerkendte franske økonom Gabriel Zucman fra London School of Economics.

Det samme siger Kimberly Clausing, økonomiprofessor ved Reed College i USA. I en analyse beskriver hun, hvordan 47 procent af de amerikanske multinationale selskabers profit i udlandet i 2011 var samlet i Luxembourg og 6 andre lavbeskatningslande, men at de samme lande kun leverede 5 procent af selskabernes samlede antal ansatte i udlandet.

»Det er udtryk for, at der er stor forskel på, hvor selskaberne har deres aktivitet – deres ansatte og deres salg og der, hvor de registrerer deres profit. Og det er udtryk for et skattesystem, som er gået i stykker. Ideelt set ville beskatningen ske der, hvor værdien bliver skabt. Værdi er en kompliceret størrelse, for den kan komme fra der, hvor kunderne, opfindelsen eller produktionsapparatet er. Men en ting er sikker: Værdien kommer ikke fra lille Luxembourg i den skala, der bliver rapporteret«, siger Kimberly Clausing

Elev af Thomas Piketty

Politiken og en række andre internationale medier har den seneste uge afsløret de hemmelige luxembourgske skatteaftaler, der viser, hvordan multinationale selskaber bringer deres effektive skatteprocent ned tæt på 0 gennem sindrige selskabskonstruktioner og transaktioner.

Som elev af Thomas Piketty har Gabriel Zucman i fem år forsket i konsekvenserne ved multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning, og hans bog om skatteunddragelse, ’Nationernes manglende velstand’, blev en bestseller i Frankrig sidste år.

Hans forskning viser, at »Skattelyene er en kolossal faktor i ulighed, fordi de reducerer skattebetalingen fra meget velhavende mennesker og globale selskaber. Ultimativt vinder aktionærerne i selskaber som Starbucks og Amazon, der mest er velhavende mennesker. Taberne er den øvrige befolkning som følge af staters tabte skatteindtægter. Det samme ulighedsforhold gør sig gældende inde i et skattelyland«, siger Gabriel Zucman.

Verdens rigeste folk

Målt som bnp per indbygger er luxembourgerne i dag verdens rigeste folk og dobbelt så rige som eksempelvis amerikanerne og briterne. Men udviklingen har sat landet under pres, og nogle luxembourgere må flytte over på den anden side af grænsen for at få råd til en bolig.

Luxembourgs økonomi har gennemgået en transformation, som har begunstiget nogle indbyggere, men ikke flertallet.

Tallet for bnp per indbygger er ekstremt vildledende, fordi det skygger for det faktum, at landet har en høj og voksende ulighed. De flestes indbyggeres indkomst er ikke steget betydeligt, men det er til gengæld leveomkostningerne og boligpriserne. Kun for folk i finans- og i skatteplanlægningsindustrien er indkomsterne steget voldsomt«, siger Gabriel Zucman.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Parasitstater

Den aggressive skatteplanlægning har fået mere politisk fokus efter finanskrisen. Fra OECD er der i det såkaldte Beps-projekt fremlagt 7 af i alt 15 handlingsplaner, der i sidste ende gerne skal føre til lovgivning, der standardiserer beskatningsreglerne, så det bliver sværere at flytte rundt på fortjenesterne.

Blandt andet vil OECD inden 2016 komme med anbefalinger, der skal sikre, at beskatningen i højere grad sker der, hvor et selskab har sin økonomiske aktivitet. De eksperter, Politiken har talt med, har ikke den store tiltro til resultatet, fordi incitamentet til at lave skatteplanlægning består. Professor i skatteret Jan Pedersen sammenligner det med vand:

»Der eksisterer nogle parasitstater og skattely, hvor skatten kommer ned på 0, 2 eller 5 procent, mens den andre steder er på 25 eller 50. Den niveauforskel vil gøre, at selv om man bygger dæmninger i lovgivninger, vil vandet søge derhen, hvor der er lavest. Nu kommer der så rapporter fra OECD, som måske fører til nye dæmninger, men al erfaring viser, at der af dygtige skattespecialister snart vil blive udviklet nye former for skattespekulation, siger Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.

Et attraktivt skatteklima er vigtigt for et lille land, siger chefen for den offentlig-private organisation Luxembourg for Finance. Kilde: Politiken.tv / Jakob Sorgenfri Kjær. Foto: Line Ørnes Søndergaard / Klip: Henrik Haupt / Oversættelse: Jacob Giese

Både han og Gabriel Zucman peger på, at selv om skattespekulationen undergraver velfærdsstater, har ingen vestlige lande skredet ind over for skattelyene.

»Det kunne have været nemt for Tyskland eller Frankrig at lægge pres på Luxembourg og true med økonomiske sanktioner.

Men i dag er der ikke den store risiko for den industri og de lande, der tilbyder skattespekulation, og det er det store problem«, siger Gabriel Zucman.

Talsmand for radikal reform

Han er også talsmand for en radikal reform af hele måden at opkræve selskabsskat på. Ideen er, at beskatningsgrundlaget skal opgøres i forhold til der, hvor virksomhedens produkter sælges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så hvis Starbucks har halvdelen af sit salg i USA og 5 procent i Danmark, skal halvdelen af selskabets globale overskud beskattes i USA og 5 procent i Danmark. Dette vil gøre den kunstige profitflytning umulig, fordi man ikke kan manipulere med sine salg; man kan ikke bare flytte alle sine kunder til Bermuda eller Luxembourg på samme måde, som man i dag flytter sine overskud«, siger Gabriel Zucman, der bakkes op af økonomiprofessor Kimberly Clausing:

»Jeg kan frygte, at OECD’s ellers gode bestræbelser ender med at blive udvandet i lovene, og at det bliver et plaster og ikke en systemisk operation. Et nyt beskatningssystem af selskabers overskud baseret på deres salg vil være en mere effektiv måde at inddrive selskabsskatter på«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden