Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skattely. Miniputstaten Luxembourg er kommet i fokus efter afsløring af hemmelige skatteaftaler.
Foto: LINE ØRNES SØNDERGAARD

Skattely. Miniputstaten Luxembourg er kommet i fokus efter afsløring af hemmelige skatteaftaler.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er revisionsgiganterne for store til at fejle?

De store revisionsselskaber havde førhen en aura af soberhed omkring sig.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fire store revisionsselskaber PwC, KPMG, Ernst & Young og Deloitte er hovedarkitekterne bag hemmelige skattelyaftaler og nøgleaktører i en række kontroversielle internationale transaktioner, der rejser både juridiske og etiske spørgsmål. Det viser retssager, statslige arkiver og de hemmelige skatteaftaler, som organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) har afsløret i den seneste uge.

I Luxembourg viser de interne virksomhedsdokumenter, som er blevet gennemgået af ICIJ, at PwC har hjulpet Pepsi, Ikea og andre multinationale koncerner fra hele verden med at få mest muligt ud af opfindsomme strategier, hvor fortjenester og overskud flyttes fra et land til et andet, så koncernerne samlet set har nedbragt deres skattebetalinger med flere milliarder dollars.

I USA mener myndighederne, at KPMG formidlede skattely for rige kunder ved at skabe falske underskud på milliarder af dollars, hvorefter KPMG vildledte de amerikanske skattemyndigheder med hensyn til, hvordan skattelyene fungerede.

I Dubai hævder korruptionsbekæmpere, at Ernst & Young har hjulpet Mellemøstens største guldhandlere med at overtræde de internationale standarder, der har til formål at bekæmpe handlen med såkaldt konfliktguld, altså guld fra regioner, hvor kampen om råstoffer fører til blodsudgydelser.

I New York har myndighederne anklaget Deloitte, fordi de mener, at Deloitte hjalp en britisk bank med at overtræde sanktionerne mod Iran ved at indsende en ’udvandet’ rapport til myndighederne, som udelod oplysninger om, hvordan banken kunne omgå kontrolforanstaltninger mod hvidvaskning af penge.

»Disse firmaer burde bygge på ære og integritet og være en kontrolfunktion, men de er så store nu, at det hele bare handler om at tjene penge«, siger Francine McKenna, der som revisor har arbejdet for PwC og KMPG og nu på sin blog, ’re: The Auditors’, skriver om de store revisionsfirmaers adfærd.

»De bekymrer sig ikke om deres ry og rygte, og sagerne har ikke påvirket deres evne til at vokse sig større og større og større«.

The Big Four, som revisionsgiganterne omtales i finansverdenen, benægter, at deres praksis udelukkende styres af bundlinjen. Ernst & Young siger til ICIJ, at man »opererer fuldstændig inden for lovens rammer og har udtømmende kontrolforanstaltninger«, der sikrer, at love og regler overholdes. KPMG og PwC siger, at de har en striks adfærdskodeks for alle, der arbejder i deres navn i hele verden. Deloitte har ikke besvaret spørgsmål til denne artikel, men har tilkendegivet sin holdning i diverse offentlige udtalelser.

Bekæmper reformer

’De fire store’ er alle globale virksomheder. De beskæftiger tilsammen 700.000 medarbejdere og har en indtjening på 100 milliarder dollars (600 mia. kroner) om året, hvilket er mere end Ecuadors bruttonationalprodukt.

De mastodontiske revisionsfirmaer har overvejende rødder i britiske og amerikanske firmaer, der i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede indgik i alliancer. Firmaernes fortsatte angloamerikanske karakter og globale indflydelse afspejler den dominerende position, som Wall Street og London stadig har i verdens finanssystem.

Firmaerne er struktureret som decentraliserede alliancer mellem lokale kompagniskaber i forskellige lande, men en stor del af deres øverste ledelser befinder sig i USA og Storbritannien.

Juridiske slagsmål har i det seneste årti udløst spørgsmål om, hvorvidt stater og regeringer anser de store revisionsfirmaer for, i lighed med visse store banker, at være too big to fail – altså så store, at de ikke gå konkurs. Korruptionsbekæmpere mener, at denne uskrevne politik har forhindret gennemførelsen af ægte reformer i de store revisionsfirmaer, fordi de ved, at myndighederne ikke vil gå så langt, når de straffer deres dårlige adfærd.

’De fire store’ har også opnået indflydelse og insiderviden ved at hjælpe regeringer med at skrive love, der definerer skattelyenes regler og betingelser, og ved at lobbye kraftigt for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med revisionsfirmaernes egne ønsker.

Austin Mitchell, der sidder i Det Britiske Underhus, går så langt som til at sige, at de fire store er »mere magtfulde end regeringen«.

Efterhånden som strømmen af penge til skattely er blevet et mere omstridt emne, frygter forkæmpere for finansiel gennemsigtighed, at de store revisionsfirmaer vil bruge deres ekspertise og indflydelse til at undergrave kampen for at få reformeret skattelyene. Firmaerne har for eksempel lobbyet imod forslag, der vil give nationale skattemyndigheder større beføjelser til at kræve oplysninger om globale virksomheders aktiviteter rundt omkring i verden.

Kritiske røster siger, at revisorerne hos de fire store i Europa og andre regioner skifter arbejde mellem revisionsbranchen og de offentlige myndigheder så ofte, at det undergraver myndighedernes indsats for at føre tilsyn med branchen og håndhæve skattereglerne.

»Der er tale om en form for svingdør, hvor kontrollørerne – hvis de dur til noget – bliver opkøbt af dem, de skal kontrollere«, sagde medlem af Det Britiske Overhus Trevor Smith under en parlamentsdebat i 2013.

Massivt til stede i skattely

’De fire store’ har etableret sig godt og grundigt i alverdens skattely. En undersøgelse foretaget af Financial Maili 2011 viser, at de tilsammen har 81 afdelinger i skattelyene.

Alene Deloitte har eksempelvis hele 150 ansatte i to af verdens mest benyttede skattely, øerne Jersey og Guernsey, i Den Engelske Kanal.

Af fortrolige dokumenter, der er kommet frem gennem ICIJ’s undersøgelse af Offshore Leaks, fremgår det, at de fire store har tætte forbindelser til Portcullis TrustNet, et firma, som med base i Singapore tilbyder sine kunder at etablere offshoreselskaber, der er vanskelige at opspore. Af optegnelserne fremgår det, at PwC via TrustNet har hjulpet kunder fra Kina, Hongkong og Taiwan med at stifte mere end 400 offshoreselskaber.

Helene Müller Schwiering viser rundt i Luxembourg By. Gennem 36 år i landet har hun oplevet dets forandring fra industriland til et rigt finanscentrum. Men er Luxembourg ikke bare blevet rig, fordi det er et skattely? Kilde: Politiken.tv / Jakob Sorgenfri Kjær. Foto: Line Ørnes Søndergaard / Klip: Mathias Fjeldborg

Andre af de hemmelige papirer, ICIJ har gennemlæst, viser, at PwC mellem 2002 og 2010 hjalp hundredvis af globale selskaber med at opnå hemmelige skattefordele hos de luxembourgske skattemyndigheder, således at Amazon, Abbot Laboratories og flere andre firmaer har opført deres overskud i det lille fyrstendømme for at slippe billigere i skat, hvilket sker på bekostning af andre landes skatteborgere.

Af dokumenterne fremgår det eksempelvis, at PwC hjalp tre store latinamerikanske banker med at bruge Luxembourgs meget lempelige skattesystem, så de kunne afskrive »immaterielle aktiver«. Dermed undgik de tilsammen at betale ca. 520 millioner kroner i skat i Brasilien, viser en analyse foretaget af den brasilianske avis Folha de S. Paulo, der er tilsluttet ICIJ.

Luxembourgs skatteaftaler overholder landets egen lovgivning, men kan meget vel nu komme under pres fra andre landes skattemyndigheder, som mener, at aftalerne gør det muligt for selskaber at undgå at betale en rimelig del af deres indkomst i skat.

Skatteretlige sager fra USA viser, at store revisionsselskaber godt er klar over, at der er risiko for, at retsvæsner og skattemyndigheder erklærer det ulovligt at lave de forskellige arrangementer, hvor selskaber slipper billigere i skat eller flytter deres fortjenester fra et land til et andet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I et tilfælde, som dokumenteres i en amerikansk senatsundersøgelse, opfordrer en af KPMG’s ansatte et firma til at se bort fra den amerikanske skattelovgivnings regler om registrering af selskaber i skattely. I Senatets rapport står der, at den KPMG-ansatte »kynisk kalkulerede« med, at bøden for at overtræde lovgivningen alligevel ikke ville beløbe sig til mere end 14.000 dollars (84.000 kroner), hver gang KPMG tjente 100.000 dollars (600.000 kroner).

»For eksempel«, skrev den ansatte, »vil KPMG for hver handel tjene 360.000 dollars (2,1 mio. kroner), mens vi højst risikerer at skulle betale en bøde på 31.000 dollars (186.000 kroner)«.

Foto: Line Ørnes Søndergaard

I det meste af deres levetid har de store revisionsfirmaer været omgivet af en aura af soberhed. Engang kastede de sig ikke selv ud i forretningseventyr, men ventede blot på, at kunderne kom til dem for at bede om hjælp. Men det ændrede sig omkring årtusindeskiftet.

Regeringers stedfortræder

De seneste år har de fire store udvidet deres virke og tjener penge på andet end at revidere regnskaber og finde skattely til koncerner. De er begyndt at markedsføre sig selv som tusindkunstnere, der også gerne påtager sig rollen som virksomheders vagthunde, der skal hjælpe dem af med korruption og andre former for embedsmisbrug.

Gennem deres rådgivning fungerer de også som eksperter i kampen mod hvidvaskning af penge. De laver interne efterforskninger og fungerer som regeringers stedfortrædere i overvågningen af myndighedernes regler og tiltag.

Tidligere på året valgte en af Ernst & Youngs partnere at sige sin stilling op og gå til offentligheden med beskyldninger mod firmaet, som han påstod havde hjulpet en guldhandler i Dubai med at skjule opkøb og videresalg af såkaldt konfliktguld.

Ifølge en rapport fra Global Witness, en ngo, der arbejder med forbindelsen mellem mine- og skovdrift og korruption, viser interne dokumenter fra Ernst & Young, at revisionsfirmaet i sin rapport til myndighederne i Dubai undlod at oplyse om, at revisorerne havde fundet ud af, at guldhandleren ikke havde indberettet flere millioner dollars, som vedkommende havde tjent på suspekte handler.

Ernst & Youngs børsnoterede afdeling i Dubai siger, at firmaet handlede helt korrekt. De siger til ICIJ, at de i den pågældende sag »fuldstændigt afviser enhver beskyldning om, at vi har lavet andet end et yderst professionelt stykke arbejde«. Alle eksempler på, at kunden havde brudt reglerne, blev oplyst til myndighederne, og der var intet bevis for, at der gennem kundens virksomhed blev handlet med konfliktguld, oplyser Ernst & Young.

To andre af de fire store er også blevet beskyldt for at have fiflet med rapporter til myndighederne. I New York konkluderede skattemyndighederne, at Deloitte hjalp den britiske storbank Standard Chartered med at dække over bankens fortielse af suspekte pengeoverførsler. En partner fra Deloitte forklarede i en e-mail til en kollega, at transaktionerne var »for politisk følsomme« til, at de kunne indrapporteres til myndighederne. »Af den grund valgte jeg at udfærdige en udvandet udgave«, fortalte han.

De amerikanske myndigheder endte med at konkludere, at Standard Chartered havde holdt tusindvis af transaktioner, der tilsammen beløb sig til mere end 250 milliarder dollars (1.500 milliarder kroner), skjult, og at de banker, der havde gennemført pengeoverførslerne, var kontrolleret af Irans regering, som både er underlagt amerikanske og internationale sanktioner grundet sit atomprogram og sin støtte til terrorgrupper.

I 2013 valgte den øverste chef for finanstilsynet i New York, Benjamin Lawsky, at straffe Deloitte for firmaets rolle i sagen om Standard Chartered. Dels idømte han Deloitte en bøde på 10 millioner dollars (60 millioner kroner), dels udelukkede han firmaet fra at rådgive banker, som myndighederne i New York fører tilsyn med, i et helt år.

Samme Lawsky idømte i august 2014 PwC en bøde på 25 millioner dollars (150 mio. kroner) i forbindelse med en sag, der omhandlede tvivlsomme pengeoverførsler igennem Bank of Tokyo-Mitsubishi UFJ. PwC blev i samme anledning udelukket i to et halvt år fra at rådgive banker, som Lawskys afdeling fører tilsyn med. Lawsky begrundede straffen med, at PwC havde givet efter, da banken havde presset på for at ’hvidvaske’ en rapport til myndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lawsky sagde også, at PwC eksempelvis havde slettet et afsnit, hvoraf det fremgik, at banken havde brugt hashtags eller andre »særlige symboler« for at undgå, at overførsler fra sanktionerede lande blev opsnappet af automatiske søgemaskiner. Eksempelvis blev SUDAN gjort til SUD#AN.

PwC kommenterede selv sagen ved at sige, at dets revisionsrapport »fremlagde alle relevante oplysninger«, og tilføjede, at man i PwC var »stolt af firmaets lange historie, som har bidraget til at skabe et trygt og velfungerende finanssystem«.

Oversættelse: Mette Skodborg og Jacob Giese

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden