Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Genoplivet. Et forslag om at ensrette basen for selskabsskat i EU har »meget lav puls«, sagde Vestager før Luxleaks. Nu er sitationen en helt anden.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Genoplivet. Et forslag om at ensrette basen for selskabsskat i EU har »meget lav puls«, sagde Vestager før Luxleaks. Nu er sitationen en helt anden.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juncker vil ensrette selskabsskatten

EU-kommissionens formand vil harmonisere basen for selskabsskat. Historisk mulighed er opstået efter skatteskandale, siger ekspert.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er i gang med at genoplive en død sild i Europa.

Da han i går for første gang udtalte sig i skandalen om de hemmelige skatteaftaler fra sin tid som Luxembourgs regeringschef, blæste han til kamp mod aggressiv skatteplanlægning og gav nyt liv til et ellers hensygnende forslag om at harmonisere reglerne for selskabsskat i unionen.

»Det betyder ikke, at man fjerner konkurrencen på skat, men at man indfører nogle mere retfærdige regler mellem de forskellige EU-lande. Denne kommission vil gøre alt for, at Europa får et fælles beskatningsgrundlag«, sagde Juncker.

I dag følger økonomi- og skattekommissæren, franske Pierre Moscovici, op på Twitter:

»Kampen mod skattesnyd og skatteunddragelse er mit mandats prioritering«.

Fra svag til meget høj puls

Et sted i EU-systemet cirkulerer stadigvæk et forslag om at harmonisere opgørelsen af selskabsskatten på tværs af landegrænserne, og før afsløringen af de hemmelige skatteaftaler i Luxembourg sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager om det til Politiken:

»Der er et forslag, som har meget svag puls i øjeblikket, som handler om at få en fælles base for at påligne selskabsskat, men som har haft en meget tung gang på Jorden, og der er desværre ikke udsigt til, at det bliver vedtaget med det første. Det ville ellers være et rigtig godt skridt på vejen«, sagde Margrethe Vestager.

Men lækageskandalen har givet forslaget en »meget høj puls«, mener Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik:

»Jeg er helt 100 på, at lækagesagen rykker ved noget. Skatteproblemet er gået fra at være Junckers 5.-6. prioritet til at være nummer 1, for hvis han skal redde sit renommé, er han nødt til at handle. Man har mange gange forsøgt at harmonisere selskabsskatteområdet i EU, men der har altid været nationale interesser i vejen. Nu er der for første gang et window of opportunity, fordi alle kan se, hvor absurd det er, at nogle selskaber ikke betaler skat. Og for alle lande vil det være uholdbart ikke at ville være med«, siger professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.

Ugennemsigtige skattesatser

Tidligere fælleseuropæiske bestræbelser på at harmonisere selskabsskatten har vist sig nytteløse, da det fremgår af Romtraktaten fra 1957, at forslag om fælles skatter kun kan vedtages med enstemmighed blandt medlemslandene.

Multinationale selskaber kan derfor shoppe rundt på det indre marked og udnytte staternes forskellige skattesatser. Tal fra EU-kommissionen viser, at selskabsskatten i EU svinger mellem 10 procent i Bulgarien og 36 procent i Frankrig.

Bag landenes officielle satser gemmer sig en lang række fradragsregler og undtagelsesbestemmelser, som kan få selskabers effektive skatteprocent ned under 1 i eksempelvis et land som Luxembourg. Det har Politiken og en række medier verden over afsløret den seneste uge.

Et hav af revisorer i Luxembourg sørger for altid at finde vejen til den lave skat. Kilde: Politiken.tv / Jakob Sorgenfri Kjær, Mads Zacho Teglskov.

»Denne sag er et klart eksempel på et område, hvor vi har brug for mere Europa - at skabe fælles regler for efterlevelse af skattelovgivning; ikke en helt generel harmonisering, for vi ved ikke, på hvilket niveau vi skal harmonisere skatterne«, sagde den liberale ALDE-gruppes leder Guy Verhofstadt i parlamentet i går.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

S: Hvem tør sige nej nu?

De danske socialdemokraters leder i parlamentet, Jeppe Kofod, mener også, at Luxleaks har skabt en historisk mulighed i EU for at bekæmpe skattespekulation gennem en fælles selskabsskattebase.

»Vi har stillet talrige forslag gennem årene, herunder automatisk informationsudveksling af skatteaftaler og en fælles selskabsskattebase. Argumentet imod har i mange år været, at det er urealistisk at få vedtaget af alle lande. Men jeg mener, der er et historisk momentum nu på grund af Luxleaks, fordi detaljerne om skattespekulationen er kommet frem i offentligheden. Jeg vil gerne se det land, der tør modsætte sig det her pres«, siger Jeppe Kofod.

LÆS OGSÅ

Jean-Claude Juncker lovede i går også at fremsætte et forslag om en automatisk udveksling af de i dag hemmelige aftaler mellem selskaber og skattemyndigheder, som 22 EU-lande opererer med.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden