Nordens største kapitalfond tager afstand fra skattespekulation

EQT, kapitalfonden bag ISS og Tiger, kanaliserer penge gennem Luxembourg og Guernsey, men viger tilbage fra »aggressiv skattestrukturering«.

Luxembourg-lækage

I virkeligheden vil Morten Hummelmose fra EQT helst ikke tale om skat.

Skat er ellers anledningen til, at Politiken er kommet til kapitalfonden EQT's danske hovedkvarter på Dampfærgevej i København for at interviewe Morten Hummelmose, som er ledende partner.

EQT er blandt de selskaber, som dukker op blandt de hemmelige skatteaftaler, som er lækket fra revisionsfirmaet PwC i Luxembourg: Den svenske kapitalfond har indgået aftaler med skattemyndighederne i Luxembourg om særdeles lempelig beskatning af penge, som EQT kan sende gennem holdingselskaber i det lille land midt i Europa.

Det har EQT langtfra været alene om.

EQT er bare de første, som har været villige til at tale med Politiken om Luxembourg, aftaler og skat.

LÆS OGSÅ

Rækken af andre kapitalfonde, som i de lækkede dokumenter optræder med aftaler om gunstige skatteforhold med tråde til Danmark, er lang: Apax, Permira, Providence, KKR, Blackstone, Montagu, Triton. Ingen af dem har ønsket at svare på Politikens spørgsmål om emnet.

Et spørgsmål om image

EQT er undtagelsen, viser det sig under et telefonmøde med chief operating officer Johan Bygge hos EQT i Stockholm og chefen i Danmark, ledende partner Morten Hummelmose.

»Vi vil gerne være åbne«, siger Johan Bygge i telefonen og forklarer, at EQT er begyndt at flytte sine operationer fra skattelyet Guernsey i Den Engelske Kanal til Holland.

»EQT er veget tilbage fra den aggressive skattestrukturering«, siger Morten Hummelmose i telefonen.

»Lad os være ærlige: Det er blandt andet et spørgsmål om image«, supplerer Johan Bygge.

Skat, Luxembourg og, hvad EQT har ændret i forhold til det, de selv kalder aggressive skattestrukturer, kan Politiken med kort varsel få et interview med Morten Hummelmose om.

»Selvfølgelig«, siger Hummelmose.

»Det har vi ingen problemer med«, forsikrer coo Johan Bygge fra Stockholm.

Ejer ISS og Tiger-butikkerne

Men da Politiken møder Morten Hummelmose til det aftalte interview, vil han helst ikke tale om skat.

Chefen for EQT i Danmark vil meget hellere tale om, hvordan kapitalfonden får de virksomheder, som den investerer i, til at vokse og tjene flere penge, så de bliver mere værd og kan sælges igen for langt mere, end EQT oprindelig betalte for dem. Det er, hvad kapitalfonde lever af, og i det arbejde betyder skat meget lidt, siger Morten Hummelmose.

I Danmark har virksomheder som ISS, KMD og Dako været igennem EQT's trimning, og Tigerbutikkerne og Færch Plast er blevet købt i 2013 og 2014.

Et af EQT's værktøjer er at sætte erfarne erhvervsfolk ind i de købte virksomheders bestyrelser.

I Danmark trækker kapitalfonden på blandt andre Ole Andersen, bestyrelsesformand i Danske Bank og tidligere EQT-chef, Vagn Sørensen, tidligere direktør i SAS og Austrian Airlines, Henrik Poulsen, tidligere topchef i TDC, nu i Dong, samt tidligere Mærsk-direktør Thomas Thune Andersen.

At benytte sig af den slags erfaring hænger sammen med EQT's historie: Fonden blev stiftet for 20 år siden af den svenske storindustrifamilie Wallenberg og har dermed sin baggrund hos mennesker med forstand på at drive virksomhed snarere end finansdrenge, som bare er gode til at regne den ud, lyder selvforståelsen i den svenske kapitalfond.

Penge via Guernsey og Luxembourg

Alligevel foregår EQT's investeringer via lande, som er defineret enten som skattely eller stater, som er meget skattevenlige over for store internationale virksomheder.

Alle EQT's investeringsfonde blev indtil udgangen af 2012 stiftet på øen Guernsey i Den Engelske Kanal, som både er et skattely og et hjemsted med stor hemmelighed om de selskaber, som er indregistreret her.

Fra Guernsey er pengene til og fra EQT's investeringer i andre EU-lande, herunder Danmark, konsekvent sendt gennem Luxembourg.

Og her har EQT via sine skatterådgivere indgået nogle af de hemmelige skatteaftaler med myndighederne i Luxembourg, som Politiken og 30 andre medier har kastet lys over de seneste to uger.

Skaber større skatteprovenu

Blandt dem en aftale, som blev godkendt, men som EQT valgte aldrig at effektuere. I aftalen lovede skattemyndighederne i Luxembourg, at EQT kun skulle betale skat af en kvart procent af store millionbeløb i rentebetalinger fra selskaber i Danmark og Sverige på deres vej via Luxembourg til skattelyet på Guernsey.

»Jeg bruger ikke meget tid på skat. I de seneste investeringer i Danmark, KMD, Tiger, Dako; der er ikke nogen af de transaktioner, hvor de danske skattebetalinger er påvirket af, at vi har brugt en struktur med Luxembourgselskaber«, siger han.

Tværtimod får EQT virksomhederne til at vokse, så de tjener flere penge og dermed betaler mere i skat i Danmark, siger Morten Hummelmose.

»Tag KMD (det tidligere Kommunedata, red.) som eksempel: I de tre år før vi overtog KMD, blev der i alt betalt 100 millioner kroner i skat. Efter at vi havde overtaget, blev der de næste tre år betalt 270 millioner i skat, på trods af at selskabet havde større gæld. Fordi resultaterne var langt bedre«, forklarer Morten Hummelmose.

Bruger ikke Luxembourg for at spare skat

Hvorfor bruger I mellemstationer i Luxembourg, hvis der ikke er skattefordele i det? Det er ikke gratis at sætte op?

»Jeg har ikke den dybere forklaring på, hvorfor det på et eller andet tidspunkt blev markedspraksis, at Luxembourg var det sted, hvor ikke bare kapitalfonde, men alle typer virksomheder valgte at lave de her holdingselskaber. Men resultatet er, at investorerne er betryggede ved, at det er en struktur, de kender, og som sikrer, at de bliver beskattet på den rigtige måde i deres eget hjemland«.

Forklaringen leverer de lækkede skatteaftaler måske noget af: De viser, hvor billigt virksomheder kan slippe i skat, hvis de formår at skubbe deres overskud fra et andet EU-land til Luxembourg?

»Det kan jeg se, at der er eksempler på, så det giver forklaringen på noget af det, vil jeg tro«.

»Vi har ikke brugt det til at reducere skattebetalingen i Danmark, mens jeg har været her. Men alligevel har vi valgt at bruge Luxembourg, ikke for at betale mindre i skat i Danmark, men for at sikre os, at når der skulle penge til vores investorer en dag, så var det den mest effektive måde, de fik dem på«.

Skat må jo alligevel have stået højt på dagsordenen, når I brugte selskaber i Luxembourg, eftersom vi kan se, at EQT i flere tilfælde har lavet den type skatteaftaler i Luxembourg, som nu er afdækket?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror ikke, der er så meget mere at sige. Luxembourgmodellen er markedspraksis«.

Ny adresse i Holland

I slutningen af 2012 besluttede EQT at holde op med at oprette nye investeringsfonde i skattelyet Guernsey. Der er stadig et antal aktive fonde på kanaløen, men de to nye fonde, som er oprettet siden da, har fået adresse i Hollands hovedstad, Amsterdam. Blandt andet fordi titlen skattely, som klæber til Guernsey, er dårligt for det image, som EQT gerne vil have.

»Vi ønskede at få debatten til at handle om noget andet end kanaløer. Det betyder så ikke, at der ikke kan opstå en anden skattedebat. Dengang handlede det om kanaløerne, nu er det blevet Luxembourg, og spørgsmålet er, hvad der så bliver det næste«, siger Morten Hummelmose.

Søgelyset har allerede ramt EQT's nye hjemsted Holland: EU-kommissionen undersøger, om Holland i hemmelige skatteaftaler tilbyder store virksomheder gunstige skatteforhold, som udgør ulovlig statsstøtte.

Lavest effektiv skat i Luxembourg og Holland

Kommissionen sagde fredag i en foreløbig afgørelse vedrørende kaffekæden Starbucks, at meget tyder på, at Holland overtræder statsstøttereglerne.

Tilsvarende undersøgelser foregår i Luxembourg og Irland. Netop de tre lande ligger i bunden i en opgørelse over, hvor meget store amerikanske selskaber betaler i skat af deres indkomster i forskellige lande: Luxembourg ligger lavest med blot 1,1 procent, mens Holland på en delt andenplads (2,4 procent effektiv skat) er billigere end for eksempel Cayman Islands og De Britiske Jomfruøer, viser tal indsamlet af Wall Street Journal.

Danmark har flere dobbeltbeskatningsaftaler

Argumentet om at bruge lande som Luxembourg og Holland for at sikre, at investorer fra alverdens lande kan hente deres gevinster hjem uden at betale skat to gange, har været brugt i årevis, og EQT bruger det også.

Men hvis det og ikke den lave skat virkelig er den vigtigste årsag, ville det faktisk være sikrere at investere gennem Danmark. Såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande sikrer netop, at to lande gensidigt sørger for, at en skatteyder ikke kommer til at betale skat af det samme beløb i begge lande.

Danmark har den slags overenskomster med 140 lande ifølge Skat. Holland sikrer mod dobbelt skat med 93 lande, mens Luxembourg har 75 aftaler og 17 mere på vej ifølge opgørelser fra henholdsvis revisionsfirmaerne Deloitte og KPMG.

»Placering i Holland og Luxembourg er i hvert fald én måde at sikre på, at investorerne ikke betaler skat to gange. Så kan man altid diskutere, om de ville komme til at betale dobbelt, hvis det foregik andre steder«, siger Morten Hummelmose.

Vil afmystificere sine forretning

Han lægger vægt på, at EQT - ham bekendt - er den eneste kapitalfond, som er »gået onshore« ved at oprette fremtidige fonde i Holland.

Og at EQT har oprettet et svensk holdingselskab oven over alle sine operationer: EQT Holdings AB. Det aflægger regnskab som andre selskaber i Sverige.

»Vi vil gerne være transparente. Vi prøver at gøre en vifte af ting, som er med til at afmystificere, hvad vi laver. Det er både, at vi har regnskabet fra EQT Holdings AB, at vi laver fulde årsregnskaber for de selskaber, vi investerer i, hvor du kan læse alt, som var det et børsnoteret selskab, selv om de på ingen måde er det. Og det gælder mængden af informationer i vores pressemeddelelser, når vi køber virksomheder«, opremser den danske EQT-chef.

Transparenstest

Politiken testede den lovede transparens ved at undersøge, hvem der ejer det nye svenske holdingselskab EQT Holdings AB. Det er ikke helt enkelt.

Wallenbergfamiliens Investor, Investments Holding AB, ejer 19 procent. De øvrige 81 procent af aktierne ejes af et hollandsk selskab, EQT International Holding B. V.

LÆS OGSÅ

Herfra skal man holde godt fast i bordkanten for at følge tråden: Det første hollandske selskab ejes af EQT Holdings Coöperatif W. A. Det er her, alle EQT's 32 partnere, bortset fra de danske og tyske, ejer deres andel af foretagendet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Parallelt med kooperativet ligger to selskaber, EQT Netherlands Collective I og II B. V., hvor danske og tyske partnere kommer ind med deres ejerandele.

Oplysningerne om, hvem der ejer hvad i disse selskaber, findes ikke i Hollands selskabsregister.

Men Johan Bygge oplyser fra Stockholm, at EQT's partnere - det er blandt andre Morten Hummelmose - ejer selskabet gennem deres personlige holdingselskaber.

Hvor findes de holdingselskaber?

»Det ved jeg ikke, det er forskelligt«, siger Johan Bygge.

Hvis Morten Hummelmose ejer sin andel af EQT gennem et personligt holdingselskab, ligger det i hvert fald ikke i Danmark, viser en søgning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden