0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S: Kun et delvist ja til fælles EU-regler om skat

Regeringen er bekymret over dele af forslag om EU-regler for firmaers skattegrundlag, siger Benny Engelbrecht.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske regering er kun behersket tilhænger af at få fælles regler i EU om skattegrundlaget for virksomheder. Det forklarer skatteminister Benny Engelbrecht (S), efter at EU's ny konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, torsdag anbefaler et sæt fælles regler.

»Det er i princippet en god idé at få et fælles grundlag for selskabsbeskatning i EU. Det kan gøre det nemmere og billigere for virksomhederne i Europa, som så vil slippe for at skulle navigere i en masse forskellige skattesystemer. Men vi siger ikke ja til hvad som helst«, understreger Engelbrecht.

Han har en række bekymringer over EU-Kommissionens forslag, der kom allerede i 2011, men ikke har bevæget sig meget siden. Skattepolitik er et af de mest ømfindtlige områder i EU, da ikke mange lande er interesserede i at få dikteret deres skatteregler udefra.

Landene skal selv bestemme

Ifølge Margrethe Vestager er det afgørende at få fælles regler om, hvilken metode man bruger til at beregne, hvor stor en del af deres overskud virksomhederne skal betale skat af. Det kan sikre en mere retfærdig skattebetaling.

De enkelte lande skal dog stadig selv bestemme, hvor høj selskabernes skatteprocent skal være.

I øjeblikket er der forskellige regler om beregning af skattegrundlaget i de 28 medlemslande.

Debatten er affødt af Luxleaks-affæren, som afslører, at 340 multinationale virksomheder via uigennemskuelige aftaler med Luxembourg har begrænset deres skat til et minimum. Sagen har vakt stor indignation i en krisetid, hvor der skæres hårdt i de nationale budgetter i EU.

Men for regeringen er det afgørende, at en aftale bliver robust og samtidig sikrer, at det danske skattegrundlag ikke udvandes, understreger Engelbrecht.

»Det er en meget svær opgave at få en aftale på plads, da der er mange interesser på spil. Og for regeringen er det altså afgørende, at en aftale ikke udvander vores skattebase, og at der bliver mulighed for at kunne reagere hurtigt og lukke eventuelle skattehuller«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden