0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SØNDERGAARD LINE ØRNES
Foto: SØNDERGAARD LINE ØRNES
Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestager vil bruge stjålne dokumenter: Jeg »beundrer« Luxleaks

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager lægger sig ud med Luxembourgs regering og kalder lækkede dokumenter for legitim »markedsinformation«.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes stab vil dykke ned i de 548 hemmelige skatteaftaler, som store virksomheder har lavet med Luxembourgs skattemyndigheder. Og det på trods af, at Luxembourgs regering og revisionsselskabet PwC anser dokumenterne for at være ulovligt frembragte.

Men Vestager gør det klart, at kommissionen agter at bruge dokumenterne aktivt for at undersøge eventuelle ulovligheder:

»Vi anser Luxleaks-dokumenterne som markedsinformation. Vi vil undersøge dem og finde ud af, om de kan føre til nye sager«, siger Margrethe Vestager.

Legitimt at bruge

Margrethe Vestagers første pressekonference som EU's konkurrencekommissær i dag var domineret af spørgsmål om lækageskandalen.

Politiken og 30 andre medier offentliggjorde for to uger siden hundredvis af hemmelige skatteaftaler, der viser, hvordan multinationale selskaber som Pepsi, Ikea og Deutsche Bank - med PwC som rådgiver - har fået lukrative skatteaftaler med Luxembourgs skattemyndigheder. Gennem sindrige transaktioner og selskabskonstruktioner kan selskaberne få selskabsskatten ned på under en procent på trods af en officiel skatterate på 29 procent i Luxembourg.

»Jeg vil gerne sige, at jeg beundrer det journalistiske arbejde i denne sag, fordi det er meget vigtigt og har bidraget til mere gennemsigtighed og en ændring af skattedebatten i Europa. Og når vi anser dokumenterne for at være markedsinformation, så er det, fordi vi vil bruge materialet og opfatter det som legitimt at gøre«, siger Vestager.

Ulovligt i Luxembourg

Luxembourgs regering, med finansminister Pierre Gramegna i spidsen, har ellers taget afstand fra mediernes publicering af de hemmelige skatteaftaler, som er indgået mellem revisionsselskabet PwC på vegne af globale virksomheder og Luxembourgs skattemyndigheder. Dagen efter offentliggørelsen sagde Gramegna:

»I Luxembourg som i andre lande er det ulovligt at udlevere fortrolige skatteoplysninger om personer eller selskaber. Vi er meget utilfredse med, at oplysningerne er blevet lækket, for vi mener, at fortrolige skatteoplysninger skal beskyttes«.

Luxembourgs finansministerium har ikke besvaret Politikens henvendelse om en opfølgende kommentar til Vestagers udtalelser i dag.

Også revisions- og skatterådgivningsselskabet PwC, hvorfra dokumenterne er lækket, har taget skarpt afstand fra offentliggørelsen af skatteaftalerne.

»Jeres historier, som vi forstår dem, ser ud til i store træk at være baseret på stjålen dokumentation; et tyveri, som er i hænderne på de relevante myndigheder«, lød det i en fællesudtalelse før offentliggørelsen til organisationen ICIJ, som Politiken og de øvrige medier bag Luxleaks samarbejder med.

Begrundet mistanke om ulovlig statsstøtte

Margrethe Vestager understreger, at kommissionen vil vente med at dykke ned i de mange Luxleaks-dokumenter, før undersøgelserne af de igangværende fire konkurrencesager er afsluttet.

Kommissionen undersøger Fiats og Amazons lukrative skatteaftaler i Luxembourg samt Starbucks og Apples i henholdsvis Holland og Irland. I sagerne har kommissionen en »begrundet mistanke« om, at staterne i kraft af de lukrative skatteaftaler har givet ulovlig statsstøtte til de store multinationale selskaber.

»Vi vil gerne færdiggøre de igangværende sager relativt hurtigt - de har højeste prioritet - og inden andet kvartal næste år. De sager vil give os en større grad af teknisk ekspertise på området«, siger Margrethe Vestager.

Hendes chef, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, har fået hård kritik for at være den politisk ansvarlige i Luxembourg på det tidspunkt, hvor de lækkede skatteaftaler blev lavet.

Annonce

I næste uge må Juncker lide den tort at se Europaparlamentet stemme om et mistillidsvotum til ham. Det kræver to-tredjedeles flertal at afsætte kommissionsformanden, men ser ikke ud til at få nogen gang på jord, idet de store grupper i parlamentet står bag luxembourgeren trods lækageskandalen.

Jean-Claude Juncker er gået i modoffensiven ved at foreslå en automatisk udveksling af de i dag hemmelige skatteaftaler mellem landene. Og så har han pustet nyt liv i et hensygnende EU-forslag om at harmonisere basen for selskabsskat i EU.

Skub i fælles skattepolitik

Margrethe Vestager mener, at hele Luxleaks-affæren har pustet nyt liv i den europæiske skattedebat og skabt en unik mulighed for at harmonisere på selskabsskatteområdet.

»Forslaget arbejdede jeg med, da Danmark havde EU-formandsskabet, og det var meget svært at komme igennem med. Men jeg håber, at noget af den momentum, som det journalistiske arbejde har skabt, og hele skattedagsordenen generelt, vil få os til at lykkedes med at komme igennem med forslaget. Det vil være til stor gavn for både borgere og de virksomheder, som i dag ikke laver skatteplanlægning«, siger Margrethe Vestager.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.