Enhedslisten og McDonalds arbejder på fælles front for åbne skattelister for virksomheder længere tilbage end fem år.
Foto: Thomas Sjørup

Enhedslisten og McDonalds arbejder på fælles front for åbne skattelister for virksomheder længere tilbage end fem år.

Luxembourg-lækage

Enhedslisten og McDonald's står sammen bag nyt tiltag

Regeringens initiativ til at udvide listen over selskabers skat skaber en uventet alliance mellem Enhedslisten og McDonald’s.

Luxembourg-lækage

I en tv-debat i november 2001 tog Enhedslistens Frank Aaen en Coca-cola-flaske frem og spurgte, hvorfor den globale læskedrikproducent ikke betalte skat i Danmark.

Kort efter søsatte partiet en kampagne mod flere hundrede selskaber, der ikke betalte selskabskat til kongeriet.

I dag, 13 år senere, glæder Frank Aaen sig over, hvordan partiets mangeårige kamp mod multinationale selskabers skatteplanlægning nu for alvor har fået politiske vinger. I sidste uge tilsluttede et massivt politisk flertal sig ønsket om at bekæmpe den såkaldte Luxembourgfinte, hvor selskaber minimerer skattebetalingen ved at skubbe profit gennem proformaselskaber i andre EU-lande. I dag melder regeringen så ud, at den udvider de åbne skattelister, så man vil kunne se virksomheders betaling af selskabsskat i – med tiden – fem år.

»Det er tydeligt, at dagsordenen er blevet stærkere over en længere periode, og Luxleaks (Luxembourg-lækagen, red.) har hævet det en gang mere. Folk er jo forbandede over selskaber, der ikke vil betale skat, og derfor er det en dagsorden, som regeringen sætter højere, end den har gjort før«, siger skatteordfører Frank Aaen.

Hvorfor begrænsning?

Han har kæmpet for de åbne skattelister, som regeringen begyndte at offentliggøre i december 2012, hvilket skabte så stor interesse, at Skats it-system gik ned. Han har også kæmpet for, at skattelisterne blev udvidet, som det sker nu. Dog forstår han stadig ikke, hvorfor der skal være en begrænsning på fem indkomstår.

»McDonald’s vil jo få nogle fine tal frem på de fem år. Men kurven ville se meget anderledes ud, hvis der var tal for McDonald’s siden 1981«, siger Frank Aaen.

McDonald’s betalte ingen selskabsskat mellem 1981 og 2007, men har siden punget ud med 139 millioner kroner. Burgerkæden har ligesom Frank Aaen presset på for at udvide skattelisterne.

»Hvis man viser skattebetalingen i et år, er det et øjebliksbillede, der ikke siger specielt meget. For os er de åbne lister med til at slå en gammel myte om, at vi ikke betaler skat, ihjel, og det er vigtigt for os, at danskerne ved det«, siger kommunikationsdirektør Stine Green Paulsen.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) noterer sig med tilfredshed, at »der på forunderlig vis er en fælles front mellem McDonald’s og en del af den danske venstrefløj« bag udvidelsen af skattelisterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg mener, at de åbne lister sender et vigtigt signal helt ind på direktionsgangene hos virksomhederne. Det har en effekt, at tallene bliver samlet og tydeliggjort. Det gode eksempel er McDonald’s, der i en årrække blev kritiseret for ikke at betale skat, men i de senere år haft et skattebidrag. De er vendt rundt på en tallerken og er blevet meget mere kommunikerende omkring deres skattebidrag«, siger Benny Engelbrecht.

Men hvorfor en begrænsning på 2 indkomstår først og 5 år med tiden. Det vil vel skabe et endnu mere retvisende billede med 15-20 års skattebidrag?

»Det er jo sådan, at virksomheder ikke bliver bedt om at gemme deres informationer i mere end 5 år. Det ville være underligt at lægge et tal ud, som man ikke efterfølgende kan bede virksomheden om at dokumentere. Og så vil jeg meget nødig lave noget med tilbagevirkende kraft. Der er en rimelighed for alle i gradvis at bygge tingene op«.

DI: Legitimt at minimere skat

Han understreger, at udvidelsen af skattelisterne ikke i sig selv begrænser noget skattely. Men ændringen af bekendtgørelsen er et eksempel på »blød lovgivning«, som skubber på en udvikling, og som skal gå hånd i hånd med »hård lovgivning« både nationalt og internationalt. Han henviser til, at regeringen har fremlagt en skattelypakke, der blandt andet skal skabe indsigt i, hvem de virkelige ejere af en virksomhed er. Og han henviser til tiltag i både EU- og OECD-regi, som sigter på at lukke muligheden for, at selskaber kunstigt flytter deres overskud væk fra højbeskatningsområder og over i skattely.

Mens Frank Aaen og McDonald’s glæder sig over udvidelsen af skattelisterne, er begejstringen til at overse i Industriens Hus. DI’s skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, siger, at skattelisterne har været ledsaget af en negativ retorik og sat erhvervslivet i et dårligt lys:

»Det har været meget svært at kommunikere, at der er mange gode grunde til, at virksomheder ikke betaler selskabsskat. Det kan være, at indkomsten er svingende, eller at der er investeringer, der skal tilbagebetales. Der har været et utrolig snævert og forfejlet fokus på selskabsskatten som udtryk for, hvad virksomheder bidrager med skattemæssigt og samfundsøkonomisk«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Organisationen er modstander af de åbne skattelister, ligesom den går imod et ønske fra andre dele af erhvervslivet om, at selskaber skal lægge deres skattepolitik frem som led i csr-rapporteringen.

»Virksomheder skal følge loven i de forskellige lande, de opererer i, men skat er en omkostning, og derfor er det helt legitimt at forsøge at minimere skattebetalingen. Det er ikke anderledes, end hvis du og jeg udnytter et håndværkerfradrag eller andre særregler. Hvis politikerne ikke er tilfredse, må de ændre lovgivningen. De kan ikke kræve, at virksomheder gør andet eller mere end at overholde loven«, siger Jacob Bræstrup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden