0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
YL BJ**LON** (Arkiv)/AP
Foto: YL BJ**LON** (Arkiv)/AP

Presset. Juncker tiltrådte som kommissionsformand 1. november og føler sig ramt af lækagesagen.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juncker indrømmer: Jeg er svækket af Luxleaks

EU-kommissionens formand sagde i 2005, at Skype ville forblive i Luxembourg på grund af landets skattefordele.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jean-Claude Juncker, EU-kommissionens formand, erkender nu, at han er blevet skadet af den omfattende lækage af hemmelige skatteaftaler fra hans regeringstid i Luxembourg.

»Objektivt set er jeg blevet svækket, fordi Luxleaks (Luxembourg-lækagen, red.) indikerer, at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral«, udtaler Jean-Claude Juncker i dag i et interview med den franske avis Libération.

Gav skattely til Skype

Juncker var i sin regeringstid i Luxembourg også finansminister og dermed politisk ansvarlig for skattevæsnet, som med rund hånd har uddelt hundredvis af lukrative skatteaftaler til multinationale selskaber.

Politiken og en række internationale medier har i samarbejde med organisationen International Consortium of Investigative Journalists i dag offentliggjort den anden bølge af hemmelige skatteaftaler.

Historierne afslører blandt andet, hvordan underholdningsgiganten Disney har fået en effektiv skat på under 1 procent i Luxembourg. Politiken har afsløret, hvordan Skype i 2005 fik lov af Luxembourg til at flytte sit patent og varemærke skattefrit til Irland og dermed spare et gigantisk millionbeløb og samtidig opnå en forsvindende lille skattebetaling i årevis.

Netop Skype blev solgt til eBay for 19 milliarder kroner i september 2005, hvilket førte til en frygt i Luxembourg for, at selskabet ville forlade Luxembourg. Men måneden efter beroligede Juncker befolkningen:

»Skype vil blive her i landet (...) En del af forklaringen er det favorable skattemiljø, vi har skabt«, udtalte Jean-Claude Juncker, ifølge avisen the Guardian.

Brændstof til EU-skeptikere

Efter den første Luxembourg-lækage 6. november krøb Juncker i ly for kritikken i en uge, indtil han stod frem og forklarede offentligheden og det kritiske Europarlament om, at han »ikke var arkitekten« bag de lukrative skatteaftaler.

Efterfølgende fik det ekstreme højre i parlamentet rejst en mistillidsafstemning om Juncker, men det viste sig at blive en tillidserklæring, idet kun en tiendedel af parlamentet stemte for et mistillidsvotum.

I dagens interview med Libération, der er lavet før Junckers kendskab til selve indholdet af dagens lækageafsløringer, beklager Juncker, at sagen klæber til ham og giver EU-skeptikere vind i sejlene.

»Der er blevet rejst tvivl i mange europæeres sind, og det er jeg dybt ked af. Det står nu klart, at på trods af den fælleseuropæiske natur i forhåndsaftalerne (de skatteaftaler, som selskaber får med skattemyndigheder, red.), så medfører de et problem, som EU's regeringer tog fejl i ikke at løse med større kraft«, siger Juncker.

Skype kan ende på Vestagers bord

EU-kommissionen har taget initiativ til at skabe en udveksling mellem lande af de skatteaftaler, som 22 af 28 medlandslande i dag tilbyder virksomheder for at give dem vished om skattebetalingen.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager er i gang med at undersøge, om forhåndsaftaler med blandt andre Fiat og Amazon i Luxembourg udgør ulovlig statsstøtte, hvilket kommissionen har en begrundet mistanke om.

Vestager har ydermere sagt, at hendes folk vil dykke ned i dokumenterne fra Luxleaks for eventuelt at rejse nye sager om konkurrenceforvridende statsstøtte til særlige virksomheder.

Om Skype har fået ulovlig statsstøtte af Luxembourg kan dermed blive en sag på Vestagers bord.

Annonce

Skype-stiftere lovprist af kommissionen

Kommissionen har tidligere lovprist Skype som et mønstereksempel på europæisk innovation. I en pressemeddelelse sidste år fremhævede kommissionen Skypes stiftere, danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström, som »hjemmedyrkede entreprenører, som unge europæere skal lade sig inspirere af«.

På det tidspunkt var kommissionen ikke bekendt med, at entreprenørduoen havde strukket sig endog meget langt for at opnå skattefordele, som eksperter betegner som i lovens gråzone.

11. november 2010 holdt den tidligere kommissær Neelie Kroes en tale om såkaldt netværksneutralitet, hvor hun også fremhævede Skype:

»Der var 21 millioner, der brugte Skype samtidig med mig her i weekenden, da jeg ringede til min familie«, sagde hun, ifølge EUObserver.

Den samme dag fremsendte Skype et udkast til en skatteaftale til Luxembourgs myndigheder, som på ny skulle bekræfte selskabets favorabelt lave skattesats i hjertet af Europa.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.