Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

velhavende. Danskeren Janus Friis (billedet) udviklede sammen med svenskeren Niklas Zennström Skype i 2003. To år senere solgte parret selskabet til e-handel-giganten eBay for 16 milliarder kroner; en salgspris som senere steg til 19 milliarder.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tvetunget tale var guld værd for Skype

Luxembourgs skattemyndigheder fik én version af Skypes forretningsudvikling, mens offentligheden fik en helt anden.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Normalt giver det ikke særlig god mening at tale dårligt om sin egen forretning. Men da den danske it-entreprenør Janus Friis og hans svenske partner Niklas Zennström med selskabet Skype fik deres første skatteaftale i Luxembourg, gav det mening i et omfang, der kan opgøres i millioner af kroner.

Skype blev lanceret som et banebrydende kommunikationskoncept i slutningen af august 2003. »Et nyt og gratis program på internettet gør det muligt for almindelige danskere at tale gratis i telefon over internettet«, skrev Politiken på forsiden 14 dage senere, da 160.000 personer allerede havde downloadet Skype på deres computer.

Væksten fortsatte, og de to stiftere fik massiv omtale i alverdens medier. De blev typisk portrætteret som de frække drenge i klassen, fordi deres tidligere it-koncept, Kazaa, havde sparket til den globale musikbranche, og fordi de med deres nye forretningsmodel nu udfordrede den globale teleindustri. I kraft af Skypes brugervenlighed, en god lydkvalitet og fantastisk omtale kunne Skype 15. april 2005 melde ud, at tjenesten nu var blevet downloadet over 100 millioner gange.

Seks dage senere bliver tonen ændret

Men seks dage senere, 21. april 2005, fremsender revisionsselskabet Ernst & Young på vegne af Skype et udkast til en skatteaftale til Luxembourgs skattemyndigheder, der fremhæver en række svagheder ved Skypes økonomiske udvikling.

»Selv om varemærket Skype er blevet relativt kendt, har udnyttelsen af det stadig ikke genereret overskud. Derfor er det heller ikke særlig sandsynligt, at man vil kunne finde en køber, der er villig til at betale mere end de af Skype afholdte omkostninger til at erhverve sig SkypeTM«, lyder det i skatteaftalen, som Politiken er kommet i besiddelse af via en lækage til International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ).

I skatteaftalen hævdede Skype og Ernst & Young videre, at selskabet trods indtægter siden andet halvår af 2004 står over for »betydelige tab«, at koncernen møder »skærpet konkurrence«, og at selskabets nye betalingstjenester er usikre:

»Eftersom der ikke findes tilstrækkeligt statistisk materiale, er koncernen stadig ikke i stand til at evaluere, hvordan brugerne af SkypeTM vil tage disse betalingsservices til sig, og derfor er koncernen ude af stand til at komme med realistiske forudsigelser om sin lønsomhed«.

GRAFIK:

De dystre forudsigelser til skattemyndighederne om Skypes forretningsudvikling står i skærende kontrast til den udlægning, som Skypes to stiftere på samme tid turnerede rundt med til medier og analytikere. Niklas Zennström sagde til Mandag Morgen i februar 2005, at »Skype er i dag den hurtigst voksende tjeneste på internettet nogensinde. Vi er markedslederen, og det har vi tænkt os at blive ved med at være. Så vi er bestemt fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden«.

I august 2005 udkom en stor featureartikel om det oprørske makkerpar bag Skype i det feterede mode- og livsstilsmagasin Vanity Fair, der gennem et halvt år havde besøgt og interviewet Friis og Zennström i fashionable omgivelser i blandt andet Cannes og London.

»For et år siden havde vi 15.000 downloads om dagen. Nu har vi 150.000 per dag. Det er en sneboldeffekt, og intet kan stoppe den«, sagde Janus Friis i artiklen.

Skype solgt for milliardbeløb kort tid efter skatteaftalen

I bogen ’Milliardær på Skype’ fra 2008, der opridser selskabets historie, fremgår det, at Friis og Zennström – trods ordlyden i skatteaftalen – aldrig var bekymret over konkurrencen fra andre it-selskaber. Heri oplyses det også, at Skype på omkring det samme tidspunkt, hvor man fortæller Luxembourgs skattevæsen, at det er usandsynligt at sælge selskabet til mere end en meget lav pris, hyrer investeringsbanken Morgan Stanley til at lave et prospekt til potentielle købere, at der var »afgørende forhandlinger« allerede i begyndelsen af juli, og at der ifølge Friis selv »var stor interesse for selskabet«.

Og to en halv måned efter at skatteaftalen var blevet godkendt, 12. september 2005, bliver Skype så solgt til e-handel-giganten eBay for 16 milliarder kroner; en salgspris, der senere steg til 19 milliarder kroner.

LÆS ARTIKLEN

Skatteaftalen giver selv forklaringen på, hvad ideen er med at kaste et dystert lys over sin egen forretning. Det fremgår nemlig, at Skype har overflyttet ejerskabet af sit varemærke til et til lejligheden oprettet selskab i Irland, og man beder skattemyndigheden om at blåstemple, at varemærket ikke er noget værd. For når et varemærke ikke er noget værd, skal selskabet heller ikke betale skat ved overflytningen af aktivet.

Den franske økonom Gabriel Zucman, der forsker i multinationale selskabers skatteunddragelse, forklarer Skypes ageren således:

»I forhold til hvad selskabet selv sagde dengang, og at det blev solgt bare et par måneder senere, er det åbenlyst, at Skype malede et ovenud negativt og uberettiget billede af sin forretningsudvikling i skatteaftalen. Hvis det omvendt var blevet oplyst, at varemærket var mange penge værd, ville det betyde en stor skattebetaling til Luxembourg, og det ville Skype gerne undgå«, siger Gabriel Zucman fra London School of Economics.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Betaler ikke skat af overskud

Det samme siger Francis Weyzig, skatteekspert for den internationale udviklingsorganisation Oxfam, der også har analyseret dokumenterne for Politiken.

»Det er bemærkelsesværdigt og virker modstridende. Man hyrer ikke en mægler som Morgan Stanley til at finde købere i topklassen, hvis man ikke gjorde sig forventninger om at finde nogle, der var villige til at betale en høj pris«, siger Francis Weyzig.

Både Gabriel Zucman og Francis Weyzig peger på, at Skypes lukrative skatteaftale med Luxembourg har medvirket til en værdistigning, fordi nye investorer nu kunne se, at selskabets skatteomkostninger var minimeret.

FAKTA:

Det fremgår af Skypes egne regnskaber i Luxembourg, at værdien af de rettigheder, som blev ført skattefrit til Irland, efterfølgende steg eksplosivt: Det irske datterselskab Skype Ltd. med rettighederne blev i 2005 – året da det fik overført det skattemæssigt ’værdiløse’ patent – værdisat til 148 millioner kroner.

År for år steg værdien, som i 2009 rundede 3 milliarder kroner, ifølge Skypes egen bogføring i Luxembourg-selskabet Skype Technologies. I det selskab voksede overskuddet samme år til over 1 milliard kroner, uden at det udløste selskabsskat.

»I betragtning af selskabets skattemæssige strukturering er der ikke afsat penge til selskabsskat«, står der i regnskaberne år for år efter aftalen med skattemyndighederne i 2005.

Francis Weyzig fra Oxfam siger, at Skype ser ud til at have fået særdeles lukrative skatteaftaler, som er i lovens gråzone:

»Det er yderst tvivlsomt, om Skype betaler en fair andel i skat af sit høje overskud. Aftaler som disse betyder, at nogle store selskaber slipper meget billigere i skat end andre. En konsekvens er, at andre lande mister skatteindtægter, mens en anden konsekvens er, at der er en urimelig konkurrencesituation mellem store internationale selskaber og små, mere nationale selskaber«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Microsoft ejer Skype i dag

Skype ejes i dag af Microsoft, som købte selskabet for 8,5 milliarder dollars. En talsmand for Microsoft afviser i et skriftligt svar at kommentere skatteforhold under tidligere ejere:

»Microsofts køb af Skype blev færdiggjort i oktober 2011, så vi kan kun udtale os om aktiviteter efter den dato. Efter købet gennemgik og tilpassede vi Skypes forretningsmodel og -processer som en del af integrationsprocessen. Som global virksomhed overholder vi alle love og regler i alle de lande, vi gør forretning i«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden