Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Omdømme. Luxembourgs renommé er blevet skadet af lækageskandalen, siger finansminister Pierre Gramegna.
Foto: Virginia Mayo/AP

Omdømme. Luxembourgs renommé er blevet skadet af lækageskandalen, siger finansminister Pierre Gramegna.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansminister tør ikke udelukke masseflugt fra Luxembourg

Lækagen af hemmelige skatteaftaler fra Luxembourg er en game changer, siger landets finansminister Pierre Gramegna.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luxembourgs regering overvåger nøje, om landet bliver ramt af en masseudvandring af virksomheder, efter at offentliggørelsen af 600 hemmelige skatteaftaler har skabt globalt fokus på de hidtil diskrete fordele, som multinationale virksomheder som Ikea, Disney og Skype har kunnet forhandle sig til.

Det siger landets finansminister, Pierre Gramegna i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg.

»Måske vil nogle få lyst til at forlade Luxembourg i en fart i de kommende uger, fordi de er fokuseret på LuxLeaks; det kan jeg ikke udelukke. Foreløbig ser det heldigvis ikke sådan ud«, siger Gramegna.

Skadet omdømme

LuxLeaks er det internationale navn for det internationale samarbejde om de lækkede skattedokumenter, som Poltiken og 30 andre medier har deltaget i. De første artikler blev offentliggjort 6. november, og siden har det internationale søgelys på Luxembourg og de hemmelige skatteaftaler ikke været slukket.

Før lækagen »var der ikke nogen, som rigtig interesserede sig for det«, men nu »diskuterer hele verden skatteaftalerne«, siger Pierre Gramegna i interviewet.

Finansministeren konstaterer, at Luxembourgs omdømme er skadet af sagen, og det er forklaringen på, at landet på kort tid har taget en række afgørende skridt i forsøget på at vaske mærkatet 'skattely' af.

Opgiver sag

Et generelt pres mod skattelylande fik allerede i 2013 Luxembourg til at opgive bankhemmeligheden og til at acceptere automatisk udveksling af skatteoplysninger med andre lande, begge dele med virkning fra 1. januar 2015.

Men de hemmelige skatteaftaler forsvarede landet længe. EU-Kommissionen indledte tidligere i år en undersøgelse af, om fire konkrete skatteaftaler er i strid med EU's konkurrenceregler: Irlands aftale med Apple, Hollands med Starbucks og Luxembourgs aftaler med Amazon og Fiat. I forbindelse med undersøgelsen bad kommissionen Luxembourg fremlægge en liste over skatteaftaler indgået i de seneste år.

Luxembourg kaldte kravet ulovligt og indbragte sagen for EU-domstolen, som havde programsat en høring om sagen til 8. januar. Men efter at EU's konkurrencekommissær, Margethe Vestager, onsdag stillede samme krav til alle 28 EU-lande, opgav Luxembourg sin modstand og har nu lovet at aflevere en liste med navne på de virksomheder, som har fået skatteaftaler i årene 2010 - 2013.

Afsløringen af de 28.000 sider skattedokumenter fra Luxembourg var ifølge Pierre Gramegna en » game changer«, som fik EU-Kommissionen til at udvide undersøgelsen af skatteaftaler til at omfatte samtlige 28 medlemslande. Derfor giver det »ingen mening for Luxembourg at fortsætte« med at nægte at udlevere listen, forklarer finansministeren.

Komite afløser pensionist

Pierre Gramegna fastholder i interviewet lovligheden af de de kritiserede skatteaftaler, hvori Luxembourg har ladet multinationale giganter som Pepsi og Ikea kanalisere deres overskud fra andre EU-lande til Luxembourg, hvor de slipper med en eget lav skat.

Men de bliver ikke lavet på samme måde længere. Hvor det indtil slutningen af 2013 var en enkelt mand, den nu pensionerede Marius Kohl, som godkendte de ofte komplicerede aftaler, skal der nu udpeges en komite til at vurdere sagerne.

Og hvor det før var gratis for virksomhederne at få en aftale, skal det i fremtiden koste mellem 3.000 og 10.000 euro.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden