KORREKTION.I en tidligere version af denne artikel fremgik det af overskriften, at det var TDC, som bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat. Efter en kendelse fra Pressenævnet er Politiken blevet bedt om at ændre overskriften. Læs kendelsen her .
_____________________
Det mest tydelige eksempel af alle på, at Luxembourg med åbne øjne hjælper multinationale selskaber med at omgå skatteregler i andre EU-lande, er dansk.
Da ejerne bag TDC i 2008 risikerede at skulle betale mere i skat i Danmark, fordi Folketinget enstemmigt havde ændret reglerne, gik de til skattemyndighederne i Luxembourg.
»Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, skrev de til skattevæsenet i Luxembourg.
Derefter fulgte en beskrivelse af, hvordan TDC-ejernes skatterådgivere fra revisionsfirmaet PwC forestillede sig, at TDC kunne håndtere de nye danske regler.
De afslørende detaljer fremgår af de hemmelige skattedokumenter fra PwC i Luxembourg, som Politiken er i besiddelse af.
I dag vil ingen af de ansvarlige bag manøvrerne udtale sig om de systematiske bestræbelser på at sende Danmarks største teleselskabs værdier og overskud væk fra høj skat i Danmark til næsten ingen skat i selskaber i Luxembourg.
»Alt det der vidste jeg intet om«, siger tidligere finansminister Henning Dyremose, som var administrerende direktør og senere bestyrelsesformand i TDC i første del af kapitalfondenes ejerperiode.
Politiken har været i kontakt med de fem kapitalfondes daværende medlemmer af TDC’s bestyrelse. Ingen af dem vil at svare på spørgsmål om skattemanøvrerne i Luxembourg eller begrunde, hvorfor de ikke vil tale om emnet.
Investorer i skattely
Det var verdens næststørste kapitalfondsovertagelse, da fondene i januar 2006 købte kontrollen over Danmarks største teleselskab, TDC, for 67 milliarder kroner.
Bag de fem fonde – Blackstone, Permira, Providence, Apax og KKR – fandtes de virkelige investorer: 56 selskaber, hvoraf de 39 havde adresser i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Investorerne ønskede ikke at aflevere mere end højst nødvendigt til skattevæsenet af den gevinst, de regnede med at score på TDC.
Derfor købte de det danske teleselskab gennem et sindrigt system af selskaber i Luxembourg og Danmark – og skaffede sig 26. maj 2006 en aftale med Luxembourgs skattemyndigheder.
Aftalen handlede om at få TDC’s værdier og overskud væk fra skattevæsenet i Danmark og ind i selskaber i Luxembourg, hvor den hemmelige aftale med myndighederne sikrede en skånsom behandling. Resultat: Hvor TDC året før overtagelsen var skatteyder i milliardklassen i Danmark, blev selskabet nulskatteyder i 2006, da kapitalfondene havde overtaget, viser dokumenter fra børsen i New York, hvor TDC var noteret.
Aftalen med myndighederne i Luxembourg handlede blandt andet om, at kapitalfondene fra et af deres egne selskaber i Luxembourg gav et milliardstort lån til det danske køberselskab – ikke som et almindeligt lån, men et såkaldt hybridlån.
Skat af 0,03 procent
De er smarte: I Danmark blev de betragtet som lån, så de renter, der blev betalt til Luxembourg, kunne trækkes fra i skat. Men i Luxembourg blev pengene fra Danmark betragtet som udbytte på indskudt egenkapital, og aftalen med Luxembourg betød, at blot 0,03 procent af betalingerne skulle beskattes der. Alene den manøvre, som reelt blot flyttede penge rundt mellem kapitalfondenes egne selskaber, skaffede ifølge de officielle regnskaber TDC et skattefradrag i Danmark på mellem 1 og 2 milliarder kroner.
Et hav af revisorer i Luxembourg sørger for altid at finde vejen til den lave skat. Kilde: Politiken.tv / Jakob Sorgenfri Kjær, Mads Zacho Teglskov.
Skattevæsenet i Danmark fik øje på fidusen, som også andre end TDC’s ejere benyttede, og et enstemmigt Folketing vedtog i 2007 en lovændring, som skulle sætte en stopper for den. Den nye regel var enkel: Hvis modtagerlandet – i TDC’s tilfælde Luxembourg – betragtede betalingerne fra Danmark som udbytte, ville Skat i Danmark gøre det samme. Ud over at TDC’s ejere ikke længere kunne trække betalingerne til Luxembourg fra i skat, ville Skat i TDC’s tilfælde også overveje at tilbageholde 28 procent i udbytteskat.
Normalt kan man udbetale udbytter skattefrit fra et EU-land til et andet, her fra Danmark til Luxembourg. Men TDC’s ejerselskaber i Luxembourg var ikke de rigtige ejere, vurderede Skat, men blot proformaselskaber, som pengene strømmede igennem. De rigtige ejere havde adresser uden for EU, mange af dem i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Derfor overvejede Skat at tilbageholde skat af pengene, før de forlod Danmark, da der ikke var udsigt til, at pengene ville blive beskattet på deres videre færd ud i verden.
»Her står det så sort på hvidt«
Derfor vendte kapitalfondene tilbage til skattevæsenet i Luxembourg: Aftalen skulle justeres, fordi »Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, fremgår det af det lækkede dokument.
