TDC's hovedaktionær bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat i Danmark

KORREKTION.I en tidligere version af denne artikel fremgik det af overskriften, at det var TDC, som bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat. Efter en kendelse fra Pressenævnet er Politiken blevet bedt om at ændre overskriften. Læs kendelsen her .

_____________________

Det mest tydelige eksempel af alle på, at Luxembourg med åbne øjne hjælper multinationale selskaber med at omgå skatteregler i andre EU-lande, er dansk.

Da ejerne bag TDC i 2008 risikerede at skulle betale mere i skat i Danmark, fordi Folketinget enstemmigt havde ændret reglerne, gik de til skattemyndighederne i Luxembourg.

»Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, skrev de til skattevæsenet i Luxembourg.

Derefter fulgte en beskrivelse af, hvordan TDC-ejernes skatterådgivere fra revisionsfirmaet PwC forestillede sig, at TDC kunne håndtere de nye danske regler.

De afslørende detaljer fremgår af de hemmelige skattedokumenter fra PwC i Luxembourg, som Politiken er i besiddelse af.

I dag vil ingen af de ansvarlige bag manøvrerne udtale sig om de systematiske bestræbelser på at sende Danmarks største teleselskabs værdier og overskud væk fra høj skat i Danmark til næsten ingen skat i selskaber i Luxembourg.

»Alt det der vidste jeg intet om«, siger tidligere finansminister Henning Dyremose, som var administrerende direktør og senere bestyrelsesformand i TDC i første del af kapitalfondenes ejerperiode.

Politiken har været i kontakt med de fem kapitalfondes daværende medlemmer af TDC’s bestyrelse. Ingen af dem vil at svare på spørgsmål om skattemanøvrerne i Luxembourg eller begrunde, hvorfor de ikke vil tale om emnet.

Investorer i skattely

Det var verdens næststørste kapitalfondsovertagelse, da fondene i januar 2006 købte kontrollen over Danmarks største teleselskab, TDC, for 67 milliarder kroner.

Bag de fem fonde – Blackstone, Permira, Providence, Apax og KKR – fandtes de virkelige investorer: 56 selskaber, hvoraf de 39 havde adresser i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Investorerne ønskede ikke at aflevere mere end højst nødvendigt til skattevæsenet af den gevinst, de regnede med at score på TDC.

Derfor købte de det danske teleselskab gennem et sindrigt system af selskaber i Luxembourg og Danmark – og skaffede sig 26. maj 2006 en aftale med Luxembourgs skattemyndigheder.

Aftalen handlede om at få TDC’s værdier og overskud væk fra skattevæsenet i Danmark og ind i selskaber i Luxembourg, hvor den hemmelige aftale med myndighederne sikrede en skånsom behandling. Resultat: Hvor TDC året før overtagelsen var skatteyder i milliardklassen i Danmark, blev selskabet nulskatteyder i 2006, da kapitalfondene havde overtaget, viser dokumenter fra børsen i New York, hvor TDC var noteret.

Aftalen med myndighederne i Luxembourg handlede blandt andet om, at kapitalfondene fra et af deres egne selskaber i Luxembourg gav et milliardstort lån til det danske køberselskab – ikke som et almindeligt lån, men et såkaldt hybridlån.

Skat af 0,03 procent

De er smarte: I Danmark blev de betragtet som lån, så de renter, der blev betalt til Luxembourg, kunne trækkes fra i skat. Men i Luxembourg blev pengene fra Danmark betragtet som udbytte på indskudt egenkapital, og aftalen med Luxembourg betød, at blot 0,03 procent af betalingerne skulle beskattes der. Alene den manøvre, som reelt blot flyttede penge rundt mellem kapitalfondenes egne selskaber, skaffede ifølge de officielle regnskaber TDC et skattefradrag i Danmark på mellem 1 og 2 milliarder kroner.

Skattevæsenet i Danmark fik øje på fidusen, som også andre end TDC’s ejere benyttede, og et enstemmigt Folketing vedtog i 2007 en lovændring, som skulle sætte en stopper for den. Den nye regel var enkel: Hvis modtagerlandet – i TDC’s tilfælde Luxembourg – betragtede betalingerne fra Danmark som udbytte, ville Skat i Danmark gøre det samme. Ud over at TDC’s ejere ikke længere kunne trække betalingerne til Luxembourg fra i skat, ville Skat i TDC’s tilfælde også overveje at tilbageholde 28 procent i udbytteskat.

Normalt kan man udbetale udbytter skattefrit fra et EU-land til et andet, her fra Danmark til Luxembourg. Men TDC’s ejerselskaber i Luxembourg var ikke de rigtige ejere, vurderede Skat, men blot proformaselskaber, som pengene strømmede igennem. De rigtige ejere havde adresser uden for EU, mange af dem i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Derfor overvejede Skat at tilbageholde skat af pengene, før de forlod Danmark, da der ikke var udsigt til, at pengene ville blive beskattet på deres videre færd ud i verden.

»Her står det så sort på hvidt«

Derfor vendte kapitalfondene tilbage til skattevæsenet i Luxembourg: Aftalen skulle justeres, fordi »Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, fremgår det af det lækkede dokument.

Lækagen af hemmelige skattedokumenter rummer ikke indholdet af den ændrede aftale fra juli 2008, men alene forsiden, som forklarer, at formålet var at komme uden om de nye regler i Danmark.

Teksten er afslørende, mener Niels Johannesen, lektor i økonomi ved Københavns Universitet og skatteekspert:

»Skattemyndighederne i Luxembourg kan ikke have været i tvivl om, hvad de foretog sig her. Det er meget slående. Det er implicit i logikken, at Luxembourg hjælper store selskaber med at spare skatter andre steder i verden. Og her står det så sort på hvidt«, siger han.

Skatteminister Benny Engelbrecht udbryder spontant et »hold da op!«, da Politiken viser ham dokumentet, hvor PwC foreslår myndighederne i Luxembourg et modtræk mod den danske lovændring:

»Det er jo ret vildt. Et er, hvis man kan forhandle om en eller anden form for skatteaftale, og når man så har placeret virksomheden, er det det, der gælder. Men hvis man så oven i købet kan komme og sige: Hov, nu skete der noget i et andet land, kan vi forhandle igen? Hvis jeg forstår det her ret, er de jo virkelig ude på tynd is«, siger skatteministeren.

Selv revisorerne var en kende forvirrede

Mens de fem kapitalfonde ejede TDC, fjernede de mange af teleselskabets værdier. Et udbytte på 43 milliarder kroner blev taget op af TDC’s kasse for at betale en del af den gæld, investorerne havde stiftet for at købe TDC. Flere milliarder blev skaffet ved at sælge selskaber uden for Norden fra. Og fra 2010 begyndte kapitalfondene så at sælge aktierne i TDC igen.

Forinden holdt fondenes skatterådgivere fra PwC i løbet af efteråret og vinteren 2009 fire møder med skattevæsenet i Luxembourg for at aftale, hvordan salget kunne udløse mindst mulig beskatning.

Aftalen, ’Project Mermaid – Restructuring and exit Angel structure’, er dateret 1. juni 2010. Konstruktionen var ikke for børn: Selskaberne bag det danske teleselskab udvekslede aktier, blev fusioneret over landegrænser og likvideret i et forløb så indviklet, at revisorerne tegnede faserne op i fem selvstændige diagrammer for at gøre det forståeligt. Resultatet var gunstigt for TDC’s sælgere: Den 37 sider lange tekst slår 29 gange fast, at en fortjeneste i forbindelse med afviklingen er fritaget for skat, eller at en omkostning kan trækkes fra i skat.

FAKTAPORTRÆT

Det er ikke muligt for udenforstående at opgøre præcist, hvor meget de fem kapitalfondes investorer tjente på at eje TDC. I slutningen af 2010 havde de ifølge Jyllands-Posten gennem udbytter og salg af aktier hentet 69 milliarder kroner, altså mere end de 67 milliarder kroner, de betalte for TDC i 2006 – og ejede da stadig 33 procent af aktierne. De er siden blev solgt i flere portioner – senest da KKR solgte sine sidste aktier for 4,1 milliard kroner i september 2013.

Hvor mange skattekroner der blev ført ud af Danmark i kraft af aftalerne med myndighederne i Luxembourg, vides ikke. Men forløbet illustrerer, at TDC’s daværende ejere var parate til at gå langt for at undgå at betale skat. Et af kapitalfondens danske selskaber, Nordic Telephone Company Holding, formulerede det sådan i sit regnskab for 2008:

»TDC fører en aktiv skattepolitik og vurderer eventuelle skattefordele mod eventuelle omkostninger og andre ulemper«.