Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thierry Monasse (arkiv)/AP
Foto: Thierry Monasse (arkiv)/AP

Margrethe Vestager har fået rigelig at se til, efter at hun er blevet udnævnt til EU's konkurrencekommissær. Efter udnævnelsen er der således lækket mange dokumenter om angiveligt ulovlige skatteaftaler i mange lande.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestager går i krig mod belgisk skattely

Efter LuxLeaks er det nu Belgiens tur til at blive anklaget af EU for at hjælpe multinationale selskaber til at undgå skat.

Luxembourg-lækage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er langtfra kun storhertugdømmet Luxembourg, som i mange år har forsøgt at tiltrække nogle af verdens største selskaber ved at hjælpe dem med at betale så lidt i skat som muligt.

Det understreger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ved i dag at åbne en ny, omfattende efterforskning af Belgiens krumspring for at give skattely til store multinationale koncerner.

»Der ser ud til at være tale om et system, hvor visse multinationale selskaber ender med kun at betale en del af deres skat, uden at der er nogen tilfredsstillende retfærdiggørelse af det«, siger Vestager.

60 selskaber har skattefordele

Kommissionens indledende undersøgelser tyder på, at de belgiske myndigheder i flere år har givet bestemte multinationale koncerner meget store skattefordele, som almindelige belgiske firmaer ikke kan få.

»Hvis det bliver bekræftet af de mere dybtgående undersøgelser, vi nu sætter i gang, så er det indlysende uretfærdigt og i strid med EU’s regler om statsstøtte«, siger konkurrencekommissæren.

Margrethe Vestager ønsker i øjeblikket ikke at sætte antal eller navne på de konkrete selskaber. Men ifølge den belgiske avis Le Soir handler det om ordninger, der i en årrække har givet fordele til omkring 60 forskellige selskaber – for eksempel verdens største bryggerikoncern, AB InBev, og verdens næststørste tobakskoncern, British American Tobacco.

Ifølge avisen skulle British American Tobacco have fået en skattereduktion på dele af koncernens overskud på helt op til 92 procent. InBev sælger omkring 200 ølmærker verden over, blandt andet Budweiser, Corona, Stella Artois og Beck’s.

Slipper for beskatning på 50-90 procent

Uden at henvise til konkrete selskaber bekræfter Vestager, at der er tale om et system, der tillader multinationale selskaber baseret i Belgien at slippe for beskatning af mellem 50 procent og 90 procent af deres samlede overskud.

Ganske som i lignende sager i Luxembourg, Holland og Irland er der tale om udnyttelse af regler, som egentlig er skabt for at undgå dobbeltbeskatning af et selskab i flere forskellige lande.

»Men så vidt vi kan se, så kan systemet ikke retfærdiggøres ved at henvise til, at man vil undgå dobbeltbeskatning«, siger Vestager.

Dermed går konkurrencekommissæren nu også ind i en strid med den belgiske regering, som hævder, at alle nationale og internationale skatteregler er overholdt.

Belgien kan følge i Luxembourgs fodspor

I forvejen efterforsker kommissionen aggressiv skatteplanlægning for milliarder gennemført af for eksempel Apple i Irland, Starbucks i Holland og Amazon i Luxembourg.

En lang række andre luxembourgske særaftaler er desuden kommet for dagen takket være LuxLeaks-afsløringerne fra det internationale netværk af undersøgende journalister, ICIJ, sidste efterår. Her afslørede Politiken og en række andre medier verden over, hvordan multinationale virksomheder som Ikea, Amazon, Heinz, iTunes og Volkswagen i mange år har kunnet overføre deres overskud fra andre EU-lande til Luxembourg, hvor de slipper med en meget lav skat.

Afsløringerne og efterforskningerne i Luxembourg har fået ekstra politisk opmærksomhed, fordi de tvivlsomme skatteaftaler blev lavet, mens kommissionsformand Jean-Claude Juncker selv ledede landet.

Hidtil har Juncker forsøgt at gå en balancegang, hvor han erkender sit medansvar for aftalerne, men afviser at have medskyld i det mulige misbrug af dem.

Kritik fra parlamentet

Situationen har udløst kraftig kritik fra mange sider, blandt andet i Europaparlamentet. Netop i disse dage drøfter parlamentet, om der skal nedsættes et særligt undersøgelsesudvalg for også at kulegrave sagerne fra politisk hold.

Det er især De Grønne og de liberale, der har presset på for et undersøgelsesudvalg, mens de to største grupper – socialdemokraterne og de konservative kristendemokrater – er mere forsigtige af frygt for at se sagen løbe løbsk.

»Der kommer så meget blod på gulvet, at ingen ønsker at gøre det, fordi ingen kan tørre det op bagefter«, siger De Grønnes næstformand, belgieren Phillippe Lamberts.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden