to tunger. Stuart Gulliver, direktør i HSBC, og tidligere bankchef og senere handelsminister Stephen Green skal forklare HSBC's skatterådgivning i Schweiz, der ikke stemmer overens med den etik, de sagde, at banken havde.
Foto: Sang Tan/AP

to tunger. Stuart Gulliver, direktør i HSBC, og tidligere bankchef og senere handelsminister Stephen Green skal forklare HSBC's skatterådgivning i Schweiz, der ikke stemmer overens med den etik, de sagde, at banken havde.

Luxembourg-lækage

Verdens næststørste bank indrykker helsidesannoncer for at sige undskyld

HSBC retter usædvanlig henvendelse til aktionærer og kunder, men det afværger næppe et større opgør.

Luxembourg-lækage

Kan en undskyldning trække renter, og hvis den kan, er det så nok til at slå en streg over, hvad der foregik i verdens næststørste banks filial i Schweiz?

Det er formentlig en af de ting, administrerende direktør i HSBC, Stuart Gulliver, har håbet at opnå med at indrykke helsidesannoncer i britiske aviser, hvor han personligt undskylder for, at banken ikke har opført sig eksemplarisk.

Undskyldningen handler om, hvordan banken igennem flere år angiveligt rådgav flere af sine rige kunder i bankens filial i Schweiz om, hvordan de kunne undgå at komme i de britiske skattemyndigheders søgelys.

»Banken har ikke levet op til de standarder, det samfund, vi skal tjene, bør kunne forvente af os«, skriver Stuart Gulliver blandt andet i brevet, der fortrinsvis er henvendt til bankens aktionærer og de 52 millioner kunder, HSBC har over hele verden.

Bankens afdeling i Schweiz er blevet ransaget

Efter offentliggørelsen af brevet er bankens afdeling i netop Schweiz onsdag blevet rangsaget af politiet.

Stuart Gulliver fortsætter i helsidesannoncen med at slå fast, at banken »ingen lyst har til at gøre forretninger med kunder, der unddrager sig skat eller ikke lever op til vore standarder«, skriver han for at cementere, at banken har fået ryddet grundigt op, siden en række kunder tilsyneladende fandt et villigt skattely i form af HSBC’s schweiziske afdeling.

Stuart Gulliver understreger også, at han giver sin mest »dybfølte undskyldning« for, hvad han selv karakteriserer som »mere end otte år gamle oplysninger«, men det ligger ham også på sinde at præcisere, at hvad der er foregået i Schweiz, ikke er så omfattende som rapporteret i dele af den britiske presse.

Her har der været tale om op mod 100.000 kunder. Men filialen i den lille bjergrige stat med bankhemmeligheder har »på sit højeste kun haft 30.000« kunder, skriver Stuart Gulliver i sit åbne brev.

Her klager bankdirektøren også over, at pressen kun har fokuseret på 140 af bankens kunder, »fordi de er kendte«.

Flere af disse mennesker har aldrig været kunder hos banken eller har forladt banken for år siden, skriver Stuart Gulliver, der også opfordrer særligt interesserede til at læse et særligt dokument på bankens hjemmeside om de forbedringer, der er blevet foretaget i banken for at sikre, at lignende fejltagelser ikke bliver begået.

Bankdirektøren sendte fredag en lignende meddelelse rundt til bankens medarbejdere, hvor han skriver, at banken ikke har levet op til sine egne standarder, og at det er en smertefuld tid for banken, der har eksisteret siden 1865.

Flere afsløringer på vej

Sagen kom for en dag, da computerekspert Herve Falciani blev sat til at opdatere bankens datasystem, men i stedet tog en kopi af filerne, som han efterfølgende overrakte de franske skattemyndigheder.

Herve Falciani, der betragtes som tyv af de schweiziske myndigheder, siger selv, at han valgte at stjæle oplysningerne efter forgæves at have forsøgt at overbevise HSBC om, at banken havde brug for at stramme op på både sikkerheden og regnskabspraksis i forhold til bankens konti.

I alt tog Herve Falciani oplysningerne om flere end 106.000 kunder i 2003 med sig, da han forlod banken.

I 2010 fik det britiske skattevæsen adgang til oplysninger fra omkring 6.000 konti. Indtil videre har det ført til én retssag.

Nu har Herve Falciani advaret om, at der er flere oplysninger på vej, der kan komme til at skade banken og muligvis også det britiske skattevæsen, der efter Herve Falcianis forklaring var mildest talt langsomme til at reagere på de oplysninger, de har haft adgang til i nu omkring fem år. Det på trods af en henvendelse til det britiske skattevæsens særlig hotline, der skulle have sat gang i sagerne mod de rige bankkunder, der helst ikke ville dele deres penge ud til det britiske skattevæsen.

Det britiske skattevæsens administrerende direktør, Lon Homer, har forsvaret sig med, at de følte, at de havde større chancer for at inddrive pengene i skat, gebyrer og renter ved at indgå forlig. Men det har ikke formildet det magtfulde finansudvalg i den britiske regering, der har rettet voldsom kritik mod det britiske skattevæsens indsats, som udvalgsformand Margaret Hodges har kaldt »patetisk« sammenlignet med, hvad det er lykkedes for både de franske og spanske skattemyndigheder at inddrive til sammenligning.

Indtil videre er det lykkedes at inddrive 135 mio. pund (1,3 mia. kr.) i skatter efter afsløringerne, og der er stadig 130 udestående sager mellem tidligere HSBC-kunder og det britiske skattevæsen.

Og finansudvalget er langtfra færdigt med at undersøge, hvad der er gået galt i HSBC.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan bankdirektør Stuart Gulliver regne med at blive indkaldt for udvalget allerede i næste uge, hvor han skal forklare bankens dispositioner i Schweiz over for et udvalg, der mildest talt er ved at løbe tør for tålmodighed med banker og revisionsfirmaer, der ser det som en serviceopgave at hjælpe deres kunder med at betale mindst muligt i skat i Storbritannien.

Samtidig kunne den britiske avis The Sunday Times afsløre, at det angiveligt ikke kun er HSBC’s ansatte i Schweiz, der havde en kreativ tilgang til skatterådgivning.

Ifølge The Sunday Times er ansatte i bankens indiske arm, HSBC India, nu under mistanke for at have ladet kunder slippe væk fra skattemyndighederne i blandt andet USA.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regnskabets time

Allerede nu har sagen rakt langt ind Storbritanniens politiske elite, hvor især det konservative regeringsparti med premierminister David Cameron i spidsen har vist sig at have tætte forbindelser til flere af HSBC’s kunder i Schweiz, der viste sig at have givet penge til partikassen.

Samtidig har bankens topfolk igennem en årrække også sendt penge til det konservative parti, og tidligere administrerende chef og senere bestyrelsesformand for HSBC, Stephen Green, var så tæt forbundet til partiet, at han blev udnævnt til at være handelsminister i perioden 2011-13 og fik titel af sir. Det faktum, at udnævnelsen fandt sted, efter at det britiske skattevæsen kendte til, at der var foregået uregelmæssigheder i Schweiz, mens Stephen Green var direktør, har givet røde ører både hos skattevæsenet og i regeringen.

Ekstra pinligt er det, fordi Stephen Green i sin tid som handelsminister blev ved med at advokere for, hvordan britiske banker var nødt til at udvise god etik og stærk moral.

Det var en fortsættelse af den linje, han udadtil også førte i HSBC, da banken slog på, at den ikke var blevet indblandet i finansskandaler, da finanskrisen brød ud.

»Vi er en bank, der står fast og står for solid bankførelse«, skrev Stephen Green blandt andet i et forord til aktionærerne i 2009, hvor han også pointerede, at bankens direktører tilsammen havde 178 års ledelseserfaring.

I dag lyder forklaringen, at hovedkontoret i London ikke var klar over, hvad der foregik på kontoret i Schweiz, og hvordan kunderne fik gode råd og fif til, hvordan man holdt sig under de britiske skattemyndigheders radar.

Pension på 58,4 mio. kr.

Han kommer dog næppe til at lide økonomisk overlast ved at stå uden arbejde i den nærmeste fremtid. Stephen Green forlod i 2010 HSBC med en pensionsordning på 5,8 mio. pund (ca. 58,4 mio. kr.), en af de højeste set i britisk erhvervsliv. Og skulle det glippe med den indkomst, er Stephen Green ordineret som præst.

Stephen Green har endnu ikke kommenteret afsløringerne fra Schweiz offentligt, og det har blandt andet fået den liberaldemokratiske handelsminister Vince Cable til at undre sig.

»Jeg har endnu ikke hørt nogen forklaring fra mr. Green, og det vil jeg være meget interesseret i at høre«, siger erhvervsministeren.

Stephen Green forlod sin ministerpost allerede i 2013, men var i den forløbne uge også nødt til at fratræde sin post som som direktør for lobbyorganisationen TheCityUK på grund af afsløringerne fra Schweiz.

Den liberaldemokratiske erhvervsminister Vince Cable har allerede sat stort spørgsmålstegn ved, om den konservative del af koalitionsregeringen sørgede for, at der blev vendt et blindt øje til alle de rige skatteunddragere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det virker, som om man behandler små og fattige mennesker meget strengt, mens de store fisk, selskaber og rige individer slet ikke får den meget seriøse behandling«, siger Vince Cable.

Også Labours leder Ed Miliband har kritiseret, hvad han kalder »en svingdør« mellem regeringen og HSBC.

Sagen risikerer at blive pinlig for det konservative parti, netop som Storbritannien skal til valg 7. maj. De fleste partier vil ganske enkelt ikke have penge nok til at gennemføre en effektiv valgkamp uden at sætte sig i alvorlig gæld – eller modtage penge fra rige donorer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden