Skatteaftaler. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager går ind i kampen mod Hollands og Luxembourgs hemmelige skatteaftaler med internationale firmaer som Fiat og Starbucks.
Foto: Virginia Mayo (arkiv)/AP

Skatteaftaler. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager går ind i kampen mod Hollands og Luxembourgs hemmelige skatteaftaler med internationale firmaer som Fiat og Starbucks.

Luxembourg-lækage

Advokat: Vestager risikerer at tabe en sag ved EU-domstolen

I yderste konsekvens kan EU-domstolen skyde Margrethe Vestagers argumenter ned.

Luxembourg-lækage

Med EU's regler om statsstøtte under armen har konkurrencekommissær Margrethe Vestager blæst til kamp mod Luxembourg og Holland, som hun beskylder for at tilbyde favorable skatteaftaler til Fiat og Starbucks på en måde, så det forvrider konkurrencen.

Imidlertid har begge lande hurtigt afvist beskyldningerne. I en officiel meddelelse erklærer regeringen i Holland sig »noget overrasket« over beskyldningen, som landet nu vil undersøge nøje, mens Luxembourg fuldkommen afviser. Kommissionen benytter sig af »hidtil usete kriterier« til at fastslå, at der skulle være tale om ulovlig statsstøtte til Fiat, lyder det fra storhertugdømmet.

Også den danske EU-kommissær kan da også hurtigt få sin sag for, når medlemslandenes fremmeste jurister og selskabernes mange og højtbetalte advokater smøger skjorteærmerne op for at kaste sig over sagen, vurderer kilder med ekspertise på området.

»Hvad kommissionen gør, giver måske politisk mening, men juridisk set er tilgangen helt ny og ikke nødvendigvis skudskikker«, siger advokat Jose Luis Buendia Sierra, der er partner i det spanske advokatfirma Garrigues' afdeling i Bruxelles.

I yderste konsekvens risikerer Margrethe Vestager at tabe sagen ved EU-domstolen, fremhæver den spanske advokat med speciale i statsstøtte. Foruden at være gæsteprofessor ved King’s College London og Vrije-universitetet i Bruxelles har han også en fortid som embedsmand i EU-kommissionens generaldirektorat for konkurrence.

»Det bør ikke tages for givet, at kommissionen vil vinde sagen, hvis en stat eller virksomhed beslutter sig for at afprøve en sag ved EU-domstolen«, siger Jose Luis Buendia Sierra.

Skat er i udgangspunkt et nationalt anliggende, som EU ikke kan blande sig i. Men hvis Luxembourg eller et andet EU-land tilbyder skattefordele til udvalgte selskaber, som ikke alle virksomheder kan få, så kan det være ulovlig statsstøtte, der forvrider konkurrencen i det indre marked.

Det er på den baggrund, at Margrethe Vestager sidste år satte gang i en undersøgelse af skatteaftalerne i de førnævnte lande og har bedt alle 28 medlemslande om at udlevere oplysninger om andre hemmelige skatteaftaler.

Udfordringen for EU-kommissionen er imidlertid, at det i virvaret af forskellige nationale regler kan være svært at fastslå, hvornår et selskab har fået særlige skattefordele sammenlignet med andre selskaber, uddyber Jose Luis Buendia Sierra.

Ydermere har EU-kommissionen gjort det klart, at den på ingen måde sætter spørgsmålstegn ved det generelle skattesystem i medlemslandene. Men kommissionen har altså samtidig bedt samtlige medlemslande om at indberette alle skatteaftaler, sådan at de kan blive undersøgt nærmere.

»Så måske bliver der rent faktisk stillet spørgsmål ved selve systemet«, pointerer Jose Luis Buendia Sierra.

CBS-lektor: Aftalerne skal være selektive

Det er før set, at EU-kommissionen gransker skatteforhold i henhold til reglerne om statsstøtte. Men traditionelt har sagerne begrænset sig til en enkel virksomhed eller branche i et bestemt land. Det kunne være en virksomhed eller branche, der på ulovlig vis har været fritaget for en afgift.

I det lys er den verserende sag med Margrethe Vestager i centrum speciel, fordi det handler om flere, store selskaber i flere medlemslande, der altså tilmed har fået Margrethe Vestager til at bede om indsigt i samtlige medlemslandes hemmelige skatteaftaler med virksomheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Advokat Jose Luis Buendia Sierra kan da også have en pointe, når han siger, at EU-kommissionen bevæger sig ud i uprøvet farvand, vurderer lektor Grith Skovgaard Ølykke fra handelshøjskolen CBS i København, hvor hun forsker i EU's regler for statsstøtte.

»For at tale om ulovlig statsstøtte er det afgørende, at skatteaftalerne kan betegnes som selektive. Her er udfordringen selvfølgelig at finde ud af, hvad man skal sammenligne med, og det kan vise sig svært at skønne på baggrund af forskellige regler i medlemslandene og forskellige aftaler med de enkelte virksomheder. Især, hvis det er meget udbredt«, siger hun.

Omvendt står EU-kommissionen heller ikke på bar bund, fordi Politiken og 30 andre medier i organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) ved hjælp af en lækage fra revisionsfirmaet PwC sidste år afslørede, hvordan Luxembourg har indgået aftaler om at lade multinationale selskaber slippe billigt i skat for indtægter i andre lande.

»Når først der er lavet en konkret aftale, så taler meget for, at det netop bliver selektivt«, siger Grith Skovgaard Ølykke.

Gibraltar måtte rette ind

Gibraltar er et af de lande, der har været udsat for en sag, hvor reglerne om ulovlig statsstøtte blev brugt til at skyde hul i landets håndtering af selskabsskat, sådan som det nu er tilfældet med anklagerne mod Irland, Luxembourg og Holland.

I 2004 afviste EU-kommissionen en bebudet skattereform i Gibraltar, der er et selvstændigt land, men en del af de britiske oversøiske territorier og dermed EU. Afvisningen fra kommissionen skete med den begrundelse, at den bebudede reform var skruet sammen på en måde, så den favoriserede offshore selskaber. Herpå fulgte et langvarigt juridisk opgør.

I 2008 blev EU-kommissionen underkendt af EU-domstolen. Først i 2011 kom den endelige afgørelse i en appelsag ved EU-domsolen, der slog fast, at EU-kommissionen havde haft ret i anklagen om en »selektiv« skattereform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DOKUMENTATIONAfgørelsen fra EU-domstolen (pdf)

Advoktat Jose Luis Buendia Sierra oplyser, at hans firma har repræsenteret nogle af de involverede selskaber i andre sammenhænge, men ikke i den verserende sag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden