Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forfalskning. En række lækkede dokumenter viser, at Nordeas afdeling i Luxembourg har bedt et advokatfirma i Panama forfalske dokumenter.
Foto: Thomas Broberg (arkivfoto)

Forfalskning. En række lækkede dokumenter viser, at Nordeas afdeling i Luxembourg har bedt et advokatfirma i Panama forfalske dokumenter.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dokumentfalsk: Nordea bestilte dokumenter med falske datoer

Banken handlede med firma, hvor tilbagedatering af papirer var så almindeligt, at der var en fast takst for det.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Uacceptabelt, bestemt ikke i orden. Sådan gør vi ikke i Nordea«.

På ét punkt lægger Nordens største bank sig gennem talsmanden Jonas Torp fladt ned, når det gælder de lækkede interne papirer fra et advokatfirma i Panama: Afsløringen af, at banken i mindst to tilfælde har bedt Panamafirmaet om at forfalske dokumenter, så de ser ud, som om de er udarbejdet tidligere, end de faktisk er.

LÆS OGSÅ:

Det var to forskellige medarbejdere hos Nordea Luxembourg, som i to adskilte tilfælde bad om forfalskede dokumenter. Sagen afsløres af mailkorrespondancer, som tyder på, at tilbagedatering af dokumenter ikke var usædvanligt. Advokatfirmaet Mossack Fonseca havde ligefrem et fast ’tilbagedateringsgebyr’, i 2011 på 200 dollars, for ulejligheden.

At man gør den slags, siger noget om karakteren af selskaberne, nemlig at der ikke er realiteter i dem, de er bare en facade

I det ene tilfælde valgte Nordea at gennemføre tilbagedateringen, i det andet afstod bankens kunde fra manøvren, da gebyret blev nævnt.

Men hvorfor overhovedet sætte falske datoer på dokumenter?

Ikke nødvendigvis strafbart

De selskaber i Panama og De Britiske Jomfruøer, som Nordea Luxembourg har købt til sine velhavende kunder, er af advokatfirmaet i Panama udstyret med en bestyrelse, bestående primært af advokatfirmaets egne ansatte sekretærer og andet personale.

Men det er ikke meningen, at de skal bestemme noget. Det skal Nordeas kunder, de virkelige, men skjulte, ejere af selskaberne. Derfor udsteder bestyrelsen en fuldmagt til den rigtige ejer, som så kan disponere over selskabets midler.

SE OGSÅ:

Fuldmagten skal fornys hvert tredje år, og det glemmer man somme tider. I det ene tilfælde havde fuldmagten i selskabet været udløbet i to år, da Nordea bad om – og fik – et forfalsket bestyrelsesreferat, så det så ud, som om fuldmagten havde været på plads hele tiden.

»At man gør den slags, siger noget om karakteren af selskaberne, nemlig at der ikke er realiteter i dem, de er bare en facade«, siger Lars Bo Langsted, professor i erhvervsstrafferet ved Aalborg Universitet. Men Lars Bo Langsted understreger, at den slags dokumentfalsk ikke behøver være strafbart:

»Hvis parterne er enige om, at den person, som får fuldmagten med tilbagevirkende kraft, er den rette fuldmagtshaver, og ingen gør indsigelse imod, hvad der er foregået i mellemtiden, så er der efter dansk lov ikke nødvendigvis noget strafbart i det«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden