Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Broberg (arkivfoto)
Foto: Thomas Broberg (arkivfoto)

Skattely. En række dokumenter viser, at Nordea har gjort brug af advokatfirmaet, Mossack Fonseca i Panama, som beskyldes for at hjælpe kunderne med at bringe deres formuer i skattely.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordea: Vi lader os ikke bruge til skattesnyd

Nordea udelukker ikke, at banken tidligere har skaffet kunder selskaber, som er brugt til at holde penge skjult for skat.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordeas bank i Luxembourg ser ikke ud af noget. En anonym bygning i firkantet glas, stål og beton i den østlige udkant af Luxembourg by, to kilometer fra lufthavnen.

Ude fra er det ikke synligt, at her bor en af guldklumperne i Nordea, Nordea Bank SA. Næsten 400 ansatte arbejder bag den anonyme facade, og de er nogle af de mest værdifulde i Nordens største bank.

De skabte i 2015 et overskud på mere end 1,5 milliarder kroner, lige under 4 millioner kroner pr ansat.

Det er næsten fem gange så meget som en gennemsnitlig Nordeamedarbejder i Danmark eller Sverige skaber, og dobbelt så meget som ansatte hos Nordea i Norge og Finland.

Men kunderne i Luxembourg er også over gennemsnittet. De fleste er såkaldte private banking-kunder.

Velhavende mennesker som har råd til – og brug for – at købe professionel hjælp til at håndtere deres formue. Investere pengene, eller for eksempel anbringer de et sted, hvor de er mindre synlige, end hvis de står og blinker på en bankkonto i Europa.

Løsningen kan være et anonymt selskab i Panama eller på De Britiske Jomfruøer. Nordea i Luxembourg har til sine velhavende kunder skaffet 369 af den slags selskaber fra Mossack Fonseca, advokatfirmaet i Panama, som efter en gigantisk lækage af interne papirer lige nu får sine forretningshemmeligheder endevendt i flere end 100 medier verden over.

De 369 selskaber anbringer Nordea på en plads som nummer 11 på listen over 543 banker i hele verden, som har brugt Mossack Fonseca til formålet.

Alligevel afviser Jonas Torp, den talsmand, som Nordea i Luxembourg har udpeget til at svare på Politikens spørgsmål, at Nordea har haft et formelt samarbejde med det kulørte advokatfirma i Panama.

»Det har vi ikke, og det får vi ikke«, siger han.

En søgning på navnet ’Nordea’ i databasen med 11,5 millioner interne dokumenter fra Mossack Fonseca giver 10.902 hits. Flere end 7.000 af dokumenterne er e-mails. Selv om der er gengangere imellem, er der alligevel tale om en intens korrespondance mellem den anonyme bygning på Rue de Neudorf i Luxembourg og advokatfirmaet i Panama City.

6 emails pr. dag

Mest heftigt i 2011, da der i gennemsnit blev udvekslet 6 emails hver eneste arbejdsdag året igennem.

Hvad har de mange mails handlet om?

»Vi varetager nogle administrative opgaver for nogle af vores kunder i forhold til Mossack Fonseca, en service på linje med så mange andre, vi tilbyder«, siger Jonas Torp.

I dag er vi helt trygge ved, at alting er, som det skal være

Hvorfor er det relevant for disse kunder, at I hjælper dem med at oprette og vedligeholde et selskab i for eksempel Panama?

»For langt de fleste kunder giver det ikke mening. Men for helt specielle kunder med høj kompleksitet kan der være mange gode grunde til at have et effektivt redskab, hvor man strukturerer sin formue. I de tilfælde har vi oftest ekstern advokat og revisor på for at sikre, at alle regler er fulgt. Desuden spørger vi ofte skattemyndighederne om bindende tilsagn for at sikre, at vores bank ikke bliver brugt som platform for skatteunddragelse«, siger Jonas Torp.

»Selskabet bruges til indpakning af de aktiver man ejer, hvis man har aktiver og måske arvinger på tværs af landegrænser med forskellige reguleringer. Der skal være et samlet holdingselskab et sted hvor ejerstrukturen er skattetransparent (skattefri, red.), og hvor ejerne hver for sig er ansvarlige for at betale skat, når de modtager penge fra selskabet«.

Men eftersom de virkelige ejere er usynlige for skattemyndighederne, kan det vel også bruges til at unddrage sig at betale skat?

»I slutningen af 2009 tog vi i Nordea en beslutning om at stille spørgsmål til vores kunder, så vi var sikre på at vores kunder betaler den skat, de skal«.

Betyder det, at fra I tog den beslutning i 2009 og frem til nu, da har alt været i orden i forhold til disse Panamaselskaber og skat?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, det har jeg på intet tidspunkt sagt. Jeg sagde, at vi i 2009 begyndte med en række initiativer, som gradvist hen over årene har givet os en bedre og bedre mavefornemmelse af, at alting var, som det skulle være, og i dag er vi helt trygge ved, at alting er, som det skal være. Det har fået nogle kunder til at forlade os, og du kan se, at antallet af selskaber er faldet siden da«, siger Jonas Torp.

Mange møder om skat

Mødereferater i det lækkede materiale viser ellers, at repræsentanter for Mossack Fonseca i årene 2010 til 2013 mødtes flittigt med adskillige medarbejdere fra Nordea Luxembourg for at drøfte muligt samarbejde, informere op til 10 »senior administratorer«, afholde »produktive workshops« og aflevere julegaver til nøglemedarbejdere hos Nordea.

Referaterne nævner udtrykkeligt diskussioner om at undgå at betale skat via de anonyme selskaber, som Mossack Fonseca tilbyder, og som Nordea skaffer og administrerer for sine kunder.

Men referaterne bygger udelukkende på Mossack Fonsecas egne notater.

Ifølge Jonas Torp afspejler de ikke nødvendigvis hvordan Nordeas repræsentanter har opfattet de pågældende møder. Og han hæfter sig ved, at det i det sidste mødereferat, fra juni 2013, fremgår, at Nordea ville begynde at afvikle de 151 selskaber, som Nordeas kunder på det tidspunkt havde hos Panamafirmaet.

»Uanset om kunderne har tusinder eller millioner, vil Nordea ikke have deres forretninger, hvis pengene ikke er deklareret i hjemlandet«, er budskabet nu fra Nordea, ifølge advokatfirmaets mødereferat.

»Det viser, at Mossack Fonseca har opfattet budskabet, at Nordea ikke ønsker at bruge Panamaselskaber til omgåelse af skat. Det er vi da glade for at MF har forstået«, siger Jonas Torp.

Men Nordea passer stadig på 91 selskaber hos Panamafirmaet for sine kunder. Hvorfor er det i orden, og hvor går grænsen?

»Vores etiske grænser er, at vi vil sikre, at vi forstår konstruktionen, og at det er lovligt«.

Så siger du vel også, at hvis det er lovligt, for eksempel ved at udnytte utilsigtede huller i lovgivningen, så er der ikke noget at komme efter? Nordea går til grænsen af loven og resten er ikke jeres anliggende? Der er ingen moralske overvejelser oven på de juridiske?

Prisen er hemmelig

»Moralen er at lovgivningen er, som den er – vi siger til kunderne: Det er lovgivningen, hvad er det for løsninger I vil have. Valget har skattemæssige konsekvenser, og det er da en forventning hos vores kunder, at vi oplyser om hvad mulighederne er. Vores opgave at sikre, at det, vi bliver brugt til, er lovligt, og ikke er skatteunddragelse. Der strækker vi den til«, siger Jonas Torp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ønsker ikke at oplyse, hvad de velhavende kunder hos Nordea Luxembourg betaler for at banken for eksempel holder øje med deres selskab i Panama.

»Kunder som vores har en løbende betaling, og i det er en masse services inkluderet. I forhold til Mossack Fonseca har vi ikke modtaget betaling fra hverken kunder eller Mossack Fonseca. Det er en del af den service, vores kunder får som private banking-kunder hos os. Prisen fastsættes i individuelle aftaler«, siger Jonas Torp.

Han ønsker ikke at give eksempler på de individuelle priser.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden