Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordens største bank står bag hundredvis af selskaber hos advokatfirma i Panama, hvor anonyme selskaber er storindustri. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere om #PanamaPapers: »I er finansielle terrorister«

Udbredt forargelse over, at Nordea opretter selskaber i skattely for velhavende kunder.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hej #Nordea, tak for denne gang, jeg skifter bank«.

Så kort og præcist kan det skrives. Hvilket en nu tidligere Nordea-kunde, Josefine Aggeboe, har gjort på Twitter.

Hendes reaktion oven på, at det er kommet frem, at Nordea har hjulpet sine rigeste kunder med at placere deres formuer i skattely i Panama, er blot en blandt utrolig mange på diverse sociale medier.

De vredeste af slagsen finder man på Nordeas egen Facebook-side.

»I er finansielle terrorister. I underminerer Danmark indefra og misbruger den tillid, som danskerne har vist jer. Tænk, at I opførte jer sådan, mens I modtog bankpakkerne. Landsforrædere«, skriver en.

»Hvis det virkelig er sandt, at Nordea er i førergruppen blandt banker verden over, som opretter anonyme selskaber for deres velhavende kunder, som vil undgå at betale skat, så kan jeg love for, at jeg ganske omgående skifter til en anden bank!! Kan I afkræfte rygtet eller i værste tilfælde anbefale mig en anden og mere seriøs bank?«, skriver en anden.

11,5 millioner dokumenter lækket

De såkaldte PanamaPapers dækker over 11,5 millioner interne dokumenter fra Mossack Fonseca, som er blevet lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung og organisationen International Consortium of Investigative Journalist, ICIJ.

Mossack Fonseca er et advokatfirma i Panama, som er specialiseret i at oprette anonyme offshoreselskaber. Dokumenterne i Panama-lækagen dækker perioden fra advokatfirmaets etablering i 1977 til udgangen af 2015.

376 journalister fra 109 medier, fordelt på 76 lande – blandt dem Politiken - arbejder med materialet i historiens mest omfattende internationale mediesamarbejde.

Og det er ikke rar læsning for Nordea. Det samme gælder de mange reaktioner fra kunder og andre på sociale medier. Her er sarkasmen over for den skandinaviske storbank til at få øje på.

»Kære Nordea. En tak skal lyde til jer, for jeres super professionelle ydre, men så alligevel så råddent bagkatalog. Jeg har en del sorte penge liggende, som jeg indtil nu har haft liggende under hovedpuden, i sofaen og diverse potteplanter, er det noget i kan hjælpe mig med at deponere et sted i udlandet? Hvis ja, er det en del af Fordel+ pakken? Med venlig hilsen. En undrende kunde, med hold i nakken«, skriver en.

»Nej, hvor er Nordea nogle fupmagere, håber godt nok i bliver meldt til politiet og får en bøde/straf der kan mærkes, i skulle skamme jer!!«, skriver en anden.

Politikere reagerer kraftigt

Nordea har gennem sin filial i Luxembourg siden 1977 skaffet mindst 369 anonyme selskaber til sine mest velhavende kunder.

Dermed indtager Nordea en plads som nummer 11 ud af 543 banker globalt, der har oprettet skattelyselskaber i Panama.

Nordea siger i dag i et svar til Politiken, at man er begyndt at stille spørgsmålstegn ved konstruktionen, men Nordea har fortsat kunder, der er aktive i mindst 91 selskaber i Panama.

På Christiansborg kræver en række politikere, at der sættes ind over for skattelymetoden.

»Kære banker, husk der findes etiske retningslinjer for skatterådgivning, men overholder I dem«, skriver den tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S).

»Stop skattely. Det skader velfærden og vores fælles fremtid. Skattehuller skal lukkes!«, skriver SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

»Gad vide hvor store skattelettelser de rigeste skal have for at holde op med at snyde i skat«, skriver Enhedslistens Per Clausen på Twitter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden