0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ALS ROALD/Politiken-Tegning
Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning

Straf. Ingen melder sig, når de ved, at de ryger direkte i fængsel, lyder det fra ekspert, der opfordrer politikerne til at give skatteflygtninge en bøde i stedet

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Giv skatteflygtninge frit lejde og en bøde, de kan mærke

Vil staten have fat i skatteflygtningene og de skatter, de skylder, er der brug for en ny dansk amnesti, mener eksperter. Minister er positiv.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere skatteeksperter opfordrer nu regeringen til at genindføre en dansk skatteamnesti – eller frit-lejde-ordning – for de borgere, der har skjult store formuer i udlandet for at undgå den danske skattebetaling.

Hvis myndighederne giver skattespekulanterne en chance for at lægge kortene på bordet og betale den skat, de skylder, vil det ikke kun give store indtægter i statskassen her og nu – det vil samtidig gøre spekulanterne til legale skatteborgere, der også i fremtiden betaler deres skatteregning.

Og det er der brug for, mener blandt andre skatteeksperten Torben Bagge efter den enorme lækagen af dokumenter fra et advokatfirma i Panama. Dokumenter, der har afsløret hundredtusindvis af hemmelige skattely-selskaber, hvoraf nogle af dem også har været brugt og håndteret af danske borgere og banker.

»Det er ikke realistisk at tro, at et kriseramt dansk skattevæsen er i stand til at finde danske skatteflygtninge via omfattende kontrolaktioner, derfor er der behov for andre løsninger. Efter min bedste vurdering er der et stort og overset potentiale i en dansk amnesti, hvis den bliver indrettet fornuftigt«, siger Bagge, der selv har rådgivet flere af de danskere, der har meldt sig hos myndighederne eller overvejet at gøre det.

Uden fængselsstraf vil flere melde sig

Fra sommeren 2012 til sommeren 2013 tilbød den danske stat at nedsætte straffen for de borgere, der lagde kortene på bordet og bekendte deres skattesynder. Ordningen indbragte statskassen 335 millioner kroner i skatte- og bødeindtægter. Men potentialet er langt større, mener Bagge:

»Som reglerne fungerer i dag, står du til en lang fængselsstraf, selv om du melder dig selv – og selv om den straf kan være helt rimelig, er pointen bare, at ingen melder sig, når de ved, at de ryger direkte i fængsel«:

»Til gengæld kan man få de her penge og borgere frem i lyset, hvis man i stedet opererer med andre sanktioner, eksempelvis bødestraffe, sådan som man gjorde i forbindelse med amnestien i 2012«, siger Torben Bagge.

»Her var det nogle voldsomme bødestraffe, man benyttede; helt op til 60 procent af de unddragne skatter skulle folk betale ud over den skat, de skyldte. Det påvirkede selvfølgelig resultatet, men der var jo en del, der meldte sig, og jeg er sikker på, at endnu flere ville benytte muligheden, hvis man sænkede bøderne bare en lille smule eller fandt en anden model«, siger han.

Det er også meldingen fra Kim Pedersen, formand for Advokatrådets skatteudvalg og selv ekspert i de såkaldte selvanmeldelsessager:

»Udgangspunktet er jo altid, at man skal betale den skat, man skylder, men når det er sagt, er der for mig at se ingen tvivl om, at der er formuer rundt omkring i verden, som vi kun får frem i lyset, hvis vi indretter en ny, dansk amnestiordning – eller hvis vi kraftigt intensiverer skattekontrollen – og det sidste er nok ikke særligt realistisk med de problemer, Skat har i dag«:

»Ofte er det jo familieformuer, som er blevet skjult et eller andet sted i verden, og min erfaring er, at mange af de her familier faktisk er meget interesserede i at få orden på skattebetalingen, også selv om det koster en klækkelig bøde. Men frygten for en fængselsstraf afholder mange fra at tage det sidste skridt«, siger Kim Pedersen.

Minister parat til at kigge på amnesti

Mens nye amnestier er blevet afvist af flere tidligere skatteministre, er Karsten Lauritzen (V) parat til at undersøge sagen:

»Det er en af de ting, der ligger i min værktøjskasse, at vi skal overveje konstruktivt, om de tidligere ordninger, vi har haft med midlertidige strafnedsættelser til skatteflygtninge, er et redskab, vi skal finde frem igen. Men det skal ikke være en permanent ting, for udgangspunktet er helt klart, at vi skal straffe denne form for skatteflugt hårdere og ikke lettere«, siger skatteministeren.

Skal Danmark have en ny amnesti, er det helt afgørende, at ordningen bliver udviklet med en sådan balance, at den både giver statslige skatteindtægter og tildeler skattespekulanter og -flygtninge en passende straf, fastslår ministeren.

Annonce

»Det skal være noget, der virker ude i virkeligheden, og som kan samle et flertal i folketinget«, siger ministeren.

Men det kniber med opbakningen blandt Folketingets partier. Både SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti afviser en ny dansk amnesti, kun den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen, bakker op.

»Vi er meget positive over for at lave en amnestiordning, for alt andet lige får man jo flere penge i kassen, hvis man går ind og siger, at man har begået noget forkert, og så kan man betale pengene. Og man får dem til at betale skat fremover«, siger han med henvisning til den permanente svenske skatteamnesti, der hverken opererer med bøder eller fængselsstraffe.

Siden ordningen blev lanceret i 2010, har op mod 8.000 svenskere meldt sig selv til det svenske Skatteverket. Det har indbragt den svenske statskasse 1,8 milliarder kroner i skyldige skatter.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?