Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Arnulfo Franco
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forretninger i skattely kan ikke forklares

Nordea er seneste eksempel på, at anonyme selskaber i varme lande er særdeles vanskelige for bankerne at forklare og forsvare, når først offentligheden får kendskab til dem.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En medarbejder fra Nordea Luxembourg sendte 27. maj 2015 en mail til advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama: »Kære Manuella – en af mine klienter vil gerne have et selskab (BVI)«.

Afsenderen har titel af formuepartner og arbejder i afdelingen HNWI i Nordeas bank i Luxembourg.

Forkortelsen står for High Net Worth Individuals, den næstfineste afdeling i banken.

Den meget velhavende med behov for et selskab på De Britiske Jomfruøer er den i dag 32-årige russer Mikhail Polyakov. Hans selskab kom til at hedde Easy Tiger SA.

Russeren havde ikke lyst til selv at være synlig som ejer. Så Nordea bad advokatfirmaet i Panama om at indsætte to stråmænd til at lede selskabet, Jose Melendez Nunez og Lizet Moreno Rodriguez, og lade selskabet have adresse i Panama. Ganske som Nordea havde gjort flere hundrede gange før for velhavende kunder.

Polyakovs penge, som ifølge de lækkede dokumenter fra Panamas skattely stammer fra »personlig opsparing« af en årlig indkomst på »over 1 million euro« (7,4 millioner kroner) flyttede sig ikke.

De blev stående på en konto i Nordea Luxembourg, hvor Nordea investerer dem for den unge russer. Navnet på kontoen er Easy Tiger SA, og papirerne i banken er skrevet under af stråmændene Jose og Lizet. Ingen kan i papirerne se, at den virkelige ejer er Mikhail Polyakov.

Det er indlysende, at han ønsker at skjule sin velstand ved hjælp af Easy Tiger-selskabet. Vi kan ikke af dokumenterne se, hvem han vil skjule pengene for, og om formålet er ulovligt. Men for Nordea var arrangementet helt i orden, da selskabet var på plads 9. juni i fjor.

Men det er der vendt op og ned på siden søndag aften.

Islands statsminister går af

11,5 millioner interne dokumenter lækket fra det advokatfirma, som oprettede MP’s selskab, har ført til afsløringer i medier verden over af kendte og magtfulde menneskers skjulte formuer. I aftes måtte Islands statsminister, David Gunnlaugsson træde tilbage som den foreløbig mest markante konsekvens af sagen.

Nordea har også fået et realitetschok. Efter mindre end 2 døgn i offentlighedens søgelys valgte storbanken i går at gå endnu en bodsgang og love at kulegrave alle sine kunders relationer med selskaber som Easy Tiger.

Banken havde ellers siden søndag aften brugt kræfter på at forklare, at den for længst har gjort præcis det: sikret, at alt var i orden.

Og samtidig måtte Nordea afsværge og afvikle alt samarbejde med Mossack Fonseca efter i 2 døgn at have investeret bankens troværdighed i at forklare, at der intet er at komme efter i bankens relationer til advokatfirmaet i Panama.

Sagen om banker og deres forhold til kunder med selskaber i skattelylande er et perfekt eksempel på en af grundreglerne i strategisk kommunikation. Uanset om din sag er god eller dårlig: Hvis den ikke kan forklares, kan den ikke forsvares.

Bankernes dilemma

Og det er notorisk svært for banker, som gerne vil være pæne medlemmer af de samfund, som de lever af, at forklare, at de samtidig tjener rigtig gode penge på at rådgive deres velhavende kunder om, hvordan de bedst gemmer deres formuer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er nemlig meget sjældent fornuftige, forståelige forretningsmæssige forklaringer på, hvorfor det giver mening at anbringe sine værdier i et selskab i for eksempel Panama, hvis man hverken bor der eller driver virksomhed i landet. Andre forklaringer end netop ønsket om anonymitet.

Fire lækager, som denne avis i løbet af de 4 år har analyseret og beskrevet – OffshoreLeaks i 2013, LuxLeaks i 2014, SwissLeaks i 2015 og nu Panama Papers – har hver gang vist, at forretninger, som banker, revisorer, advokater og regeringer har det fint med at gennemføre bag lukkede døre, ser helt forkerte ud, når medier med hjælp fra whistleblowere sparker døren ind og trækker dokumenterne frem i dagslyset.

Så må Luxembourgs regering, verdens næststørste bank, HSBC, og senest Nordea, love bod og bedring. Uanset at der ofte ikke er tale om ulovligheder, men snarere en kreativ anvendelse af lovgivningen med et legalt formål: at tjene så mange penge som muligt.

Denne gang er det Nordeas tur til bodsgangen. Og derfor må Mikhail Polyakov, som for 9 måneder siden var en normal kunde hos Nordea, acceptere, at banken i dag opfatter ham som hørende til i gråzonen, og at han skal flytte sit Easy Tiger-selskab væk fra Mossack Fonseca.

Eller finde en anden bank end Nordea Luxembourg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden