0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

yuan. I Kina er det en offentlig hemmelighed, at partimedlemmerne og deres familier ofte har store formuer.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Panama-læk afslører Kinas røde elites skattely

Flere kinesiske milliardærere og den absolutte elite i Kinas Kommunistparti har været kunder hos Mossack Fonseca.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det begyndte i mandags. Her sendte Kinas Kommunistparti en ordre ud til de kinesiske medier.

»Find og slet alle artikler om Panama-papirerne«, stod der i den hemmelige besked, som blev lækket til China Digital Times, der er et projekt under amerikanske University of California.

Derfor er det ikke meget, som de 1,35 milliarder kinesere har hørt om Mossack Fonseca og de 11,5 millioner lækkede dokumenter. Jo, den russiske præsident Vladimir Putin er indblandet i en skandale. Islands præsident er i vanskeligheder. Og det samme er fodboldforbundet Fifa.

Årsagen til den omfattende censur er, at for eksempel præsident Xi Jinpings familige også blev sat i forbindelse med de hemmelige skattely.

Men i de kommende dage vil kineserne komme til at høre endnu mindre om papirerne fra Panama.

I dag kan Politiken og de andre medier i det internationale journalistsamarbejde ICIJ afsløre, hvordan den kinesiske elite har været flittige kunder Mossack Fonseca.

Alene afdelingen i Hongkong står for hele 29 procent af alle de selskaber, som advokatkontoret har oprettet, og som var aktive sidste år. Og nogle af kunderne finder man aller øverst i partiet.

Den politiske magt i Kina er koncentreret omkring en lille forsamling på 7 mand, der hedder Politbureauets Stående Komite. Det er præsident Xi Jinping, der står i spidsen for dem.

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

LÆS MERE

Og det er ikke kun præsident Xi Jinpings svoger, der har oprettet offshore-selskaber gennem advokatkontoret i Panama. Det har familierne til 2 af de andre nuværende medlemmer også. Samt 5 slægtninge til tidligere medlemmer.

Kineserne er trætte korruption

I Kina er det en offentlig hemmelighed, at partimedlemmerne og deres familier ofte har store formuer, og at den røde elite bruger deres politiske magt til at berige sig.

Men det er sjældent, at omverdenen som nu får konkrete detaljer og beviser på den hemmelige økonomi, som både parti og stat forsøger at skjule for de almindelige kinesere.

Kina er et land, hvor der stadig er omfattende fattigdom og voksende økonomisk ulighed. Og kineserne er trætte af den epidemiske korruption i etpartistaten.

Men dokumenterne fra Panama sætter fokus på, hvordan Kina er et kleptokrati, hvor partimedlemmerne officielt arbejder efter Mao Zedong’s lære om »at tjene folket«, men som gang på gang bliver taget i at først og fremmest at arbejde for deres egne interesser.

Dokumenterne fra Mossack Fonseca viser også, hvordan flere kinesiske milliardærere med større eller mindre forbindelse til partiet har oprettet offshore-selskaber gennem Panama.

Der er ikke nødvendigvis noget ulovligt i at have oprettet et selskab hos Mossack Fonseca.

Men flere af de personer, som bliver nævnt i de nye dokumenter, er også tidligere blevet sat i forbindelse med store formuer.

Lovligt eller ulovligt

I 2012 afslørede Bloomberg for eksempel, hvordan nogle af Xi Jinpings familiemedlemmer havde en formue på over 1,5 milliarder kroner. Og New York Times har afsløret, hvordan den tidligere ministerpræsident Wen Jiabaos har opbygget en formue på over 16 milliarder kroner.

Men lovligt eller ulovligt - det er en diskussion, som ikke kommer til at foregå i Kina. Al snak om ledernes formuer er forbudt.

På Baidu.com, der er Kinas største søgemaskine, er 'Panama' allerede et forbudt søgeord. Det er det også på de sociale medier.

Og som der stod i ordren fra de kinesiske propagandamyndigheder:

»Hvis der bliver fundet materiale fra udenlandske medier på kinesiske hjemmesider, vil det blive strengt slået ned på«.

Også det kinesiske udenrigsministerium har allerede afvist de få oplysninger, der kom frem om de kinesiske ledere tidligere på ugen. Hong Lei, der er talsmand for ministeriet, kaldte det onsdag for »grundløse beskyldninger«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?