0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arnulfo Franco
Foto: Arnulfo Franco

Skyline. Panama har sat dagsordenen over hele verden, efter at landet er blevet centrum for en gigantisk læk af papirer om skattely.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat overså gigantisk skattely-lækage - igen

Mens tyske myndigheder fik fingre i lækkede dokumenter fra advokatfirma i Panama og rejste store skattesager mod banker, opdagede Skat intet om, hvad der var i gang.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er ikke godt nok, og det må ikke gentage sig«.

Sådan sagde daværende skatteminister Benny Engelbrecht (S) for lidt mere end et år siden.

Årsagen var Politikens afsløring af, at Skat gennem mere end fire år havde undladt at interessere sig for en gigantisk, offentligt omtalt lækage af kontooplysninger fra banken HSBC i Geneve, Schweiz.

Først da Politiken spurgte til sagen, rekvirerede Skat materialet fra sine kolleger i Frankrig. 329 danskere havde næsten 5 milliarder kroner stående på konti i Schweiz, og Skat kunne gå i gang med at undersøge cirka 150 sager om mulig skatteunddragelse.

:

Trods Benny Engelbrechts håndfaste forsikring gentog Skat fadæsen, netop i de samme uger, hvor Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen havde travlt med at sørge for en redegørelse til Folketinget for det fejlslagne forløb, og Folketingets skatteudvalg udstyrede skatteministeren med en næse.

Netop i de dage - i slutningen af februar 2015 - skrev den tyske avis Süddeutsche Zeitung og andre tyske medier om, at politiet havde ransaget Tysklands næststørste bank, Commerzbank. Mistanken var, at banken havde medvirket til skattesnyd.

:

I en artikel 25. februar 2015 var det højt og tydeligt beskrevet, at poltiets mistanke byggede på interne dokumenter, lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Og at myndighederne i USA, Tyskland og flere andre lande havde skaffet sig adgang til oplysninger om deres egne landes borgere i det lækkede materiale for at undersøge, om de havde snydt skattevæsenet.

Dermed var myndighederne i en række lande allerede ved at handle på baggrund af en del af de dokumenter, der nu ruller som afsløringer om skjulte formuer og skatteunddragelse verden rundt.

Skat i Danmark, som netop i de dage var ved at undersøge, hvorfor Skat ikke havde reageret på helt tilsvarende oplysninger om den schweiziske banklæk fire år tidligere, foretog sig ingenting i anledning af oplysningerne om den nye lækage.

:

Og historien gentog sig på endnu en måde: Som det var tilfældet med lækagen fra Schweiz, reagerede Skat først på oplysningerne, da en journalist gjorde Skat opmærksom på, at oplysningerne var i omløb.

DR Dokumentar, der ligesom Politiken har adgang til de 11.5 millioner lækkede interne papirer fra Mossack Fonseca, interviewede en medarbejder fra Skat om sagen i midten af januar.

Skats indsatsdirektør Jim Sørensen oplyser i et skriftligt svar til Politiken, at »SKAT blev medio januar 2016 bekendt med en ny mulig lækagesag med oplysninger, der vedrører Panama. SKAT har kontaktet vores internationale samarbejdspartnere i umiddelbar forlængelse heraf, for at få afklaret størrelse, omfang mv. af sagen«.

På spørgsmålet, om det skete efter at DR Dokumentar havde oplyst Skat om at lækagen findes, lød det korte, men stadig skriftlige svar: »Ja«.

Men heller ikke oplysningerne i januar i år var nok til, at Skat kunne få bekræftet at nogle lande havde de pågældende oplysninger, siger Indsatsdirektør Jim Sørensen.

»Først i marts lykkedes det Skat at få bekræftet, at nogle lande havde dele af data fra lækket. Når et land bekræfter at have nogle data, så anmoder SKAT den pågældende myndighed i det andet land om at få del i oplysningerne, hvis de vedrører danske statsborgere. SKAT har ikke fået data fra det omtalte læk på nuværende tidspunkt«, oplyser Jim Sørensen i et skriftkligt svar.

:

Sådan har forløbet været på trods af, at Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen i forbindelse med den hårde kritik i SwissLeaks-sagen, over for Politiken ikke efterlod nogen tvivl om Skats pligt og hans medarbejderes ansvar for selv at følge med og reagere på den slags oplysninger:

»Her og nu har jeg først og fremmest sikret mig, at de, der har ledelsesansvar for denne opgave, har forstået, at vi har en selvstændig initiativforpligtelse. Jeg regner bestemt med, at de har taget budskabet til sig«.

»Vi kan ikke læse alle aviser«

»Ansvaret er mit, og jeg synes, at jeg har levet op til det, for vi har sørget for at efterspørge oplysningerne, så snart vi havde informationer nok til at gøre det«, siger Jim Sørensen.

Men de nødvendige oplysninger var fremme i tyske medier for mere end et år siden - hvis I er udfarende, skulle I så ikke have reageret på det?

»Vi har ikke ansat folk til at læse aviser i alle lande«.

Det er heller ikke nødvendigt - man kan med enkle midler overvåge den slags via internettet?

»Sådan et system har vi ikke sat op«, siger Jim Sørensen, som glæder sig over, at Skat endnu en gang har fået vigtige oplysninger via medierne.

Annonce

»Lad os glæde os«

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ikke forholde sig til, om Skat har levet op til de løfter om udfarende initiativ, der blev givet efter den alvorlige kritik fra Folketinget for forsømmelserne i SwissLeaks-sagen, men siger i et skriftligt svar:

»Jeg er glad for, at SKAT hurtigt var ude at sige, at de sætter alt ind på at få fat i de lækkede dokumenter. SKAT har en højt prioriteret indsats mod bekæmpelse af skattely og har de senere år sørget for, at et beløb i milliardklassen er hentet hjem til den danske statskasse.

Danmark går på den måde i front internationalt. Jeg forventer, at SKAT gennemfører de enkelte indsatsprojekter så effektivt som overhovedet muligt. I øvrigt synes jeg, vi skal lade være at gøre SKAT til skurk i den her sag. De virkelige skurke er alle dem, som ulovligt gemmer penge i skattely og de skruppelløse rådgivere, som hjælper dem med det«.

Beder om forklaring

Tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) vil tage sagen videre.

»Skat har ikke levet op til det, der blev lovet efter fejlen i SwissLeaks-sagen. Der er ingen tvivl om, at denne sag kunne være håndteret bedre«.

Han vil opfordre partiets skatteordfører, Jesper Petersen, til at bede skatteministeren om en forklaring på forløbet.

Samtidig bebuder Engelbrecht, at han vil tage sagen op i den politiske følgegruppe, som jævnligt mødes med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at følge op på kriseplanen for Skat.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?