0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialpsykolog: Alle er potentielle skattesnydere

Ifølge Torben Bechmann Jensen handler det ikke om mennesker, men om deres positioner, når det gælder skatteunddragelse.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle danskere har potentiale til at blive skattesnydere.

Det er der ifølge socialpsykolog og lektor ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen ingen tvivl om.

Lækagen af 11,5 millioner dokumenter fra et advokatfirma i Panama har sat fokus på, at mange toppolitikere og rigmænd gemmer deres penge i skattely.

Torben Bechmann Jensen siger, at skatteunddragelsen ikke kun har noget at gøre med de enkelte individers moral.

»Jeg tror ikke, at det er en bestemt type af mennesker, der snyder i skat. Det er snarere mennesker med en bestemt beskæftigelse eller en bestemt samfundsmæssig position«, siger han.

Ifølge Torben Bechmann Jensen skal der dog nogle bestemte forudsætninger til, før den almindelige dansker synes, det er i orden at snyde.

»En forudsætning er det miljø, man befinder sig i. For mange handler det om at have en udenlandsk indtægt. Umiddelbart gør det ingen forskel, hvor i verden man tjener sine penge, men man kan komme til at sammenligne sig med sine kollegaer i det land, hvor man tjener pengene. Tjener kollegaerne det samme, men betaler mindre i skat, så kan man finde det uretfærdigt, og så har man en undskyldning for selv at skulle betale mindre«, forklarer han.

En anden forudsætning kan være, at man synes, man har bidraget nok til samfundet.

»I Danmark opdrages man på mange måder til at betale skat, men vi opdrages også ofte liberalt. Man skal have noget for sine penge. Der er nogen, der vil argumentere for, at de har haft store økonomiske risici, og det har været hårdt for dem. Derfor behøver de ikke at betale lige så meget i skat som andre«.

Tre typer skattesvig:

Klik på grafikken og læs mere om de tre tilfælde.

Lønmodtagere fristes ikke

Ifølge Torben Bechmann Jensen er det næsten umuligt for en almindelig dansk lønmodtager at snyde i skat.

»Man kan regulere nogle små fradrag, men man kan ikke rigtig slippe for at betale skat som almindelig lønmodtager. Derfor fristes man heller ikke«.

Skattesnydere er derfor oftere konsulenter, selvstændige, projektansatte eller folk, der på en eller anden måde er anderledes stillet end almindelige lønmodtagere.

»Mennesker i de her positioner lever for det første i meget konkurrenceprægede arbejdsmiljøer, og for det andet står de selv for at skulle administrere deres indkomst og indberette til skat. Hvis man så allerede har fået plantet sine penge i en bank i Panama, så er der ikke langt derfra til, at man 'glemmer' at indberette noget«, siger han.

Man kan næsten få en helt ren samvittighed til sidst og synes, at det er legitimt at snyde.

Torben Bechmann Jensen forklarer, at der er tale om det klassiske glidebaneargument.

»Det ene skridt tager det næste, og når man først er startet, er det meget svært psykologisk at vende om og sige, at nu vil man betale skat, for så opdager skat måske de tidligere år, og sådan bliver det en ond, selvforstærkende cirkel«.

Ren samvittighed

Er man først begyndt at snyde i skat, får man derfor gradvis nemmere ved det.

Ifølge Torben Bechmann Jensen fungerer det psykologisk sådan, at ens forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, bliver mere rummelig.

»Man kan næsten få en helt ren samvittighed til sidst og synes, at det er legitimt at snyde. Man vænner sig til, at det er sådan, tingene fungerer«.

Selv om man skulle kunne finde et par firmaer i lækagen, der har betalt deres skat, siger Torben Bechmann Jensen, at sandsynligheden er lille. For har man muligheden for at snyde i skat, er man tilbøjelig til at gøre det.

»Det er mere et spørgsmål om, hvordan de snyder. Hvor sorte de huller, man har fundet, er«, siger han.

Han mener, at lækagen er vigtig.

»Det minder os om, at der er mange, der ikke bare er almindelige lønmodtagere, og for dem er fristelsen for stor«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…