0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
AP/AP
Foto: AP/AP

rig. En af Mossack Fonsecas kinesiske kunder er skuespilleren Jackie Chan, der i 2008 oprettede selskabet Dragon Stream Limited på de Britiske Jomfruøer.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jackie Chan og milliardæren med den billige T-shirt var kunder hos Mossack Fonseca

Kina var en guldmine for Mossack Fonseca. Kontoret i Hongkong var den travleste afdeling i hele verden, og nogle af Kinas rigeste var kunder.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mossack Fonsecas kontor ligger på en af de dyreste adresser i Honkong. Det er tæt på havnefronten i det tætpakkede Kowloon, hvor krydstogtskibene ligger til kaj ved det enorme indkøbscenter Harbour City. Og hvor der er udsigt til de grønne bjerge og højhusene ovre på den anden side af vandet på selve Hong Kong Island.

Men Mossack Fonseca har også råd til de dyre kvadratmeter. Kontoret i Hongkong er det travleste af alle firmaets afdelinger i hele verden. De rige kinesere har været en guldmine for advokatfirmaet fra Panama.

Mossack Fonseca kom til Hongkong i 1989. Dengang var det en britisk koloni, men byen blev overdraget til Kina i 1997. Hongkong har dog bevaret sit politiske system, retsvæsenet og de institutioner, som gør, at det stadig i dag er et af de største finanscentre i verden.

LÆS ARTIKEL

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Mossack Fonseca etablerede sit første kontor i Kina i 2000 og har i dag afdelinger i 8 byer: Shenzhen, Ningbo, Qingdao, Dalian, Shanghai, Hangzhou, Nanjing og Jinan.

En gennemgang af de lækkede dokumenter, som Politiken har fået adgang til gennem samarbejdet med det Internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), viser, at kontoret i Hongkong var Mossack Fonsecas travleste.

For de lækkede papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama viser, at også Zong Qinghou var blandt kunderne

Sammen med de kinesiske kontorer indsamlede man i Hongkong afgifter for 16.500 virksomheder, hvilket svarer til 29 procent af alle de aktive virksomheder, som Mossack Fonseca administrerer.

Og det er nogle af Kinas rigeste, der har været kunder hos Mossack Fonseca.

En af de første forretningsmænd i Kina

For eksempel Zong Qinghou, der ellers er en mand, der går i T-shirts til 15 kroner. Og hans sko? Det er de sorte lærredssko, der på dansk er kendt som Mao-sko, og som koster helt ned til 5 kroner i Kina.

Men Zong Qinghou har skam råd til at bruge langt flere penge på tøj. Han er den 11.-rigeste mand i Kina og har en formue på over 40 milliarder kroner.

Zong er berømt i Kina, for den 70-årige mand har gjort det, som så mange kinesere har drømt om i de seneste næste 4 årtier. Han blev rig.

Ifølge partiets propaganda har man siden begyndelsen af 1980'erne løftet hundredvis af millioner kinesere ud af fattigdom. Men i virkeligheden gjorde kommunistpartiet det bare lovligt for borgerne at oprette virksomheder, så de kunne tage vare på sig selv. Og Zong var en af de første forretningsmænd i Kina.

Zong begyndte sin virksomhed i begyndelsen af 1980'erne, da han solgte mælk i en lille butik i en skole. I dag har han et læskedrikfirma, som har mere end 60.000 ansatte og en omsætning i omegnen af 70 milliarder kroner.

»Investeringer i Kina«

Zong Qinghou står i spidsen for mere end 200 virksomheder. Officielt i hvert fald.

For de lækkede papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama viser, at også Zong Qinghou var blandt kunderne. Det samme var hans hustru, Shi Youzhen.

For at overholde de internationale regler om hvidvaskning af penge, lavede Mossack Fonseca også en undersøgelse af hustruens selskaber for at spørge ind til, hvor pengene kom fra.

Også datteren, Kelly Zong Fuli, har været kunde hos Mossack Fonseca. Så sent som i februar 2015 oprettede hun offshoreselskabet POurple Mystery Investment, hvis formål er »investeringer i Kina«.

Det samme har utallige andre rige kinesere gjort. Blandt andet Shen Guojun, der står bag en kæde af indkøbscentre samt ejendomshandlere og et mineselskab. Det har givet ham en formue på 15 milliarder kroner, der gør ham til den 70.-rigeste mand i Kina.

En anden af Mossack Fonsecas kinesiske kunder er skuespilleren Jackie Chan, der i 2008 oprettede selskabet Dragon Stream Limited på De Britiske Jomfruøer.

Feather Zhang har bidraget med research

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?