0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordea bruger belastet Panamafirma til næsten hver anden offshorekunde

Banken mistede 4.000 kunder i Luxembourg, da den forlangte at kunderne skulle betale skat, fortalte Nordeachef på pressemøde.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden balladen brød ud om Panama-advokaterne Mossack Fonseca søndag aften har Nordea søgt at nedtone bankens brug af det kontroversielle firma.

Nu viser det sig, at næsten halvdelen af samtlige Nordea Luxembourgs kunder med offshoreselskaber bliver administreret af Nordea sammen med Mossack Fonseca.

Det oplyste bankens øverste chef for formuepleje, Snorre Storset, på et pressemøde i Stockholm i dag.

200 offshorekunder tilbage

Her gentog Nordea det kendte budskab om, at banken i slutningen af 2009 begyndte at forlange af nye kunder, at de skulle betale skat i deres hjemlande, og efterhånden gik Nordea også de eksisterende kunder igennem med samme krav.

Det medførte, fortalte Snorre Storset, at antallet af Nordeakunder med offshoreselskaber i løbet af nogle år faldt fra cirka 600 til i dag omkring 200.

Som Politiken afslørede søndag, har Nordeas kunder i Luxembourg i dag 91 aktive selskaber som adminstreres sammen med advokatfirmaet i Panama.

Kun fem banker i hele verden har flere kunder med selskaber med forbindelse til Mossack Fonseca, og antallet betyder, at advokatfirmaet i Panama er med til at administrere næsten halvdelen af alle Nordeas kunder med offshoreselskaber.

Skattekrav kostede 4.000 kunder

Andre oplysninger på pressemødet indikerer, at Nordea i Luxembourg i et vist omfang er blevet brugt til arrangementer, som skulle reducere skattebetalingen:

Den ændrede politik fra slutningen af 2009, hvor banken begyndte at kræve, at kunderne betaler skat, betød at 4.000 velhavende kunder forlod Nordeas private banking service i Luxembourg, oplyste Snorre Storset på pressemødet torsdag.

:

»Ikke noget stort tal i forhold til det samlede antale private banking-kunder i Nordea, men en betydelig andel af vores daværende kunder i Luxembourg«, sagde han.

Casper von Koskull, Nordeas topchef, erkllærede sig »skuffet og vred«, over de afsløringer der siden søndag aften er bragt frem af medier over hele verden på basis af et gigantisk læk af interne papirer fra Mossack Fonseca.

»Skammer du dig?«

Casper von Koskull blev spurgt: »Skammer du dig?«

Og svarede: »Det vil jeg tage stilling til, når vi har afsluttet den grundige undersøgelse af hele sagen, som vi har indledt. Foreløbig er jeg skuffet og vred«, sagde han.

En af de ting, som Nordea vil undersøge grundigt, er afsløringer i blandt andet Politiken af, at to forskellige medarbejdere i Nordea Luxembourg i to adskilte tilfælde bad Mossack Fonseca fremstille falske bestyrelsesreferater, og datere dem tilbage i tiden, for at dække over, at fuldmagter ikke var blevet fornyet i tide, og dermed var udløbet.

Fast gebyr for falskneri

I det ene tilfælde blev det falske dokument med den forkerte dato produceret af Panama-firmaet. Her er tilbagedatering af dokumenter så almindelig, at firmaet har et fast 'tilbagedateringsgebyr', som i 2011 var på 200 dollars.

I den anden sag, som Politiken har dokumenteret, var det tilsyneladende gebyret, som fik kunden til alligevel at afstå fra få det falske dokuiment fremstillet, selv om Nordeamedarbejderen i første omgang havde bestilt det.

Advarsel eller afskedigelse

Ifølge Snorre Storset vil det »få konsekvenser«, hvis Nordeas egne undersøgelser viser, at medarbejdere har medvirket til dokumentfalsk som beskrevet.

»Der er i så fald to muligheder: en advarsel eller afskedigelse«, sagde han.

Snorre Storset understregede, at ønsket om at få oprettet et selskab i et skattelyland, for eksempel Panama, »kommer altid fra klienten eller hans rådgivere.

Vi har undersøgt det, og ikke fundet et eneste eksempel på, at vi har foreslået det. Vi har assisteret kunderne, når de ønskede det, og påtaget os en ren administrativ opgave. Vi har ikke krævet et gebyr fra kunden, og vi har ikke modtaget kommissioner fra Mossack Fonseca for det«, sagde Storset.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?