0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders RYE SKJOLDJENSEN (arkiv)
Foto: Anders RYE SKJOLDJENSEN (arkiv)

Afsløret. Cameron er i de seneste dage blevet afkrævet svar på en byge af spørgsmål om sin families skatteforhold, siden de såkaldte Panamapapirer begyndte at skabe overskrifter over hele verden.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cameron ejede aktier i sin fars skattelyselskab

David Cameron solgte aktier for omkring 290.000 kroner, inden han blev britisk premierminister.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

David Cameron ejede aktier i sin afdøde fars offshoreselskab, siger han ifølge Sky News.

Han solgte dem imidlertid, inden han blev valgt til britisk premierminister i 2010.

I en udtalelse torsdag aften oplyser Cameron, at han og hans kone, Samantha, i 1997 købte aktier i farens selskab for 12.497 pund – svarende til omkring 115.000 kroner – og solgte dem igen i januar 2010 for 31.500 pund (290.000 kroner).

Cameron understreger, at fortjenesten blev beskattet i Storbritannien på normal vis, og at den lå lige under grænsen for, hvornår man skal betale britisk kapitalindkomstskat.

Den britiske premierminister er i de seneste dage blevet afkrævet svar på en byge af spørgsmål om sin families skatteforhold, siden de såkaldte Panamapapirer begyndte at skabe overskrifter over hele verden.

Hans afdøde far, Ian Cameron, er et af de navne der er dukket op blandt millioner af lækkede dokumenter, som indeholder oplysninger om klienter i advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

Ian Cameron var direktør i selskabet Blairmore Holdings, der havde hovedsæde på Bahamas, hvor han ifølge nogle medierapporter drev et netværk af investeringsfonde.

Velhavende erhvervsfolk, politikere og stjerner er i forbindelse med Panamapapirerne under mistanke for at anvende selskaber med adresse på Bahamas, i Panama og andre steder for at undgå at betale skat.

Tirsdag afviste den britiske premierminister, at han ejer aktier eller har værdier i skattelyselskaber.

Han kalder det torsdag aften en 'grundlæggende misforståelse' at antyde, at farens selskab blev oprettet for at undgå at betale skat, og han betegner mediernes skriverier om sin afdøde far som 'uretfærdige', skriver Sky News.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden